Sommersalat med jordbær og hyldeblomst

I disse dage springer årets studenter ud med alt, hvad der til høre af dimensioner, studenterkørsel og studentergilder. Vi har selv “været der” som forældre til studenter, og hvert år, når den helt særlige lyd af hestevogn og kåde studenter krydser min vej, mindes jeg gladelig hurlumhejet omkring vores egne studenter.

To af “vores” børn blev studenter samme år(2013). Vi holdt et fælles studentergilde for dem en lørdag til frokost i starten af juli. Familie og venner fra nær og fjern troppede op. Vi havde sat et lille festtelt op i haven, og det var super flot sommervejr – næsten alt for varmt.
Vi serverede de unges livretter; tærter og pirogger. Hvor til vi valgte at lave en helt enkel salat med iceberg og jordbær.
Vi lavede kun denne ene slags salat. Til gengæld lavede vi rigeligt af den.
Icebergsalaten var frisk, sprød og dansk. Jordbærrene ny-plukkede og købt ved et gårdsalg samme morgen. Det er en salat alle – veganer eller ikke-veganer –  kan spise af. Men det er en salat, der helst skal spises frisk. Derfor ville jeg ikke lave mere af den, end selskabet cirka kunne spise.  Jeg vurderede, at vi havde købt rigeligt ind til salaten, men valgte heldigvis at skylle og slynge alt salaten og vaske og nippe alle jordbærrene. Jeg ristede også rigeligt med pinjekerner og lavede ekstra dressing. Så jeg havde noget, jeg kunne fylde op med hen ad vejen. Jeg lavede 2 ret store fade med salat til buffeten, og inden middagen var omme, havde jeg fyldt fadene op 2-3 gange mere. Alt blev spist op, hvilket jo var herligt. Den blev en succes. Tænker sommervarmen havde stor indflydelse på det 😉
Sån’ en salat har man da lyst til at servere igen 🙂 Som bonus er den både nem og hurtigt lavet.

Desværre er det ikke en salat, jeg selv har fundet på, men en salat, jeg har fundet i bogen “Flere suveræne salater” af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. En salat, jeg har lavet siden 2003, hvor bogen udkom. Jeg laver den hver sommer, når råvarerne er i top.
Jeg har lige lavet den igen for at tage billeder til bloggen, og det slår mig, at jeg hvert år overraskes over, hvor god den er. Den skal bestemt laves mange flere gange denne sommer 🙂

Sommersalat med jordbær
Sommersalat med jordbær og hyldeblomst

Opskrift på icebergsalat med jordbær og hyldeblomst

Icebergsalat med jordbær og hyldeblomst
Print Recipe
Opskriften har jeg fundet i bogen "Flere suveræne salater" af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Det er en favoritsommersalat, som må laves når danske jordbær og iceberg er bedst.
Icebergsalat med jordbær og hyldeblomst
Print Recipe
Opskriften har jeg fundet i bogen "Flere suveræne salater" af Sonja Bock og Tina Scheftelowitz. Det er en favoritsommersalat, som må laves når danske jordbær og iceberg er bedst.
Ingredienser
Hyldeblomstdressing
Antal personer:
Instruktioner
  1. Skyl salaten og bræk den i mundrette stykker
  2. Rist pinjekernerne på en tør hed pande, til de er gyldne.
  3. Tilsæt salt og hyldeblomstsaft, og lad saften dampe af. Afkøl på en tallerken.
  4. Skyl jordbærrene og skær dem i kvarte, behold evt. stilken på.
  5. Rør dressingen sammen
Ved serveringen:
  1. Vend dressingen i salaten, og fordel den på et fad. Pynt med jordbær, pinjekerner og evt. rosenblade.
    Icebergsalat med jordbær og hyldeblomst
Recipe Notes

Salaten kan serveres som en let sommersalat til næsten alt vegansk mad: God til grillmad, tærter, lasagne, patéer, postejer, tapasanretning m.m.
Hvis hyldeblomstsaften ikke er sød, kan det være en god ide at tilsætte ½ spsk agavesirup/ahornsirup til dressingen.

Kommentér

Navigate