Etiopisk pandekage-ret

Etiopisk pandekage-ret er en middagsservering, hvor en tallerken beklædt med pandekager fyldes med små toppe af forskellige retter. Fyldet kan oplagt være rester fra de foregående dage.
F.eks lidt risret, lidt dhal, lidt curry, lidt linsesalat osv.
I dette indlæg er der inspiration til en skøn etiopisk pandekage-ret, hvor man kan udnytte sine middagsrester – eller som os med vilje sørge for – at der bliver rester.

Vi har lige fejret vores to sønner, som er blevet færdige med deres uddannelser.
“Kommer I ikke hjem et par dage? Vi springer vi propperne på et par flasker champagne, og jeg laver noget dejlig mad – lad os fejre jeres flotte resultater. “

Begge sønner har afsluttet deres kandidatstudier på flotteste vis. Jeg er virkelig stolt af dem, og de fortjener i den grad, at blive fejret. I starten af juli holdt vi derfor en lille fest. Rammet ind af nogle skønne fodboldkampe forkælede jeg efter bedste evne os alle sammen med veganske lækkerier.
I dette indlæg er der en opskrift på boghvedepandekager og links til opskrifter på fyldet til pandekagerne.

Aftenens menu:

Forret: Vandmelon med vegansk feta og mynte.
Hovedret: Etiopisk pandekageret.
Dessert: Tiramisu

Vandmelon med feta og mynte
Forret: Vandmelon med feta og mynte

Der kommer snarest en opskrift på bloggen på denne skønne, velsmagende sommerforret 😀

Etiopisk pandekage-ret
Hovedret: Etiopisk pandekage-ret til 6 personer.
tiramisu
Dessert: Tiramisu

Etiopisk pandekage-ret:

Etiopisk pandekage-ret
Etiopisk pandekage-ret

Valget af Etiopisk pandekager-ret var det mest oplagte valg af mad til fejring af sønnerne.
Vi har nemlig altid spist mange pandekager i vores familie. I flere år stod den fast på pandekager fredag aften. Disney og pandekager – så vidste man ligesom, at nu er det weekend 🙂
Pandekager i forskellige sammenhænge har været gennemgående hele deres barndom. Allerede fra ældste søns 1 års fødselsdag stod den på pandekager med fyld. Vores aktuelle yndlings pandekagemad er med indisk curry. Du kan finde en opskrift på pandekager med indisk curry HER

Med inspiration fra Amsterdam:

For tre år siden boede ældste søn i Amsterdam i 4 mdr. Vi besøgte ham en weekend og spiste bl.a på en Etiopisk restaurant. Gæt lige hvad vi spiste 🙂 …. og ja vi fik en skøn, skøn pandekage-servering. Maden til os alle (4 personer) blev anrettet på ét fad med pandekager underst og seks små varme retter fordelt ovenpå. Super velsmagende og super inspirerende 😀 Hertil fik vi bananøl eller mangoøl, som vi drak af kokosskaller.

Etiopisk pandekage-ret

Etiopisk pandekage-ret

Etiopisk pandekage-ret
Etiopisk pandekage-ret til 4 personer – serveret på en etiopisk restaurant i Amsterdam.

Inspiration til etiopisk pandekage-ret:

Pandekagerne:
Pandekagerne i Amsterdam mindede om boghvedepandekager, men var vist lavet med bl.a Teff-mel.
Det var helt oplagt, at jeg på et eller andet tidspunkt måtte forsøge mig med en efterligning, og jeg besluttede allerede, mens jeg spiste retten i Amsterdam, at jeg ville give det et forsøg med boghvedepandekager  😉
Der kommer en opskrift på boghvedepandekager efter links til opskrifterne på fyldet.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Fyldet:
Første gang jeg lavede pandekageretten, havde jeg løbende sørget for at fryse rester til formålet.
Denne gang var jeg ikke helt så forberedt + der skulle være restefyld til hele 6 serveringer. Derfor sørgede vi  for i dagene op til kandidatfejringen, at lave forskellige egnede retter, og vi sørgede for at lave tilpas meget, så vi fik rester til brug til pandekagerne.

Hvis du får lyst til at lave nogle etiopiske pandekage-serveringer, kan du med fordel vælge fyld efter, hvad du / I særligt godt kan lide. Jeg er ikke selv fastlåst på fyldet. Både hummus og dhal står på min liste til at blive afprøvet på en kommende etiopisk pandekage-servering.

Udover det varme fyld blev anretningen pyntet med frisk salat, agurker og tomater.

Etiopisk pandekage-ret

Evaluering:
Alle var begejstrede. Jeg fik dog lavet portionerne lidt for bastante. Tre af os kunne ikke helt spise op, mens tre andre var vældig tilfredse. Næste gang bager jeg pandekagerne mindre, eller nøjes med to pandekager på de mindre spisendes tallerkner 🙂

Links til opskrifter på det viste fyld:

Indisk Curry
Glutenfri. Opskriften er med inspiration fra bloggen Cathrineyoga.dk.
Se opskriften
Indisk curry
Vegansk kreolsk risret
Minder om paella med svampe og squash i stedet for seafoods. Glutenfri
Se opskriften
Vegansk kreolsk risret
Aubergineratatouille
Glutenfri. Opskriften er fra bogen "Spis maven flad" af Charlotte Hartvig og Majbritt Engel.
Se opskriften
Aubergineratatouille
Mynteærter
Mynteærter er dejlig grønt tilbehør til varme retter. Fungerer også fantastisk som tilbehør til frokostbordet til diverse smørepålæg og i madpakken.
Se opskriften
Mynteærter
Varm linsesalat
Opskriften er fundet i "Køkkenrevolution på høje Hæle" af Oscar Umahro.
Nu i en version med danske Anicialinser
Se opskriften
Varm linsesalat

