Tema om danske bælgfrugter var overskriften på et blogindlæg d. 25.10.23. Temaet opstod, fordi jeg havde købt 17 kg tørrede danske bælgfrugter. Jeg ønskede at få et større kendskab til de forskellige danske bælgfrugter, og jeg ville målrettet udskifte udenlandske bælgfrugter med danske. Samtidig følte jeg en mission og et ønske om både at skabe opmærksomhed omkring bælgfrugterne og at bidrage med inspiration til at anvende dem. Men hvordan er det gået? Jeg har gemt den tomme emballage lige siden, fordi jeg ønsker at gøre status på “projektet”.
Jeg har 1,5 kg afskallede, flækkede Fuegobønner tilbage ud af de tilsammen 17 kg, og ellers er alle bælgfrugter omsat til mad + jeg har købt flere poser siden. Omkring 23 kg danske bælgfrugter er det blevet til. Nemlig 1½ kg danske gråærter, 3,6 kg hestebønner, 3,5 kg afskallede, knækkede Fuegobønner, 9,2 kg Ingrid ærter og 5,1 kg Anicia linser. 23 kg tørrede bælgfrugter jo – hvilket bliver til mere end det dobbelte, når bælgfrugterne tilberedes. VILDT!! 😀
Det betyder, at jeg rent faktisk gør det, som jeg gerne vil inspirere andre til at gøre – lave mad med danske bælgfrugter. Det må siges at være troværdigt 🙂 Jeg gør det med glæde og helt uden afsavn – tværtimod elsker jeg, at det er rene friske danske råvarer, som kommes i gryderne. Dette indlæg indeholder links til opskrifter med danske bælgfrugter.
Fuegobønner – afskallede og knækkede:
Fuegobønnen er en hestebønne. At lige nøjagtig de afskallede og knækkede Fuegobønner er i overskud skyldes ikke, at de ikke duer – tværtimod – faktisk er de ret sjove, fordi de bringer mig på helt nye veje. Her er links til mine nye gode opskrifter:
Alle steder, hvor bælgfrugten skal blendes, er de afskallede, knækkede Fuegobønner oplagte at anvende. Således også til de skønne kikærte-iskugler – og det er afprøvet 😀
Jeg har også lavet tærtebunde med afskallede og knækkede Fuegobønner, som vist på billedet:
Det har jeg gjort ved at udskifte de sorte bønner med Fuegobønner i flg tærteopskrift:
Hestebønner:
Når hestebønnen ikke er afskallet, har den en lidt sej skal, som giver noget bid til retterne. Det er der sikkert forskellige meninger om… og vi kan mægtig godt li det 🙂
Postej med hestebønner og nødder:
I opskriften erstattes kidneybønner med hestebønner, hvilket fungerer super godt.
Herudover har vi anvendt en del hestebønner i wokretter.
Ingrid ærter:
Ingrid ærten minder en del om kikærter. Siden efteråret har jeg eksperimenteret med, at udskifte kikærterne lige over med Ingrid ærter. Eksperimentet lykkedes godt. Jeg har ikke mødt Ingrid ærtens begrænsninger endnu med de retter, jeg har lavet. Der er lavet hummus, falafler, salater, pastaretter, sammenkogte retter, kager, konfekt, iskugler m.m.
Da eksperimentet startede, havde jeg 4 poser kikærter i skabet. Der er stadig en tilbage, og de 3 poser blev kogt, fordi vi var løbet tør for Ingrid ærter.
Jeg har selvfølgelig lavet mange andre retter end illustreret her. Min pointe er helt klart, at Ingrid ærter kan bruges frem for kikærter. Det er et super godt trick at koge ½ -1 pose ad gangen, og fryse de kogte Ingrid ærter ned portionsvis i glas. Det gør det nemt at tage et glas op og lave mad med – næsten lige så nemt som at købe en dåse kikærter.
Anicia linser:
Danske Anicia linser ligner ret meget de franske grønne De puy linser. Jeg besluttede i efteråret, at Anicia linsen er den grønne linse, vi bruger fremover. Eneste forhindring kan være, at Anicia linserne ikke er i butikkerne endnu. Det er heldigvis lykkedes mig at købe ind til lager, så vi altid har linser i skabet. At vi har brugt 5,1 kg grønne linser vidner om, at vi ret tit laver mad med linser.
Vi kommer altid grønne linser i risene, når vi koger ris – ex. 3 dl fuldkornsris + 1 dl grønne linser, som skylles og koges i 7 dl vand med lidt salt i 35 min.
Gråærter:
Som rosinen i pølseenden… og faktisk… er gråærten i familie med de Lollandske rosiner (som er af gråærte-arten). Men det er nu tilfældigt, at jeg skriver om gråærterne sidst i indlægget. Eller også er det ikke tilfældigt. Jeg er nemlig slet ikke færdig med at udforske gråærterne.
Gråærter er så lækre chokoladebrune, at de kalder på at blive brugt i det søde køkken. Men de kan absolut også noget i det salte køkken. Jeg er startet ud med at afprøve gråærten op imod den sorte bønne og også lidt op imod kikærter samt give dem deres egne retter. I det søde køkken, er de med stort held omsat til:
I det salte køkken:
Vi laver tit danske marinerede bønner med gråærter og Anicia linser, som f.eks. spises ovenpå en mad med hummus af danske Ingrid ærter. Vi bruger også gråærter i wokretter. Samt i flere nye retter, som jeg arbejder på, og som vil blive delt, når de bliver blogklar. Personligt er jeg ret vild med gråærter, som jeg spår en stor fremtid 🙂
Bonus – bouillon:
Jeg handler de fleste af mine danske bælgfrugter hos Pure dansk – det vil jeg ikke løbe fra. Min reklame for Pure dansk er uvildig og kommer fra hjertet. Udover at forhandle de danske bælgfrugter har Astrid og Malene opbygget et kæmpe opskriftsunivers inklusiv en bælgfrugtskole, som varmt kan anbefales at besøge. Deres opskriftsamling er for alle og har derfor også opskrifter med kød – men indeholder også nogle plantebaserede opskrifter. Jeg besøger tit deres univers for at hente inspiration. I Bælgfrugtskolen viser Astrid og Malene, hvordan de forskellige bælgfrugter skal koges og kan anvendes.
Bælgfrugtskolen anbefaler at gemme og anvende kogevandet fra bælgfrugterne som bouillon i supper og andre retter. Det gentages i alle “skolens” videoer om kogning af bælgfrugter (ex kogning af Anicia linser). Skolen har givet mig skubbet til rent faktisk at gøre det – jeg er sågar begyndt at fryse kogevandet, hvis jeg ikke lige skal lave suppe med det samme. Henover vinteren har det tit passet at lave suppe, når jeg havde kogt bælgfrugter.
Jeg synes, jeg opnår både ekstra god smag og cremethed i supperne, når jeg bruger kogevandet til bouillon (tilsætter fortsat bouillonterninger). Det giver mig lyst til at fortsætte med at komme “bønnevand” i alle mine supper. Jeg har ikke haft lyst til at anvende kogevandet fra udenlandske bælgfrugter. Det har jeg reflekteret over og er kommet til den overbevisning, at de danske bælgfrugter virker renere, fordi de stort set ikke skummer ved kogning og derfor efterlader renere og mere lækkert “bønnevand” til den videre madlavning.
Indlæg om danske bælgfrugter:
Du kan kan læse mere om de danske bælgfrugter samt få et overblik over alle indlæg HER
