Vegansk auktionsfrokost

Vegansk auktionsfrokost er en frokost, vi solgte på auktion ved sidste års Vejfest. Til vejfestens auktion medbringer hver husstand en ting, de ikke bruger mere. Pengene, som kommer ind ved auktionen, går til næste års vejfest. For 5 år siden solgte vi en vegansk middag på auktionen. Middagen blev en super god oplevelse, hvor vi lærte to yngre par fra vores  vej at kende. Sidste år blev min mand og jeg enige om, at det ville vi gerne gentage – og denne gang som en frokost. Frokosten blev overraskende hurtigt budt op i en stor pris og solgt til to yngre par. Begejstringen efter at ville spise frokost hos os har lagt et niveau for, hvad vi syntes, vi kunne sætte på menuen – Vi ville vælge fra vores allerbedste bedste frokostretter – og gerne nyt og spændende for vore gæster. Du kan læse om vores tidligere veganske auktionsmiddag HER

vegansk auktionsfrokost
Vegansk auktionsfrokost en solskins-søndag kl. 12

Frokosten løb af stablen i søndags med to par og en lille dreng, Svend, som havde egen mad med. Dette indlæg indeholder billeder af maden og links til alle opskrifter.

Menu til auktionsfrokosten:

Mælkebøtteblomst fritter med tatarsauce
Vandmelon med feta og mynte
Kålmad med artiskokpålæg
HønseFRIsalat
Fiskefrideller med remoulade
Nøddepaneret aubergine med remoulade og bønnesalat
Postej med kidneybønner og nødder
Hjemmebagt rugbrød + smørbar
Div. grønt tilbehør
*******
Hindbærmoussekage.

Vegansk auktionsmiddag i billeder og ord:

Mælkebøtteblomst fritter med tatarsauce:
Mælkebøtte blomst fritter som starter.

Blomsterne blev plukket frisk fra haven en time før, gæsterne kom, og min mand stod for retten. Denne servering var vi selvfølgelig spændt på, fordi det ikke er så almindeligt at spise disse skønne gule blomster. Det blev utroligt godt modtaget, både som at det smagte godt, og de to mødre fik begge lyst til at lave det med deres døtre.

Mælkebøtteblomst fritter med tatarsauce
Smukke gule mælkebøtteblomster. De må da kunne bruges til noget? Og ja giv dem en chance indbagt i pandekagedej. Det smager super lækkert 🙂
Går både i det søde og det salte køkken. I denne opskrift er det det salte køkken, hvor fritterne serveres med en tatarsauce.
Glutenfri ved brug af glutenfri meltyper.
Se opskriften
Mælkebøtteblomst fritter
Vandmelon med vegansk feta og mynte:
vegansk auktionsfrokost
Vandmelon med feta og mynte

Jeg var så heldig at finde årets første økologiske vandmelon, da jeg handlede til frokosten. Hermed er starten skudt i gang til en lang sommer med vandmelon og feta. Retten smager forførende godt. Jeg anrettede på tallerkner en god time før frokosten. Vi har et køligt soveværelse, hvor tallerknerne kan stå køligt  i vindueskarmen.

Vandmelon med vegansk feta og mynte
Nem og hurtig sommerforret, som smager susende godt.
Se opskriften
Vandmelon med feta og mynte
Kålmad med artiskokpålæg:
vegansk auktionsfrokost
Kålmad med artiskokpålæg

Kålmad med artiskokpålæg er vores mest populære showstoppers for tiden. Vi har serveret den i rigtig mange sammenhænge, og har kun mødt begejstring. Så selvfølgelig måtte kålmaden med. Den blev ligesom vandmelonforretten forberedt før frokosten og opbevaret koldt i soveværelset.

Kålmad med artiskokpålæg
En tyk skive kål, toppet med en lækker pålæg, agurkestrimler og pynt efter fantasi og årstidens muligheder.
Artiskokpålæg er en opskrift fra bogen, Grønt smørrebrød, af Kirsten Skaarup
Der bliver 4 - 5 kålmadder af 1 x artiskokpålæg.
Der kan skæres op til 6 skiver af et mellem str. spidskål.
Se opskriften
Kålsmørrebrød med artiskokpålæg
HønseFRIsalat:
vegansk auktionsfrokost
Hønsefri salat med ananas, rød peber og karse

Denne hønsefrie salat er lavet med Like Meat Chickenbites. OG!! den ku lisså godt være med kylling. Vi har lavet hønseFRIsalat i rigtig mange sammenhænge efterhånden, og må nok indrømme, at det er en af de frokostsalater, som tager flest kegler hjem, og som flest gæster lige må have en kvart mad mere med, når de ellers er mætte. Derfor kom den med på menuen, som “det sikre valg”. Jeg lavede den dagen før og anrettede den på dagen.