Du kan finde en opskrift på Indian Power fra Highonlife HER

“Nu tænker jeg bare højt ikke!… kunne man forestille sig en lignende tallerken med pandekager – bare toppet med forskellige yndlingsdesserter?” – Citat yngste søn 😀

Jo, det kan jeg godt forestille mig ( jeg tror dog ikke, vi ser samme størrelse tallerken for vores indre øje) 😉

Opskrift på boghvedepandekager:

Boghvedepandekager

Boghvedepandekager

Ret: Brunch, Dessert, festmad, Forret, Frokost, Hovedret, Pandekager
Keyword: Glutenfri, Sukkerfri
Glutenfri. Der bliver 12 -14 store pandekager.
En boghvedepandekage er en lidt grov madpandekage til det salte køkken, men kan sagtens bruges til dessert - tilføj da evt lidt sødme til pandekagedejen.

Ingredienser

  • 250 g boghvedemel
  • 85 g fuldkornsrismel
  • ½ tsk salt
  • 5 dl plantemælk (frit valg)
  • ca 2,5 dl vand
  • 25 g kokosolie (smeltet - eller anden olie.)
  • + Olie til bagning

Sådan gør du

  • Boghvedepandekager
  • Sigt begge slags mel og salt ned i en stor skål, og lav et hul i midten.
    Boghvedepandekager
  • Kom 3/4 af mælken i. Pisk til det er godt sammenblandet. Pisk derefter resten af mælken i lidt af gangen. (Jeg valgte en for lille skål og måtte op i en større skål, da der skulle vand i).
    Boghvedepandekager
  • Dæk skålen med en tallerken, og lad den hvile i 45 min.
  • Når dejen har hvilet: Pisk ca 1,5 dl vand i pandekagedejen, efterfulgt af gradvist mere vand til dejens konsistens er som madlavningsfløde. (jeg bruger som regel de 2½dl, som opskriften anviser)
  • Tilsæt herefter det smeltede kokosolie og pisk godt.
    Boghvedepandekager
  • Varm panden godt op og skru ned til middelvarme. alt efter hvor slip-let din pandekagepande er, kan du bage pandekagerne i f.eks. lidt kokosolie.
    Boghvedepandekager
  • Anvend f.eks pandekagerne til etiopisk pandekage-ret
    Etiopisk pandekage-ret
  • Her er en ide til en dessertpandekage: Når pandekagen just er vendt, kan du komme chokolade og banan på den bagte side, og lade det varme med, mens pandekagen bager færdig.
    Boghvedepandekager
  • Server evt med lidt frugt og is 🙂
    Boghvedepandekager

Noter

Kom evt mindre væske i pandekagedejen og bag små blinis 🙂
Pandekagerne kan bruges til mange formål. F.eks Etiopisk pandekage-ret. Eller med fyld af Svampebolognese, eller Indisk curry, eller med is, bananer og chokoladesovs.
Pandekagerne kan fryses.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

4 Comments

  1. Fantastisk opskrift. Jeg elsker virkelig også pandekager og plejer at lave denne ret med kikærtemel i stedet.

    Kan du huske navnet på den etiopiske restaurant, I besøgte i Amsterdam? Jeg skal selv på udveksling til Utrecht fra sep-feb, så jeg forudser en del besøg til Amsterdam. Jeg ville vildt gerne prøve at få sådan en lækker tallerken som den, du har fotograferet, hvis det stadig er muligt. Eller måske din søn har en anden god vegansk café eller restaurant at anbefale til den fattige studerende? 😉

    Tusind tak for god inspiration.

    Mathilde

    • Ludvig Olsen Reply

      Hej Mathilde,

      Restauranten hedder Addis Ababa Restaurant.

      Deres bananøl er virkeligt gode 🙂

      Der var en del hyggelige steder, hvor frivillige lavede maden, og det enten var meget billigt eller man selv valgte et beløb at give. Hvis man er et par stykker, er det virkeligt nogle gode og relativt billige aftener.
      Dog husker jeg ikke navnene på de steder mere. Der lå dog et sted på samme gade som Addis. Det er muligt, det hedder “community kitchens” eller lignende.

      Derudover har de mange hummussteder. Det brugte jeg vidst for mange penge på…. 😀

      Held og lykke med udvekslingen!

      Kh.
      Ludvig (ældste søn)

  2. Sjov ret, ala landgangsbrød.
    Jeg har kun spist etiopisk i London, så har du ideer til etiopisk fyld?

    • Helle Reply

      Hej Jenny
      Undskyld mit sene svar.
      Du har ret i at det minder om landgangsbrød. Det har jeg slet ikke selv tænkt 🙂
      Mht etiopisk fyld må jeg tilstå, at jeg ikke har undersøgt. Jeg fik med det samme den ide at toppe pandekagérne med vores favoritretter. Men det vil også være sjovt at lave autentisk etiopisk fyld. På billedet fra Amsterdam er der en del linsefyld og noget med kartofler. Jeg kan huske at det var meget velsmagende og ikke særligt stærkt krydret.
      Jeg lavede lige for sjov en søgning, og tænker det vil være nemt at finde relevante opskrifter:
      https://www.pinterest.dk/dorthemathiasen/etiopisk-mad/

      Det må prøves – tak for din kommentar 🙂
      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate