Salat med ristet blomkål, grønkål og quinoa – ugens kålsalat

Denne dejlige kålsalat med ristet blomkål, grønkål og quinoa stiftede jeg bekendtskab med til en sølvbryllupsfest hos nogle venner i august måned. Vi var inviteret til fest med medbragt mad til en fælles buffet. Ikke alene er kålsalaten veganer-venlig. Den smager også fantastisk.
“Må jeg måske få opskriften?” 😉  Det måtte jeg heldigvis gerne 😀
Jeg deler denne opskrift på salat med ristet blomkål, grønkål og quinoa i dette indlæg.
Jeg deler også link til alle mine andre dejlige kålsalater 🙂

Jeg har så lige selv haft samme salat med til en fælles buffet til et sølvbryllup i familien i lørdags.
Man fristes til kalde den en sølvbryllups-salat 🙂
Men det er den altså ikke. Det er en super velsmagende og mættende, sund hverdags-kålsalat med primadonna-nykker, som gør, at den også egner sig godt til at imponere med til fester 😉

Sidste efterår kørte jeg et kålsalat-tema på bloggen, som jeg kaldte “ugens kålsalat”.
I vores familie spiser vi nemlig rigtig meget kålsalat 😀
Vi laver for det meste på ugentlig basis store portioner kålsalater, som både rækker til flere gange aftensmad, og som også gerne supplerer vores madpakke på arbejde.
Vi spiser kålsalat til tærter, supper, postejer, lasagne, grøntsagsretter.. ja, faktisk til alt.
Når vi har vores unge voksne børn på besøg, bliver der som regel altid spist op af salaterne, selvom vi tror, vi laver nok til flere dage. Sønnerne plejer at “ønske” sig råkost-salater, når de kommer hjem, fordi de ikke selv prioritere, at bruge tid på at hakke og snitte alle de dejlige grøntsager og frugter til salaterne 😉

Når haven nu bugner med kål
Når nu haven bugner med kål 😉

Der er mange gode grunde til at spise kål. Kål er sundt og fuld af fibre, som fodre vores tarmbiota.
Alle de milioner af tarmbakterier, som vi samlever med, nyder godt af den kål, vi spiser. Og det kan godt betale sig at gøre vores tarmbakterier glade. De udfører et kæmpe arbejde for os med at nedbryde og udskille, det vi spiser, og 70% af vores immunforsvar sidder i tarmene.

Annette Harbech Olesen skriver følgende i sin bog “Hjernegod mad”:
“Grøntsager, som er rige på fibre, mætter og nærer tarmen og binder brugt kolesterol og udtjente hormoner til sig, og transporterer dem ud af kroppen. Brugt kolesterol og udtjente hormoner kan i modsat fald skabe sundhedsmæssige udfordringer, idet de kan genoptages i kroppen, hvis de ikke udskilles.”  – Annette Harbech Olesen

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Kirsten Skaarup skriver følgende i sin bog “Power Food Revolutionen”:
“KÅL er utroligt sundt. Kål er gudernes gave til kroppen. Det er nærmest naturens eget lægemiddel i fast form. I gamle dage blev kål kaldt for de fattiges medicin. Og det er præcis hvad kål er!
… Alle kålsorter er sunde, men indholdet af gavnlige stoffer varierer lidt i de forskellige slags kål. De vigtigste kål er: Broccoli, blomkål, rødkål, hvidkål og spidskål, grønkål, palmekål og rosenkål.”  – Kirsten Skaarup

Anette Sams skriver i sin nye bog “Sandheden om sukker” (som jeg er ved at læse):
“Fødevarernes indhold og indpakning af molekyler afgør, hvor meget den enkelte fødevarer bidrager til en blodsukkerstigning. Jo længere fødevaren når ned i tarmen, før molekylerne bliver nedbrudt til sukker, jo flere molekyler deler du med mikroorganismerne, og desto lavere bliver din blodsukkerstigning. I sodavand er sukkeret ikke pakket ind, og absorptionen går hurtigt. I kål er sukkermolekyler pakket rigtig godt ind, og en blodsukkerstigning er ikke sandsynlig, selvom du får masser af god næring…. Ved at spise kulhydrater i plantecellernes naturlige indpakning opnår du en række fordele, som egentlig ikke har noget med sukker at gøre: Du har fodret dine tarmbakterier, så de kan mangfoldiggøre sig og give dig særlige vitaminer, aminosyrer og fedsyrer, som du ellers ikke har en chance for at få nok af. Og når du deler de kalorier, du har indtaget med tarmbakterierne, er der færre kalorier til dig.” – Anette Sams

Det er simpelthen bare at komme igang med at spise kål!
Hvis du ikke er vant til at spise så groft, kan det godt være, du skal lave en mere langsom tilvænning. Da du måske ellers kan få problemer med for meget luft i tarmene. Men det er tilvænningen værd 🙂

Tidligere indlæg om kålsalater:

Du kan læse et indlæg med en opskrift på Grønkålssalat HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Rødkålssalat HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Hvidkålssalat HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Blandet rødkåls- og grønkålssalat HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Spidskålssalat HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Decembersalat med grønkål og rosenkål HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Broccolisalat HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Salat med grønkål og bagt hokkaido HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Salat med rødkål, rosenkål og sprøde jordskokker HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på Kikærtesalat med spidskål HER

Opskrift på salat med ristet blomkål, grønkål og quinoa:

Salat med ristet blomkål, grønkål og quinoa

Salat med ristet blomkål, grønkål og quinoa

Ret: Salat, Tilbehør
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Glutenfri. På billederne ses ingredienser til en dobbelt portion salat.

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • salt
  • 1 dl quinoa (valgfri farve)
  • 1 tsk salt (eller bouillon)
  • 2 dl vand
  • 100 g grønkål (stilk fjernet)
  • 1 lille rødløg
  • 1 håndfuld røde druer
  • 30-40 g græskarkerner (ristede + evt. saltede)

Sennepsdressing

  • 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk citronsaft/citrusuniversal
  • 1 lille spsk Dijonsennep
  • 1 spsk ahornsirup/agavesirup
  • salt og peber

Sådan gør du

  • Ingredienser til salat
  • Tænd ovnen på 175 grader
  • Rengør blomkålen, og skær hovedet ud i buketter og skiver på 1 cm.
    salat med ristet blomkål
  • Vend dem i olivenolie, og fordel dem på en beklædt bageplade.
    salat med ristet blomkål
  • Drys let med salt, og sæt pladen i ovnen i cirka 30 minutter, indtil blomkålen er gylden og sprød i overfladen.
    Salat med ristet blomkål
  • Skyl quinoaen, så du fjerner den bitre smag. Kog den i letsaltet (eller boullion-) vand i 15-20 minutter, indtil de små haler frigøres, og lad den derefter køle en smule af. Imens kan du tilberede resten af salaten.
  • Rist græskarkerner på en tør pande. drys evt. med salt.
  • Hak grønkålsbladene fint, og kom dem i en skål.
  • Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og peber.
    Sennepsdressing
  • Dryp 2 spsk. dressing over, og massér kålen, indtil bladene bliver bløde.
    Hakket grønkål
  • Tilsæt den kogte, lune quinoa til grønkålen, og vend rundt.
  • Skær rødløget i tynde skiver, og vend det i skålen sammen med vindruerne.
    Salat med ristet blomkål
  • Vend dernæst de ristede blomkålsbuketter i salaten.
    Salat med ristet blomkål
  • Kom salatblandingen over på et salatfad eller i en serveringsskål. Dryp med et par spsk. af dressingen. Drys med ristede græskarkerner og evt nogle af druerne, og servér!
    Salat med ristet blomkål
  • Sæt gerne resten af dressingen på bordet i en skål, så man selv kan dryppe lidt ekstra over efter behov. Salaten smager både godt lun og kold.

Noter

Der er lidt forskel på hvor sprød blomkålen bliver fra gang til gang, og det har ikke så stor betydning.
Kan spises som tilbehør eller selvstændigt med lækkert grovbrød til.
Rester er madpakkegnede 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

2 Comments

  1. HEJ HELLE OLSEN. JEG ER VED AT FORBEREDE MIN SØNS FØDSELSDAG I STARTEN AF JANUAR. VI SKAL HAVE BAGTKARTOFFELMOS, MED EN ELLER ANDEN FORM FOR OKSEGRYDE – OG SÅ EN SALAT. JEG TÆNKTE PÅ DIN MED BAGT BLOMKÅL, GRØNKÅL OG QUINOA, MEN ER OPSKRIFTEN IKKE LIDT OMFATTENDE, MÅSKE DEN MERE TÆNKT SOM EN HOVEDRET? MVH PIA

    • Helle Reply

      Hej Pia
      Du har ret i at salaten med ristet blomkål og quinoa er en ret mættende salat at servere med kartoffelmos og oksegryde.
      Jeg vil foreslå at du laver en mere enkel kålsalat. F.eks. min hvidkåssalat med rucola og appelsin.
      Den, tænker jeg, vil passe super godt til den øvrige menu, og er altid en succes.
      Her er et link til salaten:
      http://veganermor.dk/hvidkaalssalat-ugens-kaalsalat/
      Glædelig jul til dig og dine 😀
      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Navigate