Min første e-bog, Veganermors Veganske Tærter, blev udgivet d. 6. februar, 2021, som en gave til mine nuværende og fremtidige subscribers.
Madtærter udgør et dejligt og komplet måltid. Serveret med lækkert grønt tilbehør har man en tallerken fuld af forskellige farver og planter, som kan spises til både frokost, aftensmad, som madpakke eller til fest.
I Veganermors Veganske Tærter inspireres du til at sammensætte madtærter fra et udvalg af tærtebunde, grøntsagsfyld, samt vegansk “æggemasse” og “ostetopping”. Med opskrifter på 7 gode madtærter, en tærtelet, og en æbletærte kommer du godt i gang med tærtebagningen. Dertil kan laves en af de 8 skønne, farverige salater.
Med undtagelse af tærteletten kan alle tærterne laves glutenfrit.
Få e-bogen som pdf ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev. 🙂
Vær opmærksom på, at der kan gå lidt tid, før du får de to mails. Først får du en mail, hvor du skal bekræfte tilmeldingen. Herefter får du en mail med link til download af e-bogen som pdf.