På vej mod vegansk Julemad 2017

Jeg bliver rigtig glad, når jeg ser billeder af sidste års julemad. Jeg mindes en december måned 2016, hvor jeg i den grad kastede mig ud i at afprøve mange forskellige juletilberedninger. Det er langt fra alt den mad, jeg laver, som lykkes, og slet ikke alt, der bliver delt på bloggen – kun det bedste 🙂
Det er en vigtig del af processen at vælge opskrifter til og fra, og alligevel fik jeg delt rigtig mange forskellige opskrifter sidste år op til jul 😀

Julemad 2016
Julemad 2016

Julemåneden 2017 har jeg nydt godt af min store indsats med at lave julemad sidste år.
I år er der helt ro på. Julestegen fra sidste år er nemlig enstemmigt genvalgt 😉
Vores menu ligger dog ikke helt fast endnu, så jeg ender nok med at få rigtig travlt helt tæt på jul.

Indtil videre ser menuen således ud:
Indbagt linsesteg med svampe og hasselnødder
Bagte rodfrugter af:
Sød kartoffel, pastinak, jordskok, gulerod, knoldselleri, rødløg, hvidløgsfed og kikærter.
Portvins- svampesovs – opskriften følger efter jul 🙂
Luksus jule-rødkålssalat
Måske: Rosenkål med cremet sennepsdressing og kokosbacon
Dessert enten:
Vegansk chokoladedessert med mynte
el. Vegansk chokoladedessert
eller noget helt andet 😉
Julekonfekt:
Havregrynskugler
Fyldte dadler
Snickersbites
+ 2 slags småkager,
som ikke er prøvet før (kommer måske på bloggen)

Mine juleplaner fra nu af er at få styr på salat “nummer to” og desserten til juleaften. Vi har besluttet at udskifte risalamande med en anden vegansk yndlings dessert, da ikke alle sætter lige meget pris på klassikeren risalamande. Herudover skal jeg snarest have prøvebagt to hold småkager, som jeg har udset mig og gjort tanker for, hvordan jeg kan gøre veganske. Hvis småkagerne lykkes, hvilket jeg naturligvis håber, de gør, vil der komme opskrifter på bloggen inden jul 🙂

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Link til yderligere juleinspiration:

Det er min oplevelse, at udbuddet af veganske julelækkerier fra veganske bloggere er blevet enormt stort, bare på de 3 jule, hvor vi har holdt vegansk jul. Hvis du, ligesom jeg, endnu ikke har besluttet dig for hele din veganske julemenu, kommer der her nogle link med super skøn inspiration:

Månebarnet: Den ultimative guide til en vegansk jul
Vanløse Blues: Den ultimative guide til den veganske jul
Englerod: Den ultimative guide til en grøn julemenu
Kirsten Skaarup: Julepate anno 2017 med brun sovs og rødkålssalat
Mia Sommer: Julemad
Mad for livet: Få årets julebog, helt gratis (er ikke 100%vegansk, men der er også veganske opskrifter)
Altså bare for at nævne nogle 😉

Hermed vil jeg ønske alle god vind med juleforberedelserne 😀

Hjerternes jul

Kommentér

Navigate