Grøn grød

Grøn grød, nærmere bestemt “professorens grønne grød”, er for tiden en meget populær og anbefalet morgenmad. Grøden er en tyk grøn smoothie af grønne grøntsager, som fodrer vores tarmbeboere  / tarmmikrobiom på allerbedste vis. Grøden sikrer os 4-5 af de anbefalede 6 portioner grønt, bær og frugt om dagen. Når vi indtager blendede grøntsager fra morgenstunden, giver det os mental klarhed og energi til dagens opgaver. Der er en opskrift på professorens grønne energigrød i dette indlæg.

Professoren hedder Oluf Borbye Pedersen, og han ved om nogen, hvad der er godt for vores tarm, og hvor vigtig vores “tarmliv” er for vores helbred og velbefindende. Oluf Borbye har forsket i menneskets tarm mikrobiom i mange år. Han gør det selv – altså spiser grøn energigrød til morgenmad, og har gjort det hver morgen i mere end 35 år.

Min mand og jeg er selvfølgelig hoppet med på den grønne grød-bølge. Vi spiser i forvejen grønne smoothie bowls til morgenmad – måske 1 – 2 x om ugen. Indtil videre er de forbeholdt vores fælles fridags morgener, men vi øver os på at udbrede den grønne grød til flere morgener. Vi laver endda konkurrencer med sønnerne om flest smoothies pr uge, og vi accepterer en eftermiddags-smoothie som fuldgyldig 🙂

Grønne smoothie bowls:

Her kommer lige en stribe billeder af smoothiebowls fra arkivet inklusiv lidt nye billeder 😀 Jeg har tidligere delt opskrifter på grønne smoothies, som du kan læse om HER og HERMorgenmadssmoothie

Grøn grød

Grøn smoothiebowl

Rød smoothie

Smoothiebowl

Smoothiebowl
Rød smoothiebowl

Røde smoothies tæller også med som grøn energigrød. Ovenstående består af rødbede, avocado, spinat, banan, ingefær og forskellige bær: jordbær, brombær, solbær og aroniabær. Vi varierer den meget grønne smoothie med den røde en gang imellem. De kan hver især noget godt.

Grøn energigrød som morgenmad:

Kunsten er at lave en lidt tyk smoothie, som kan spises med ske, som var det en yogurt eller havregrød. Grøden kan spises li’ som den er – uden dikkedarer. Eller den kan toppes og pyntes med frø, nødder, frugt, bær og blomster efter smag og humør. Med min hang til smuk mad, pynter vi vores morgengrød, og vi drysser lidt granola over grøden, før vi spiser den.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Professorens grønne energigrød:

Grøn smoothie
Professorens grønne energigrød

“Professorens GRØNNE energigrød”  er en hel ny bog skrevet af Mette Mølbak & Oluf Borbye Pedersen. Vi har købt flere eksemplarer af bogen. Én bog til os selv og nogle stykker som gaver. En gave vi giver med stor kærlighed til modtagerne 😉 Jeg kan varmt anbefale bogen, som kan lånes på biblioteket.

Fra bagsiden af bogen:
“I Professorens grønne energigrød får du indblik i videnskaben bag dit forunderlige mikrobiom. Du lærer, hvorfor det er afgørende at tilføre dine tarmbakterier den rigtige næring, så de kan give dig den bedste beskyttelse mod sygdom og medvirke til et sundt og energifyldt liv. Du får også en praktisk anvisning til at komme i gang med den grønne energigrød samt hjælp til at få det gjort, selvom du normalt ikke har meget tid om morgenen. Og så finder du 16 energifyldte recepter på den grønne energigrød, der følger de skiftende sæsoner.

I bogen bruger de ordet recept i stedet for ordet opskrift. Deres begrundelsen er…..

“….at vi med vi med baggrund i den videnskab, der foreligger om betydningen af et stort daglig indtag af grøntsager, bær og frugt for forebyggelse af flere kroniske sygdomme, anser den grønne energigrød som et eksempel på egen ordineret recept – et motiveret initiativ til både at skabe velvære i hverdagen og en mulighed for at holde sig rask på sigt.” – Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen.

Podcast med Oluf Borbye Pedersen:

“Bakterier, virus, arkæer og svampe danner tilsammen dit mikrobiom. Det lyder fuldstændig irrelevant, men dagens gæst mener, det afgør store dele af både din fysiske og psykiske trivsel. Det skal vi finde ud af mere om.” – Brinkmann.

Professor Oluf Borbye Pedersen i Brinkmanns Briks:

Jeg kan varmt anbefale dig at lytte til denne podcast, som er både interessant og informativ. Hos os har podcasten (sammen med bogen) været med til at give et skub i retning af meget mere grøn grød. Videnskabelige beviser for, at vi kan påvirke vores energi og helbred i positiv retning ved simpelthen at fodre vores tarm-beboere med en grøn smoothie dagligt. Jeg tænker på kroppens mikroliv på en helt ny måde og får rigtig meget lyst til at passe godt på alle “mine små krabater”, som arbejder for mig i maskinrummet og på overfladen.

Recept på professorens grønne energigrød:

Grøn smoothie

Grøn grød

Ret: Morgenmad, Smoothie
Keyword: Glutenfri
Antal: 1
Grøn grød lavet af blendede grøntsager, som kan toppes efter lyst og spises med en ske.
Recepten er sammensat af professor Oluf Borbye Pedersen.

Ingredienser

  • 4 håndfulde frisk spinat (eller frossen)
  • 2 buketter broccoli
  • 20 g frisk ingefær
  • 10 g frisk gurkemeje (kan udelades)
  • ½ citron (saften)
  • 1 håndfuld persille
  • 1 håndfuld mynte (evt.)
  • 1 ark noritang
  • ½ æble
  • ½ avocado
  • 1 håndfuld bønnespirer
  • 5 valnødder
  • dl afkølet urtete (eller vand, eller plantemælk)

Topping

  • bær (valgfri)
  • evt det resterende ½ æble og kiwi
  • evt. nødder, kerner (valgfrit)

Sådan gør du

  • Grøn smoothie
  • Kom alle ingredienserne i en god blender. Og blend!
    PS jeg kom frosne broccoli og avocado i dagens grønne grød.
    Grøn smoothie
  • Hæld smoothien i en dyb tallerken / skål og pynt, hvis du har lyst til det - eller spis den, som den er.
    Grøn smoothie
  • Velbekomme 😀
  • Skyl blenderkanden med det samme. + kom lidt vand i og blend kortvarigt for at rense kniven.

Noter

I illustrerede grød er der ikke bønnespirer, fordi jeg ikke havde nogen den dag. Gurkemejen sprang jeg over for at få en ren grøn farve til billedet 😉
Grøden kan fint kombineres ud fra, hvilke ingredienser man har. 
Størrelsen på portionen kan rettes til efter ens appetit.
I bogen "Professorens grønne energigrød" af Mette Mølbak og Oluf Borbye Pedersen er der recepter på energigrød i mange forskellige farver med forskellige typer grøntsager.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

 

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate