For flere måneder siden besluttede vi, at årets pinsefest skulle holdes i et telt i haven. Vi kendte ikke forløbet af Corona, men tænkte, at vi med god optimisme kunne planlægge en pinsefest udendørs i slutningen af maj. Fingrene blev krydset for, at vi til den tid måtte forsamles 25 personer. Vi håbede på solskin men annoncerede, at gæsterne skulle gardere sig mod vejret. Alt gik, som vi håbede (pånær vejret), og festen blev holdt i lørdags.
Det er vores 5. pinsefest i familien. En tradition som blev skabt, da vi mistede vores mor. Hun var det naturlige samlingspunkt for os 4 søskende. Pinsefesten holdes altid hos os. Min mand og jeg står for maden, som er 100% plantebaseret. Selvom resten af familien ikke spiser vegansk til dagligt, er de super positive og spiser gerne vores mad. De er faktisk begyndt at glæde sig til, hvad vi mon nu finder på. Vi mødes kl 16 til eftermiddagssnack og leg i haven, når det altså ikke regner så meget som i lørdags. Herefter er der festmad i teltet. I år deltog i alt 24 personer og en lille hund.
Menuen til årets pinsefest:
Når vi planlægger mad til pinsefesten, tager vi altid udgangspunkt i vores egne aktuelle livretter. Det skal helst være retter, som familien ikke har smagt før, og der må også gerne være noget, som er nyt for os – en potentiel ny livret. Der er links til næsten alle opskrifter på viste retter i dette indlæg.
Eftermiddagssnack:
– Romkugler, kikærte-iskugler og vandmelon. Samt kaffe og te.
– Til de små var der lavet vandmelon-is.
Forret:
– Rødbedetatar med peberrodscreme, kapers og broccolispirer, serveret med et lille kernebrød.
– Børnespyd med falafler, agurk, rød peber og vindruer.
Mellemret:
– Jordkokkepizza med stave af glaskål.
Hovedret:
– Dosa med dhal, raita, mynteærter og vandmelonsalat.
Dessert:
– Cupcake-brownies med hindbær, nødder og is.
Forberedelse og servering af festmenuen:
Jeg mindes sidste års pinsefest, som blev holdt en skøn solskins lørdag i juli. Både min mand og jeg havde en uges ferie op til festen og gik all-in med forberedelser. I år har jeg blot haft to fridage op til festen, og har gjort brug af mine evner til “PLANLÆGNING”. Jeg planlagde menuen i god tid, og de retter, som kunne fryses, blev lavet løbende og frosset ned. Alt går bare ikke altid som planlagt, og menuen kom faktisk først helt på plads dagen før festen. Vores oprindelige plan måtte nemlig ændres, da en ret alligevel ikke kunne laves. Min planlægning indbefatter, at jeg skriver to-do lister til mig selv til dagene op til festen; hvad gør jeg torsdag, fredag og lørdag? Jeg ved af erfaring, at bare jeg (vi) følger mine lister, når vi alt det, vi gerne vil nå 😀
Eftermiddagssnack:
Romkuglerne er nye. Opskriften er fundet i bogen “Spis mere plantebaseret” skrevet af Stig Ladefoged. Stig har sammen med Dennis bloggen “Planterødderne”.
Du kan finde deres opskrift på romkugler HER
I bogens opskrift, som jeg har brugt, er der skruet op for havregryn og smagsgivere i forhold til deres opskrift på bloggen, med følgende ændringer: 4,5 dl (2½-3½ dl)havregryn, 4 spsk(2 spsk) kakao, 3 spsk (2-3 spsk) romessens og 3 tsk (1 tsk) instant kaffe. Jeg lavede kuglerne to dage før festen, og opbevarede dem i køleskabet. Romkuglerne er både nemme at lave og smager super godt.
Kikærte-iskuglerne er skønne gengangere med opskrift her på bloggen 😀
Forret:
Rødbedetatar er som et kinderæg: Ser super indbydende ud, er lavet med sunde ingredienser og smager skønt. Hele tre ting i én. Indtil videre har vi kun haft succes med at servere rødbedetatar for gæster – både til jul, nytår og nu også til pinsefest. Min søde niece, Josefine hjalp mig med at anrette forretten, og andre gæster stod i kø for at bære dem ud i teltet.
Opskriften på rødbedetatar er inspireret af “Vanløse Blues”. Vi lavede 3 x opskriften, hvoraf der blev 25-28 forretter, i størrelse som vist på billedet. Tatar-massen blev lavet fredag, overnattede i en skål i køleskabet og blev lørdag formiddag formet til tatar og sat på en bageplade med bagepapir, (bagepladen kunne gå i køleskabet). At tatarerne er formet på forhånd, gør det nemt og hurtigt at anrette forretten lige før servering. Vi lavede peberrodscreme fredag. 2 x opskriften rakte til 25 forretter.
Glutenfri kernebrød er dejligt tilbehør. Jeg valgte at lave små brød, da der også skulle være appetit til de kommende serveringer. Jeg fik ca 25 brød ud af 1 x opskriften.
Mellemret:
Jordskokkepizza er for tiden vores absolutte familielivret nr 1. Pizzaen kom først på festmenuen fredag, hvor vi var nød til at ændre planer, fordi vi ikke kunne få det, vi ellers havde tænkt os. Egentlig havde jeg afskrevet ideen om jordskokkepizza. Jeg var sikker på, det var for sent på sæsonen til at købe jordskokker. Men under fredagens indkøb fandt jeg fine jordskokker på køl i SuperBrugsen. Med tre poser frisk grønkål i køleskabet derhjemme (de sidste overvintrede grønkål) til grønkålspesto, tog jeg en hurtig beslutning om at servere jordskokkepizza for familien. Det viste sig at være en god beslutning 🙂
Vi bagte 3 store pizzaer (= 1½ x opskriften) lørdag formiddag. “Bob bob tre store pizzaer, hvordan opbevarer vi dem?” Vores soveværelse er køligt. Min mand lagde en træplade på vores seng, hvor pizzaerne blev trukket over på med bagepapiret under. Da de var kølet lidt af, lagde jeg bagepapir og rene viskestykker over pizzaerne. Før servering blev pizzaerne varmet i ovnen i 10 minutter, blev skubbet over på store træskærebrætter, klippet i passende stykker og serveret sammen med friske glaskål i stave. Stor succes 😀
Hovedret:
Vi er blevet rigtig glade for Dosa med dhal og raita, og derfor skulle vores familie også smage denne kombination af indisk mad. Jeg valgte at lade retten yderligere ledsage af mynteærter og vandmelonsalat, som både konsistens-, farve- og smagsmæssigt passer fortrinligt til.
Vi er særligt faldet for en dhal, som er lavet efter en opskrift fra bogen “FRI” fra Mikuna. En dhal med både røde linser, gule flækærter, kartofler og kokosmælk. Jeg lavede 3 x portionen (á 4 personer), og der blev en del til overs. Jeg fulgte opskriften fra bogen og skruede lidt op for krydderierne.
Dosa er indiske pandekager lavet med fermenterede brune ris og røde linser. Jeg bagte mellemstore pandekager. Der blev 10 stk pr portion. Jeg lavede 4 x opskriften, hvoraf der blev en del til overs, som vi har nydt godt af som restemad i går og i dag. Både dhal og dosa er lavet i god tid og frosset ned. Begge dele blev tøet op fra aftenen før. Dhal blev opvarmet i en stor gryde og dosa i ovnen i 5 minutter inden servering. Mynteærterne lavede jeg dagen før. Jeg lavede 4 x opskrift ( 3 x opskrift havde være nok). Raita og vandmelonsalat blev lavet lørdag formiddag. Jeg lavede 3 x raita, hvor alt blev spist op. Jeg lavede vandmelonsalat af 1 vandmelon, og den blev også spist op 🙂
Dessert:
Cupcake-brownies med karamelsauce pyntet med et drys kakao, hindbær,ristede hasselnødder og serveret med is er en ny dessert hos os, som faldt super heldig ud. Opskriften på brownies med karamelsauce er fundet hos “Vanløse Blues” og ændret en lille smule. Hovedingredienserne er bananer, kakao og havregryn. Jeg har ændret i opskriften ved at skifte kokosfibermel ud med havregryn, som er hakket til groft mel. og jeg har bagt dem 5-10 min længere end angivet. Ellers har jeg fulgt Marias anvisninger. Jeg lavede 3 x opskriften og fik 27 cupcakes ud af portionen. For ikke at overskride min foodprocessors formåen, lavede jeg først 2 x opskrift og derefter 1 x. Alt hvad jeg har af forskellige små ovnfaste skåle kom i brug 🙂
Du kan finde en opskrift på cupcake-brownies med karamelsauce HER
2023: Maria har desværre lukket sin side ned, så jeg kan ikke linke til opskriften 🙁
Josefine hjalp med at anrette desserterne, og for at isen ikke skulle smelte, blev de båret ud i teltet efterhånden, som de var klar. Isen, Salty Caramel is fra Naturli’ = den is, som vandt vores prøvesmagninger op til festen. Salty caramel isen blev anrettet med 2 kugler pr tallerken.
På trods af gråvejr, blæst og regn havde vi en varm og rigtig dejlig pinsefest i teltet. Med dejlige gæster, godt humør og god mad kommer man langt. To niecer med små børn var nød til at køre tidligt hjem. Derfor har vi besluttet til næste år at starte festen kl 13. Med frokost i telt eller stue alt efter vejr og Corona. Min hjerne spinder allerede på mulige frokostserveringer 😀
Du kan læse om vores tidligere pinsefester og se vores menuer:
Pinsefesten 2017 HER
Pinsefesten 2018 HER
Pinsefesten 2019 HER
Pinsefesten 2020 HER
5 Comments
Hej Helle
Jeg elsker dine blogs. Især fra dem, hvor i har haft gæster eller fest. Jeg ville ønske, vi kunne have den slags i min familie. Men folk kan ikke mødes så ofte. Og ingen har overskuddet til at have alle (omkring 20) på besøg på én gang. Jeg inviterede gerne meget mere før i tiden, da jeg havde hus og have og mere overskud. Men jeg har været igennem skilsmisse og stress. Bor nu i lejlighed, der ikke kan rumme hele familien. Men vi ses dog stadig hos min mor et par gange om året. Til gengæld er det et være rodecirkus med maden. Vi er både glutenallergikere og veganere og kødspisere, samt hvedeentusiaster, der synes glutenfrit kun er til allergikere, der ikke vil røre vegansk eller glutenfri med en ildtang. Og så er der kræsenpinde. Endda iblandt mine egne store børn og min kæreste. Men når man er en stor familie, vil der jo være diversitet. Har jeres famile lignende problematikker? Fx hvad gør du, hvis du godt vil lave en kage, og så er der måske én der ikke kan li kokus og en anden kan ik li nødder osv. imødekommer du alles forskellige behov? Eller tænker du bare, de må finde noget i alt maden at spise? Jeg er meget nysgerrig på dine strategier. Og ikke mindst fascineret af dit overskud til at holde disse middage. Det ville være lykken for mig at kunne huse sådanne sammenkomster. Men jeg har desværre ikke opbakning fra mit hjem. Dvs jeg ville ikke kunne få den hjælp, som jeg ville behøve af min kæreste og børn. Plus, vi ikke ville kunne være her. Jeg forsøger at gennemføre, når vi er hos min mor (som er 73 år og har brug for hjælpen), men det ender altid i et kaos af virvar af folks forskellige behov. Gad vide, hvad din taktik er? Mvh Ditte
Ps. Beklager det blev lidt langt
Hej Ditte
Super spændende dilemma, du bringer på bane.
Jeg svarer dig lige i morgen, når jeg har fået tænkt over svaret og har lidt mere tid 🙂
Kærlig hilsen Helle
Hej igen
Nu er jeg bevæbnet med mere tid, en kop kaffe og nogle tanker at svare dig med 🙂
Allerførst skal du ikke beklage din lange kommentar. Den er ret passende for at beskrive den kompleksitet, der er tale om her.
Jeg har madlavning som en stor passion, der giver mig energi og livslyst. Og faktisk er jeg begyndt at sige: “Det her er jo min sportsgren – min passion” Når jeg ligesom skal forsvare over for nogen, at jeg gør “for meget ud af det” 😉
Jeg har stor opbakning fra mand, børn, familie og venner til de arrangementer, jeg kaster mig ud i. Så jeg føler mig top privilegeret.
Det betyder dog ikke, at jeg ikke kan genkende alt det, som du skriver, for det kan jeg bestemt. Tænker også, at der blandt “støtterne” er dem, som tænker, nåh ja, men hvis det betyder så meget for Helle, så klarer jeg nok en gang plantemad i ny og næ.
Jeg har de samme oplevelser, som dig – bare i mindre grad. Vi har en svigerinde til min mands side, som ikke vil spise vores mad – hverken det veganske eller det glutenfrie. Hun tog selv mad med til en fest, vi holdt for et par år siden. Det ramte mig lidt – men jeg “har sat mig selv fri” ved at anerkende hendes valg, og at det jo også er, det vi selv gør – tar vores egen mad med.
Endvidere har vi en nieces mand, som har meldt ud, at han ikke vil deltage i arrangementer, hvor der ikke serveres kød.
Men de to personers valg gør det på en måde nemmere for os, fordi vi ikke skal præstere noget særligt for dem.
Jeg vælger bevidst at være top rummelig og sætte pris på ærlighed. Samtidig med at jeg er tro mod mig selv og mine/vores valg for os.
Og her er det så meget nemmere, at min mand og jeg er enige.
Mht madallergier forsøger jeg at tage hensyn. Vegansk og glutenfri mad tager som udgangspunkt hensyn til mange allergier. Jeg har en niece med nøddeallergi, hende sørger jeg for, at der er et alternativ til, og det får jeg anerkendelse for. Der hvor det er rigtig svært er diæter, hvor der hverken spises bælgfrugter, jordskokker, kål, løg osv., som vi bruger rigtig meget. Vi har på vores madlavningshold haft en kursist, som ikke tålte mange af de ingredienser, vi normalt laver mad med. Hun fik top ondt i maven efter en kursusaften. Det blev jeg super ærgerlig/skyldfølelse over men for hende er vores kurser så måske ikke de rette.
Hvis vi kigger på den kompleksitet, du beskriver i din familie og i dit liv. Tror jeg, en af de strategier, jeg ville vælge at bruge, allerførst handler om en forventningsafstemning med mig selv omkring, hvad jeg gerne vil, og hvad der overhovedet er muligt. Når du har været stress-ramt er det vigtigt, at få et positivt udbytte af sine indsatser – kontra kaos og uindfriede ønsker.( Er i virkeligheden både vigtigt og opbyggende for alle mennesker)
Jeg tror i den grad, du skal vælge “dine kampe” med omhu, og ikke tage dem der, hvor det ikke synes mulige.
Måske sige til dig selv: “Som det er lige nu, er det ikke muligt at lykkes med at samle den større familie omkring et plantebaseret måltid. Det er simpelthen ikke hyggeligt og ikke indsatsen værd.” Lav en forventningsafstemning med dig selv. Hvad er muligt, hvis jeg rent faktisk skal få en positiv oplevelse ud af det? Prøv det af for at blive klogere. Gå efter den gode stemning og samværet som de vigtigste værdier.
