Glutenfri kernebrød

I dette indlæg deler jeg en opskrift på nogle fantastiske glutenfri kernebrød. Små runde, flade, sprøde brød, som fungerer super godt til stort set alle retter, og som supplerer et måltid med gode fedtstoffer og proteiner. Selvom man tåler gluten, kan disse brød være et godt supplement til kosten 😀
En opmærksom læser, ved at jeg tit nævner kernebrød som tilbehør til mange af mine retter eller som selvstændigt brød med smørepålæg. Kernebrødene fungerer super godt til morgenbrød, brunchbord, tapas, supper, salater og andre grøntsagsretter, hvor man måske ellers ville servere flutes.

At bruge TID på at bage sit eget brød eller boller går super fint i tråd med at Food preppe. Oftest bager man mere brød, end man spiser lige nu og her, hvilket efterlader rester af brød, som gør det nemt ved en senere lejlighed. Eller man kan PLANLÆGGE at bage dobbelt portion 😉

Jeg har faktisk delt opskriften på kernebrød tidligere, nemlig i maj 2016.
Men brødene fortjener SÅ meget deres eget indlæg, da de måske ikke vil blive opdaget/fundet og værdsat, når de blot eksisterer som en “gæsteopskrift” i et indlæg om vegansk tilbehør.
Du kan læse mit indlæg om vegansk tilbehør HER.
Du kan herunder se nogle billeder, hvor kernebrød bruges som tilbehør:

Kernebrød til ostebord
Glutenfrie kernebrød her serveret med veganske smøreoste
Kernebrød på en frokosttallerken
Kernebrød på en frokosttallerken med ærtespread, marinerede bønner og grønt.
Kernebrød som tilbehør til kikærte-sellerisuppe
Kernebrød og vegansk pesto som tilbehør til kikærte-sellerisuppe
Kernebrød som tilbehør grønkål-ærtesuppe
Kernebrød som tilbehør grønkål-ærtesuppe
Kernebrød som tilbehør til karrykål
Kernebrød som tilbehør til karrykål

Ernæringsmæssigt udgør disse kernebrød et godt supplement til de fleste serveringer.
Kernebrødene indeholder nemlig masser af frø og kerner, samt mandler og en glutenfri mel.
Kernebrød minder lidt om stenalderbrød bare i små brød, og de er utroligt nemme at bage.
Kernerne sættes i blød i vand et par timer, hvorefter der tilføjes finthakkede mandler, mel og salt. Brødene sættes på bageplader med ske og bages i 30 minutter. De færdigbagte kernebrød er let sprøde og minder om knækbrød eller kiks – men er alligevel ikke det samme.

I flere år har jeg strikst fulgt opskriften og brugt kikærtemel til brødene – og tænk! – En gang købte jeg kikærtemel udelukkende til disse brød 🙂  Nu bruger jeg kikærtemel til mange andre ting, og nu er jeg mere tilbøjelig til at bruge, hvad jeg lige har af mel, når jeg bager kernebrød. F.eks. hvis jeg har købt en speciel type mel til et eller andet, og det måske ikke blev en succes, så kan jeg altid bruge resterne i en gang kernebrød. Jeg har ikke ødelagt en bagning endnu ved at ændre i min opskrift – jeg har brugt rismel, hampemel, teffmel, quinoamel og kastanjemel – især en blanding af de to sidstnævnte smager fantastisk  – det betyder, at hvis du ikke ligger inde med kikærtemel, så brug bare det mel, du har 😀

Opskrift på glutenfrie kernebrød:

Glutenfri kernebrød
Print Recipe
Glutenfri 18-24stk. Kikærtemelet kan udskiftes med valgfri type af mel.
Antal personer
6-8
Antal personer
6-8
Glutenfri kernebrød
Print Recipe
Glutenfri 18-24stk. Kikærtemelet kan udskiftes med valgfri type af mel.
Antal personer
6-8
Antal personer
6-8
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Glutenfri kernebrød
  2. Kom kerner og vand i en skål og lad det trække mindst 2t. Kan også stå natten over - eller længere. Så skal der bare tilsættes 1-2dl mere vand, når mel og mandler røres i.
    Glutenfri kernebrød
  3. Tilsæt salt, fint hakkede mandler og kikærtemel. Rør det hele sammen.
    Glutenfri kernebrød
  4. Glutenfri kernebrød
  5. Kom brødene på bageplader med bagepapir med en ske dyppet i vand. Tryk dem ca. 1cm flade og form dem med skeen. Jeg plejer at lave 18stk, men til tapas eller vegansk ostebord laver jeg dem mindre og laver f.eks 24stk.
    Glutenfri kernebrød
  6. Bages i varmluftovn ved 185gr (el. alm. ovn 200gr) i 30min.
    Glutenfri kernebrød
  7. Afkøl på bagerist
    Glutenfri kernebrød
  8. Bruges selvstændig til morgenbord, som frokostbrød eller til mellemmåltid. Samt kan bruges som tilbehør til stort set alle retter.
  9. Her er brødet brugt til en frokosttallerken.
    Kernebrød på en frokosttallerken
  10. Opbevares i plastikpose ved stuetemperatur. Kan fryses.
Recipe Notes

Kan med fordel varmes på brødrister ved servering, så genfinder de deres sprødhed.
Er lettere vanedannende!

2 Comments

  1. Hej Helle
    Tusind for en fantastisk -og nem opskrift på dejlige kerneboller -især fordi den ikke indeholder olie.
    Det smager SÅ dejligt 😊
    Et lille “fif” til dig -og andre.
    Jeg benytter mig af en gammeldags isske i metal (sakseisske), og så behøver jeg ikke vand.
    Pres dejen ned i skeen,- og sæt den på bagepladen (med papir), og pres
    efterfølgende dejen ned til 1cm, som står i opskriften. Jeg bruger en ske.
    Jeg får lige præcis 24stk på en diameter af 9 cm.
    Har endnu ikke afprøvet frysning, men håber, at det bliver vellykket.
    Knus Lotte

    • Helle Reply

      Hej Lotte
      Velbekomme for opskriften, og mange tak for dine gode råd 😀
      Det geniale ved at bruge en isske, som du gør, er også, at brødene bliver ca lige store.
      Jeg har ikke en sakse-isske – men vil fra nu af være på udkig efter en.
      Du kan sagtens fryse kernebrødene. Det har jeg gjort mange gange. Vi varmer dem på brødristeren og så bliver de helt sprøde igen.
      Kærlig hilsen Helle 🙂

Kommentér

Navigate