Bønnecassoulet

Bønnecassoulet er velsmagende lækker simremad med tre slags danske bælgfrugter, gulerødder, knoldselleri og champignon. Opskriften er lavet af Pure Dansk, og jeg har fået lov til at dele den. Cassouleten kan sikkert laves med andre typer bælgfrugter, men det har jeg ikke prøvet –  Jeg er blevet SÅ glad for de danske og mere friske tørrede bælgfrugter.

Bønnecassoulet
Bønnecassoulet toppet med persille og serveret med spidskålssalat

Bønnecassoulet er en rustik og mættende ret med Ingrid ærter, Gråærter og Hestebønner. Samt med løg, hvidløg, svampe, gulerødder, knoldselleri, flåede tomater, bouillon, æblecidereddike, æblemost, rosmarin og laurbærblade. Mine associationer omkring cassouleten går til solid og velsmagende fransk kro-mad fra de gode gamle dage. Den gang var der måske noget meget mørt kød i gryden. Kødet behøves overhovedet ikke. Bælgfrugterne giver både dejligt bid og tyggestruktur i retten.

Bønnecassoulet
Bønnecassoulet

Min mand flød over med flere rosende ord om bønnecassouleten, som jeg lige har lavet (igen) for at få billeder til dette indlæg. Jeg  er gift med en skøn vestjyde, og når ros gives i hele sætninger, kan man være sikker på, han synes, cassouleten smager vildt godt.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Danske bælgfrugter:

Fidusen ved denne bønnecassoulet, udover at den smager godt, er absolut, at den indeholder hele tre forskellige danske bælgfrugter. Nemlig både Hestebønner, Gråærter og Ingrid ærter. Retten er et godt sted at starte, hvis du vil afprøve de danske bælgfrugters potentiale.

Portionen rækker til 4 personer, og spiser man sin fjerdedel, er man sikker på at opnå mere end de anbefalede 100 g tilberedte bælgfrugter den dag + bliver mæt på en dejlig måde  😀

Cassoulet med Hestebønner, Ingrid ærter og Gråærter:

Bønnecassoulet

Bønnecassoulet

Ret: Hovedret
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Rustik cassoulet med Hestebønner, Ingrid ærter og Gråærter, der giver retten et dejligt bid og skøn fyldig smag sammen med selleri, champignon og gulerødder. 
Opskriften er lavet af Pure Dansk.

Ingredienser

  • 1 dl (90g) danske Ingrid ærter
  • 1 dl (90g) danske Gråærter
  • 1 dl (90g) danske Hestebønner
  • 4 fed hvidløg
  • 1-2 løg (alt efter størrelse)
  • 1 ds flåede tomater
  • 200 g champignon
  • 2 gulerødder
  • 1/4 Knoldselleri
  • 1 dl æblemost
  • ½ dl æblecidereddike
  • 6 dl grøntsagsbouillon
  • 1 spsk tomatpure
  • 4 kviste rosmarin
  • 3 laurbærblade
  • olivenolie (til stegning)
  • salt og peber
  • Persille (til topping - kan udelades)

Sådan gør du

  • Minimum 12 timer før eller dagen før:
    Skyl de tørrede Ingrid ærter, Hestebønner og Gråærter, og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i hver sin skål.
    Bønnecassoulet
  • Ingredienser:
    Bønnecassoulet
  • På dagen:
    Hæld iblødsætningsvandet fra bælgfrugterne.
  • Rengør champignon og skær dem i kvarte eller skiver.
  • Finsnit løg og hvidløg.
  • Skræl og skær gulerødder og knoldselleri i tern. ( Økologiske gulerødder behøver ikke skrælles, vask dem godt).
  • Varm en gryde med olie og steg svampene, til de er gyldne.
  • Tilsæt løg og hvidløg til gryden og steg dem, til de er klare.
    Bønnecassoulet
  • Tilføj gulerødder og knoldselleri til gryden, og steg dem af et par minutter.
  • Tilsæt flåede tomater og rør rundt.
    Bønnecassoulet
  • Tilsæt bælgfrugterne sammen med æblemost og æblecidereddike, og lad det koge i ca. 5 min.
    Bønnecassoulet
  • Til sidst tilføjes laurbærblade, rosmarinkviste, tomatpuré og bouillon.
  • Lad din cassoulet simre i 45-60 min., til bønnerne er møre. Kog under låg de første 30 min. og herefter uden for at indkoge væsken. Rør i gryden undervejs.
    Smag til med salt, peber.
    Bønnecassoulet
  • Velbekomme 🙂
    Bønnecassoulet
  • Server med groft brød og / eller kålsalat / eller dampet broccoli.
    Bønnecassoulet

Noter

Jeg lader retten simre en time. Hestebønnerne har en del bid, som vi synes er utrolig dejligt og ikke noget, vi oplever med andre bælgfrugter.
Retten smager mindst lige så godt dagen efter.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate