Go Back
Arabisk rødbedesuppe

Rødbedesuppe med krydrede kikærter

Ret: Suppe
Keyword: Glutenfri
Skøn krydret rødbedesuppe med linser, toppet med krydrede kikærter.

Ingredienser

Suppe

  • 700 g rødbede (groftrevet)
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • 1 stort løg (groft hakket)
  • 2 fed hvidløg (fint revet)
  • 1 tsk kanel
  • 1 tsk allehånde
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk spidskommen
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • 100 g røde linser
  • kokosolie (til stegning)
  • salt og peber

Topping

  • krydrede kikærter
  • Tahindressing
  • Bredbladet persille (finthakket)
  • evt. ristede sesamfrø

Krydrede kikærter

  • 2 ds kikærter (drænet for væske)
  • 3 tsk paprika
  • 2 tsk stødt koriander
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • salt og peber
  • koksolie (til stegning)

Tahindressing

  • 2-3 spsk Tahin
  • 1 spsk Tamari (sojasauce)
  • 1 lime (saften)
  • vand (til passende konsistens.)

Sådan gør du

Suppe

  • Klargør alle ingredienserne.
    Rødbedesuppe
  • Varm en gryde op til medium varme.
  • Smelt kokosolien og steg løget heri i 5 min.
  • Tilsæt hvidløg og alle krydderierne, og lad det stege med i 1 min.
  • Tilsæt rødbede, linser og bouillon, og bring det i kog.
    Rødbedesuppe
  • Læg låg på gryden, og lad det simre i 45 min. Lav imens de krydrede kikærter.
  • Blend suppen jævn og cremet med en stavblender, og smag suppen til med salt og peber.
    Rødbedesuppe
  • Anret suppen i skåle og top med kikærter, Tahindressing og persille.

Krydrede kikærter

  • Tænd ovnen på 185 gr varmluft
  • Varm en pande op med til medium varme, kom kokosolie på, og vend kikærterne godt i olien.
    Krydrede kikærter
  • Tilsæt krydderierne og vend dem godt rundt et par minutter.
  • Kom de krydrede kikærter på en bageplade med papir og sæt dem i ovnen i ca. 20 min. i ovnen, hvor du vender dem et par gange. Kommes herefter i en skål klar til servering.
    Krydrede kikærter

Tahindressing

  • Kom Tahin, soja og limesaft i en skål.
  • Pisk det sammen med et lille piskeris, til massen er helt jævn.
  • Tilføj herefter vand lidt af gangen, til du har en flydende og fin dressing.

Servering

  • Hak persillen og nu er alt klar.
    Arabisk rødbedesuppe
  • Velbekomme
    Arabisk rødbedesuppe

Noter

Du kan vælge at lave ½ portion af de krydrede kikærter ( af 1 ds.), vi synes, det er lige lidt nok, og vil gerne frådse lidt i de krydrede kikærter, derfor laver vi af to dåser. Restekikærter kan kommes i en salat.
Tahindressingen bliver lidt tykkere, når den gemmes, men skal bare tilsættes mere vand før servering.
Du kan portionsanrette suppen ved servering, eller lade gæsterne selv pynte deres suppe ved bordet. Server evt. med brød / bruchetta og /eller hvidkålssalat. 
Arabisk rødbedesuppe
Rødbedesuppe
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!