Sjovt begreb “Diversitet”, som er positivt ladet i forhold til behovet for diversitet i insektverdenen. Hvad skal der til for at man bedst kan værdsætte diversiteten i ens egen familie?
I forhold til plantebaserede sammenkomster som er hyggelige og opbyggelige:
“Hvad kan jeg rent faktisk lykkes med?”
Det kan være en ide at bygge op med nogle små mulige skridt.
Vil du kunne holde en lille sammenkomst med få venner/veninder/kolleger/børn 2-3-5 stykker, som vil sætte pris på dine anstrengelser, og som du har plads til i lejligheden / eller en picnic.
Det kan også være en ide (omend det kan være svært) at skabe sig et nyt netværk / nye bekendtskaber (fysisk og lokalt), som har samme præferencer, som dig.
Hvis jeg var i din situation, ville jeg være nød til “at skabe” et “rum” (ved siden af familien) hvor jeg kunne dele glæden ved plantemad – fordi det betyder så meget for mig egen trivsel at have denne mulighed.
Håber det giver mening?
De kærligst hilsner fra
Helle
😀
PS. Og det blev da vist et virkelig langt svar…
Tusind tak for den tid du har brugt på at svare så godt og konstruktivt på mine tanker. Det har bestemt sat det lidt i perspektiv for mig. Jeg tror bestemt, du har ret i, at det er klogt af mig at forventningsafstemme med mig selv. Jeg har tendens til at have lidt for store forventninger til mig selv og mine præstationer. Jeg er langt fra perfektionistisk anlagt. Men jeg har drømme og ønsker om gode oplevelser. Og ja, som du siger, så er det samværet, der skal være i fokus. Maden er jo i virkeligheden lidt sekundært. Men da det jo er en “sportsgren” for mange (også for mig), kommer det til at fylde. Mad er gerne noget, mange har en holdning til. Og nu er det jo endda også blevet politisk ift klima og dyrevelfærd. Så det kan være et betændt emne at berøre. Men det kan jeg også forstå, lever i jeres familie. Jeg er også 100% enig i, at man ikke kommer nogle vegne sammen, hvis ikke man er rummelig. Og det gælder begge veje. Men jeg synes ikke, at jeg og de andre vegetarer i familien møder andet end lidt gøren nar af desværre. Og når det er dér, vi er, er det bestemt ikke umagen værd at forsøge at fascinere med vegansk mad. Men mindre forsamlinger at afprøve det med, ville være en god idé. Og med nogle som jeg ved, ville sætte pris på det. Har faktisk sammensat en vegansk brunch, som jeg higer efter at afprøve :p
Tusind tak for dine input og evige inspiration! Jeg skal faktisk holde stor havefest til sommer i min mors have, fordi jeg er fyldt 40 i år. Men der har jeg planlagt grill og tilbehør. Og så må folk dælme selv tage med, hvad de vil have på grillen! Så det bliver ikke så udfordrende 😉
Jeg vil glæde mig til at læse dine kommende blogs.
Mange hilsner fra Ditte
Tillykke med fødselsdagen 🙂
God måde at løse den fest på med, at gæsterne selv bidrager til grillen.
I forhold til drøftelserne om klima og dyrevelfærd har jeg for længe siden lavet en strategi om, at bidrage med viden og argumenter til ører, “som er åbne”.
– Og at stille uddybende nysgerrige spørgsmål til “de lukkede ører”, “uden at dele ud af mig selv”.
EX.
– “Vi har det mest dyrevelfærdsmæssige landbrug i Danmark, siger du. Kan du ikke fortælle lidt mere om det, hvordan er det vi skiller vi os ud fra andre lande? Hvor har du den viden fra, måske skulle jeg læse den artikel også… osv” Uden ironi, bare åbent og nysgerrig. For jeg kan godt være meget nysgerrig nogen gange på, hvor folk har deres holdninger fra. Og så sker det da også, at jeg bliver klogere 🙂
God fest til sommer
De bedste ønsker fra Helle