Veganermors Veganske Tærter
Få min nye e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
HønseFRIsalat
Klassisk mayonnaisesalat.
Opskriften er inspireret af Mikuna Århus.
LikeMeat Bites er lavet på basis af sojaprotein.
Se opskriften
HønseFRIsalat
Fiskefrideller og nøddepaneret aubergine:
vegansk auktionsfrokost
Fiskefrideller, bønnesalat og nøddepaneret aubergine

Fiskefrideller og nøddepaneret aubergine er to lækre pålæg, som mest blev valgt, fordi parrenes tilsammen tre store pige på 8 – 11 år som udgangspunkt også var tilmeldt frokosten. Det er nemlig pålæg, som jeg forestiller mig, fungerer i alle aldre. Der kom børnefødselsdags-invitationer på tværs, så pigerne alligevel ikke kunne deltage. Jeg lavede begge dele dagen før og opvarmede det kort før servering.

Bønnesalaten har jeg ikke en nedskrevet opskrift på, men den er super enkel. På denne årstid bruger jeg frosne grønne bønner, som jeg kommer i kogende vand i ca. 2 min. Bønnerne vendes i en dressingen med ½ olivenolie og ½ balsamicoeddike. Toppes herefter med soltørrede tomater og ristede pinjekerner. Bønnesalaten fungerer super godt som topping til de nøddepanerede auberginer. Samt som en hurtig salat i andre sammenhænge.

Fiskefrideller
Minder om fiskefrikadeller - bare bedre. Der bliver ca 15 stk
Glutenfri ved brug af glutenfri mel og havregryn.
Opskriften er inspireret af Pure Dansk
Se opskriften
Fiskefrideller
Nødde-paneret aubergine
Glutenfri ved brug af glutenfri mel. Skiver af aubergine, som paneres og bages i ovnen. Super lækker til vegansk stjerneskud. Kan spises i sandwich, som pålæg på rugbrød til kartofler og persillesovs og på mange andre måder.
Opskriften er inspireret af Ditte Gad fra bogen "Vegansk til højtider og fest".
Se opskriften
Nødde-paneret aubergine
Vegansk remoulade
Glutenfri. Lav selv ingredienser som mayonnaise og pickles, eller køb det færdigt.
Vi bruger tit Hellmanns veganske mayonnaise til remouladen. Det fungerer super godt.
Se opskriften
Vegansk remoulade
Postej med kidneybønner og nødder:
vegansk auktionsfrokost
Postej med kidneybønner og nødder

Postej med kidneybønner og nødder var ikke oprindeligt sat på menuen. Men tilfældet ville, at min mand få dage forinden foodpreppede en stor portion postej til vores madpakker, og postejen blev vildt go’. Selvfølgelig skulle vores gæster da også smage den. Heldigvis var de helt enige 😀

Postej med kidneybønner og nødder
Alt i en skål, stavblende eller blende i foodprocessor, og Vôila har man et lækkert pålæg.
Rækker til 12-15 halve stykker rugbrød.
Se opskriften
Postej med kidneybønner
Kaffe / the og Hindbærmoussekage:
vegansk auktionsfrokost
Hindbærmoussekage

Hindbærmoussekage er en “sikker” servering med opskrift fra Mia Sommer. Jeg har serveret kagen med succes ved flere lejligheder. Kagen blev lavet dagen før og opbevaret i køleskabet. Jeg pyntede den med frysetørrede hindbær, friske blåbær og violer inden servering. Du kan finde opskriften hos Mia Sommer HER

Behøver jeg sige, at det blev en meget vellykket frokost. Vi havde de sødeste mest positive gæster, solen skinnede, og alt spillede. Når vi mødes på vejen fremover, vil vi helt sikkert hilse på hinanden med en anden forbundethed 🙂

Kommentér

Navigate