Sandwich med paneret aubergine

Sandwich med paneret aubergine er et godt eksempel på, at det lønner sig, jeg forfølger mine ideer.
Jeg har en leveregel i mit køkken om, at når jeg får en ny ide til kombinationer af mad, så skal den prøves af. Forsøgene tåler ikke altid gentagelser, men jeg bliver altid klogere.
Paneret aubergine som fyld i sandwich viste sig at være overraskende godt 😀

Min tankerække frem mod sandwich med paneret aubergine var ca. sån’ her:
“Gad vide om den aubergine, vi har i køleskabet, kan bruges som fyld i sandwich?
Hvis jeg panerer den, kan det minde om en fiskesandwich. Smørelsen kan så være ærtespread og remoulade, og det øvrige fyld må blive, hvad vi ellers har” 
Resultatet blev så skøn en sandwich, at den med det samme er blevet en klassiker vores sandwichrepertoire.

Sandwich med paneret aubergine
Sandwich med ærtespread, rucola, spinatblade, paneret aubergine, rød peber, tomater og remoulade.
Sandwich med paneret aubergine
Vegansk fiskesandwich med nøddepaneret aubergine

Normalt skærer jeg auberginen i skiver på langs til panering, men denne gang blev det i runde skiver, hvilket gør den ret egnet til en burger – faktisk. Sandwichen er super god med remoulade.
Næste gang har jeg lyst til at erstatte remouladen med en purløgsmayo, fordi jeg fik tanken:
“Hvordan mon det vil smage med purløgsmayo i stedet for remoulade?” 😉
Purløgsmayo består af:
4 spsk mayo (f.eks. vegansk mayonnaise fra Hellmanns)
1½ spsk citrusuniversal (citronsaft og revet citronskal)
1 tsk Dijonsennep
Masser af fintskåret purløg og lidt salt.

Når jeg “fabrikerer” sandwich, gør jeg alle enkeltdelene klar først, hvorefter jeg smører sandwich på samlebånd.
* Bag eller køb noget egnet sandwichbrød
* Lav en ærtespread.
* Køb eller lav selv din remoulade eller purløgsmayo
* Auberginen skæres i skiver, saltes i 10 min, mens paneringen tilberedes. Hvis du ikke tåler nødder, kan du bruge rasp
* Alt det grønne fyld renses og skæres i passende størrelse

Opskrifter:

Foccacia
Glutenfrit ved brug af boghvedemel og havremel i stedet for rugmel og bygmel. Skønt brød til burger, sandwich og toast.
Se opskriften
Foccacia
Ærtespread
Opskriften er fundet på bloggen "Månebarnet"
Se opskriften
ærtespread
Vegansk remoulade
Glutenfri. Lav selv ingredienser som mayonnaise og pickles, eller køb det færdigt.
Se opskriften
Vegansk remoulade
Nødde-paneret aubergine
Glutenfri. Kan spises i sandwich, som pålæg på rugbrød, som en del af et vegansk stjerneskud og mange andre måder. Opskriften er inspireret af Ditte Gad og hendes bog "Vegansk til højtider og fest".
Se opskriften
Nødde-paneret aubergine

“Fiskeburger med paneret aubergine – det skal da også prøves ….. Hvad mon er klassisk fyld i en fiskeburger, måske jeg skal google lidt på det … Noget med kapers er sikkert ret godt?….” 😀

Kommentér

Navigate