Algerisk gryde – vegansk simremad

Algerisk gryde er vegansk simremad, og en dejligt varmende og mættende efterårs-/vinterret 🙂
Jeg bringer en opskrift på retten i dette indlæg.

“Algerisk gryde” har krydset min vej gennem min svoger i Bruxelles.
Min svoger lavede nemlig retten i sommers, og serverede den for min mand og en kammerat, da de ankom til Bruxelles efter en uges cykeltur fra Danmark. Ifølge min mand var det et fremragende velsmagende måltid, men mon ikke alt smager godt efter en lang og krævende cykeltur?
Hjemkommet fra Bruxelles måtte vi naturligvis selv prøve kræfter med denne velrenomerede gryderet. Første gang vi lavede Algerisk gryde, lavede vi en dobbelt portion, som vi serverede for en del af vores voksne børn. Gryderetten blev spist med stor vellyst – af alle. For nylig har vi lavet endnu stor gryde til os selv, og virkelig nydt at have super dejlig og godt mættende mad til 3 dage 😀

Opskriften er fundet hos engelske Jamie Oliver, hvor retten kaldes
“Algerian-inspired vegetarian aubergine tagine”.
En “tagine” er ifølge wikepedia, et specielt glaceret lerfad med kegleformet låg og udgør en nordafrikansk tradition for tilberedning af mad. Alle bestanddele af en ret tilberedes i dette lerfad sammen med krydderier og urter.
Vi har dog ingen tagine, og måske er retten endnu mere perfekt, hvis den laves i en tagine. Vi laver retten i en gryde (deraf navnet) 😉 Og vi synes ikke retten mangler noget i velsmag 😀

Algerisk gryde er en ret, som er dejligt krydret uden at være stærk. “Gryden” er krydret med  spidskommen, gurkemeje, kanel, salt og peber. Tørrede abrikoser giver retten diskret sødme.
Hos Jamie Oliver foreslås couscous, yoghurt og limeskal som tilbehør, hvilket vi har til gode at prøve.
Vi har serveret retten med ris og salat eller dampet broccoli. Jeg tænker, man kan servere Algerisk gryde på et utal af måder, med lige det tilbehør man har lyst til.

Algerisk gryde
Algerisk gryde med sorte ris og broccoli.
Algerisk gryde
Algerisk gryde med brune ris og spidskålssalat

Det er skønt med retter, som mætter godt, og som både kan spises som hverdagsmad og gæstemad, hvilket jeg absolut synes, Algerisk gryde kan. Gryderetten smager endda endnu bedre dagen efter, og kan derfor med fordel laves dagen før, man skal servere den. Det er en dejlig praktisk detalje 😀

Opskrift på Algerisk gryde:

Algerisk gryde
Print Recipe
Vegansk simremad. Opskriften er fundet hos Jamie Oliver. Forholdet mellem auberginer og søde kartofler kommer sig ikke så nøje. Om der er mere eller mindre af det ene eller de andet.
Antal personer
6
Antal personer
6
Algerisk gryde
Print Recipe
Vegansk simremad. Opskriften er fundet hos Jamie Oliver. Forholdet mellem auberginer og søde kartofler kommer sig ikke så nøje. Om der er mere eller mindre af det ene eller de andet.
Antal personer
6
Antal personer
6
Ingredienser
Tilbehør
Antal personer:
Instruktioner
  1. Algerisk gryde
  2. Kom olie i en gryde og svits løg, hvidløg, selleri og krydderier i 5-10 minutter, til det begynder at blive mørt.
    Algerisk gryde
  3. Kom auberginerne i gryden og svits med i 10 minutter under næsten konstant omrøring. For at få alle krydderier godt ind i auberginerne.
    Algerisk gryde
  4. Algerisk gryde
  5. Kom de søde kartofler ved og rør rundt.
    Algerisk gryde
  6. Algerisk gryde
  7. Kom, tomater, kikærter + deres vand fra dåsen (Jeg koger selv kikærter og har dem i fryseren, så jeg tilføjede 2½dl postevand), bouillonpulver, abrikoser og salt og peber i retten.
    Algerisk gryde
  8. Rør det hele godt sammen, bring i kog og læg låg på gryden. Lad retten simre for lav varme i en time, hvor du af og til røre rundt, for at sikre dig, at det ikke brænder på. Efter 1 time: Smag til og tilføj evt mere salt og peber.
    Algerisk gryde
  9. Mens retten simrer, kan du f.eks. koge ris og tilberede valgte grøntsager/salat 🙂 Jamie Oliver foreslår at servere retten med couscous, yoghurt og limeskal.
  10. Velbekomme.
    Algerisk gryde
Recipe Notes

Retten er fryseegnet.
Hvis du har en tagine og har lyst til at lave retten i taginen, kan du læse den oprindelige tagine-opskrift fra Jamie Oliver HER

Kommentér

Navigate