Festmiddag med suppe

“Festmiddag med suppe” er et indlæg, som er tænkt til inspiration.
Der er link til opskrifter på de viste retter.

Jeg er typen, som altid fejrer min fødselsdag, og da jeg fylder år i januar, har jeg derfor lige haft inviteret et bordfuld venner og familie på suppe, kålsalat og bruschetta.
Det er min oplevelse, at netop suppe kan forene veganere og kødspisere i fælles madglæde.
Forskellen på supper i de to verdener er nemlig usynlig. Det handler mest om, hvilken type bouillon, suppen laves med, mens resten af ingredienserne sagtens kan være de samme.

I år har jeg ladet mig inspirere af Vanløse Blues til at lave den viste rødbedesuppe, som kaldes arabisk rødbedesuppe. Suppen er både smuk, smager fantastisk, fordi den er super dejligt krydret, og så er det en suppe, mine gæster ikke kendte i forvejen 😉

Arabisk rødbedesuppe
Arabisk rødbedesuppe
Arabisk rødbedesuppe
Arabisk rødbedesuppe, krydrede kikærter, Tahindressing og persille
Arabisk rødbedesuppe
En servering med arabisk rødbedesuppe

Som værtinde er suppe et strategisk klogt valg af menu, hvis man, som jeg, gerne både vil lave maden selv og også helst sidde med ved bordet under hele middagen.
Denne suppe blev lavet dagen før og blev blot endnu mere velsmagende ved at trække et døgn. Topping, kålsalat og bruschetta blev lavet på selve dagen. Alt var færdig tilberedt, inden gæsterne kom og skulle blot sættes på bordet sammen med den opvarmede suppe.  Ét vôila!
Jeg rejste mig først igen, da vi var færdige med at spise, og næsten alle gæsterne forsynede sig med 2 eller 3 portioner 😀 Bryder man sig ikke om suppe, kan man klare sig med salat og bruschetta 😉

Arabisk rødbedesuppe
Arabisk rødbedesuppe med hvidkålssalat og bruschetta
Arabisk rødbedesuppe
Velbekomme 😀

At servere suppe, salat og brød samlet til et måltid fungerer super godt.
Det giver både forskellig konsistens (som tilfredsstiller ens spiseoplevelse), en god variation af næringsstoffer (mange farver) og dejlig mæthed.

Bruschettaerne er lavet af et hjemmebagt suppebrød, hjemmelavet pesto med soltørrede tomater og en købe bønnepostej fra Hanegal. Man kan også vælge at købe både brød og pesto.
Fremgangsmåden er som følger:
Del brødet i kvarte, skær tynde skiver, som lægges på en bageplade med bagepapir.
Rist brødene i ovnen ved 180 gr. varmluft i 10 minutter. Tag dem ud og smør et tyndt lag pesto og et tyndt lag bønnepostej på hver bruchetta. Bages i yderligere 10 minutter.
De her bruschettaer er altså gode 😀

Veganermors Veganske Tærter
Få min nye e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Links til opskrifter

Du kan finde opskriften på arabisk rødbedesuppe fra Vanløse Blues HER

Find bloggens øvrige skønne supper HER

Hvidkålssalat
Du opnår den bedste salat ved at være kræsen med dine råvarer. En velsmagende og sød appelsin kan gøre en stor forskel.
Se opskriften
Hvidkålssalat
Hurtigt suppebrød
Glutenfri, hvis der anvendes glutenfri mel - f.eks glutenfri havremel. Der bliver ét brød af opskriften. Jeg kalder det et hurtigt brød, fordi der er få arbejdsprocesser i at lave det. Det tager ca 1 time at lave.
Se opskriften
Hurtigt suppebrød
Pesto med soltørrede tomater og basilikum
Glutenfri pesto ved brug af glutenfri gærflager. Opskriften er fra bogen "Go og nem veganermad" af Signe Lykke. Super velsmagende pesto med masser af umami 😀
Se opskriften
Pesto med soltørrede tomater og basilikum

Vi fik en dessert – i form af en desserttallerken med chokoladekage, hasselnøddeis og skiver af pære vendt med citronsaft og clementinbåde. Jeg glemte at tage billeder, men det blev godt modtaget 🙂

Lidt om bordækningen

Festmiddag med suppe
Opdækning til festmiddag med suppe
Festmiddag med suppe
Romanescokål som bordpynt

Mit veganske mindset giver mig helt automatisk et afsæt til at tage endnu flere skridt i en mere bæredygtig retning. Jeg reflekterer meget over vores ressourceforbrug og forsøger konstant at tage små og større skridt i retning af grønnere og mere bæredygtige handlinger.
Her er et par små eksempler fra min borddækning.
Jeg har besluttet, at jeg ikke vil købe flere papirservietter (= brug og smid væk).
I stedet har jeg syet nogle stofservietter af en genbrugsdug, og jeg har et par duge i andre farver liggende, som venter på at blive syet om til servietter.
Bordpynten på et festbord, kan enten være noget, jeg har i haven eller, som på billedet, et smukt romanesco broccoli i samme farve som servietterne 😀
Romanesco broccolien blev spist i en wok i ugen efter min fødselsdag.

4 Comments

  1. Connie Ehmsen Reply

    Hej. Vedr suppebrødet som glutenfrit er jeg i tvivl om, om der skal 2 x 225 g mel i
    Vh Connie

    • Helle Reply

      Hej Connie
      Ja der skal 2 x 225 g mel i brødet.
      I mit brød har jeg blandet speltmel og glutenfri havremel.
      Du skal vælge en anden slags mel i stedet for speltmelet eller doble op med havremel.
      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Navigate