Jettes postej med kidneybønner

Postej med kidneybønner og nødder

Postej med kidneybønner og nødder er både sund, nem at lave og super velsmagende. Den har imod sig, at den ligner leverpostej, men det er kun af udseende. Smagen og teksturen er cremet, lækker og meget forskellig fra leverpostej.

Første gang, jeg smagte denne postej, var på Alsbrogaard Bed & Breakfast, hvor min mand og jeg holdt en lille miniferie sidste år. Postejen var en del af vores morgenmad.

Alsbrogaard
Alsbrogaard morgenkomplet – postej med kidneybønner og nødder ses i midten

Jeg havde med det samme udset netop denne leverpostej-wanna-be til det pålæg, som min mand skulle overtage, hvis jeg ikke kunne spise op, (vi spiser forskellig størrelse måltider). Så meget desto mere overrasket blev jeg, da jeg af ordentlighed lige ville smage pålægget, inden Steffen overtog skålen. Den morgen kom jeg til at spise for meget, fordi postejen simpelthen smagte forførende godt. Det var kun en lille del, Steffen endte med at få.

Du kan læse om vores ophold på det veganske Alsbrogaard B &B HER

Postej med kidneybønner og nødder:

Jette fra Alsbrogaard er gavmild med at dele sine opskrifter, og postejen er derfor selvsagt blevet en del at vores repertoire. Postejen indeholder udover kidneybønner både valnødder og cashewnødder, hvilket gør den cremet og nøddesmør-agtig. Smagen starter som kidneybønnepålæg og klinger af på en usød nutella-agtig måde. Svær at beskrive men absolut værd at prøve 😉 Du kan erstatte kidneybønner med kogte danske hestebønner.

Postej med kidneybønner og nødder
Postej med kidneybønner og nødder
Postej med kidneybønner
Postej med kidneybønner – vildt madpakkeegnet -> en frokostpause, man glæder sig til 😀

Opskrift på Postej med kidneybønner og nødder:

Postej med kidneybønner

Postej med kidneybønner og nødder

Ret: Pålæg
Keyword: Glutenfri, Umami
Alt i en skål, stavblende eller blende i foodprocessor, og Vôila har man et lækkert pålæg.
Rækker til 12-15 halve stykker rugbrød.

Ingredienser

  • 1 ds kidneybønner (drænet for væske. Eller tilsvarende mængde kogte danske hestebønner)
  • 1 bdt. persille
  • 1 fed hvidløg
  • ½ lille løg
  • 80 g valnødder
  • 80 g cashewnødder
  • 3-4 spsk vand
  • 2 tsk salt (Himalaya- eller havsalt)
  • Masser af friskkværnet peber

Sådan gør du  Start madlavningen!

  • Postej med kidneybønner og nødder
  • Blend det hele til en cremet postej. Den skal måske hjælpes på vej med en blenderstav, da blandingen er ret tyk. Ellers tilsæt en smule mere vand. 
    Postej med kidneybønner og nødder
  • Opbevares i rent glas i køleskabet.
    Jettes postej med kidneybønner

Noter

Frisk agurk, eller agurkesalat klær' postejen godt.
Jeg øver mig i at bruge danske bælgfrugter og har med succes udskiftet kidneybønnerne i denne opskrift med tilsvarende mængde kogte hestebønner.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!
Del indlægget:

Kommentér

Efterlad den første kommentar

Lignende Indlæg