Indisk gryde er endnu en vegansk simreret. Der følger en opskrift med dette indlæg.
Jeg har egentlig ikke planlagt en serie af vegansk simremad, men denne skønne indiske gryde blev serveret for mig sidste søndag i et sommerhus ved Vesterhavet, og den er bestemt værd at dele 🙂
Efter jeg havde udgivet sidste uges indlæg om Algerisk gryde, skulle min mand og jeg besøge et hold venner i deres sommerhus ved Grærup strand nær Oksbøl. Med til historien hører, at vi var 7 personer, som tog turen fra Kolding og vest på for at fejre fødselsdag hos “fruen” i sommerhuset.
Vi var inviteret (og ankom) til sommerhuset en time før, værtsparret troede, vi kom.
“Fruen” lå på sofaen og blev noget overrasket over, at vi kom så tidligt 😀
Herligt! Vi skal ikke frygte for, at ting går lidt skævt en gang imellem. Denne situation gav sin egen gode, sjove stemning. Vi blev plantet med en kop te, og eftersom vi er 5 hold venner, som ikke samles så tit, så havde vi meget at snakke om. I øvrigt var bordet dækket, og maden ved at blive lavet.
Jeg var som altid spændt på maden – eftersom min mand og jeg er de eneste i denne flok, som spiser vegansk mad. I “indbydelses-sms’en” stod, at der ville være mad til alle, og derfor havde jeg for en gang skyld ikke selv en madkurv med. Jeg blev, som jeg heldigvis oftest gør, positivt overrasket. Alle fik serveret det samme, nemlig en vegansk gryderet; “Indisk gryde” med ris og karrybananer. MUMS! 😀
Bananerne var dog vegetariske og lavet med komælksyoghurt.
Det smagte simpelthen fantastisk – og hvad bedre var, så gav hele selskabet udtryk for, at retten smagte super godt. Det var mit indtryk, at ingen sad og manglede kød.
En af veninderne spurgte, om ikke det var en opskrift for mig, måske en jeg kunne bruge til bloggen?
Og jo – jeg sad jo selv og tænkte det samme 😉
Måske jeg måtte få opskriften? Jeg måtte sandelig da låne hele bogen med hjem, hvor opskriften stammede fra. Og på den måde landede bogen “Vegetarisk køkken” af af Kirsten Skaarup i mit køkken.
Vegetarisk køkken er skrevet i 1982. Det har været meget tankevækkende at læse Kirstens indledende kapitler i bogen med overskrifter som: “Vi er hvad vi spiser”, “Tilbage til naturen”, “Mangel i overflod”, “Overflod af mangel” med flere. Emner, som også er højaktuelle i dag 35 år senere – skræmmende på flere punkter, at vi ikke er blevet klogere.
Et kort uddrag af bogen:
“På trods af den stadig stigende ernæringsforskning har man endnu ikke fundet frem til sandheden om den rette kost. Men en ting synes alle at være enige om, nemlig at den vestlige raffinerede og slaggeløse kost fører en del sygdomme med sig. De nyeste undersøgelser viser, at halvdelen af vores kost består af fedt og sukker. Dertil kommer, at kødforbruget har været stigende den sidste snes år, samtidig med at forbruget af grøntsager har været faldende. Skævheden i ernæringen er blevet så alvorlig, at der ved mange velfærdssygdomme er tale om fejlernæring……
……. Ingen landmand eller gartner dyrker naturligvis usunde eller giftige grøntsager af ond vilje. Store brug drives som fabrikker, og økonomien er den altafgørende faktor. Der må simpelthen en generel holdningsændring til i alle led for at ændre disse ting…..
…. Det hele korn indeholder livsnødvendige proteiner, vitaminer, umættede fedtsyrer og mineraler som fosfor, kalk, magnesium, zink, jern samt en lang række sporstoffer. Dertil kommer et godt slaggeindhold, som er nødvendig for fordøjelsen. Det hvide kemiske mel, som i dag udgør en stor del af basisføden for mange mennesker, har ikke meget tilfælles med det geniale produkt, som det hele korn er….
…..At ernære sig af planteføde er ikke mere blot et spørgsmål om sundhed, det er også et spørgsmål om medmenneskelighed. Mens vi i Vesten, spiser os syge, dør mennesker i ulandene af sult. Der ville være langt mere føde til rådighed, hvis vi ikke i så udstrakt grad ernærede os af det højeste led i fødekæden. Det er anslået, at danske husdyrs indtagelse af protein ville kunne dække op mod 60 mill. menneskers behov….” – Kirsten Skaarup, 1982.
Jeg fyldes med stor forundring over, hvor aktuelle disse problemstillinger stadig er 🙁
Kirsten Skaarup er fortsat aktiv i formidlingen af grøn og vegetarisk kost bl.a. på sin blog “Kirstenskaarup.dk”, hvor hun faktisk helt aktuelt skriver “Når korn = kærlighed til kloden”.
Tilbage til den indiske gryde 😉
Nu har jeg selv fået afprøvet opskriften, og jeg har tilføjet enkelte ændringer.
Når det er muligt, bestræber jeg mig på at tilføje grønne bladgrøntsager i vores mad. Jeg har derfor tilføjet spinat til retten. Endvidere kom jeg kikærter i for ekstra proteiner. 2 spsk mangochutney blev erstattet med et æble, fordi jeg ikke havde noget chutney, og æblet også vil kunne give retten noget sødme. Karrybananerne lavede vi med sojayoghurt.
Trods disse ændringer har retten heldigvis bibeholdt sin gode smag 🙂
SUMMA SUMMARUM har vi fået en ny livret i denne Indiske gryde 😀
Opskrift på Indisk gryde med karrybananer:
Ingredienser
- 1 spsk jomfrukokosolie
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk ingefær (evt friskrevet)
- 1 tsk støt koriander
- ½ tsk chilipulver (evt ½ frisk fintskåret chili)
- 1 tsk gurkemeje
- peber
- 2 auberginer ca 750g (i små tern)
- 2 løg ca 200g (hakket)
- 1 æble (i små tern)
- 2 spsk mel (f.eks. kikærtemel)
- ½ l grøntsagsbouillon (f.eks Herbamare)
- 4 spsk reven kokos/kokosmel (evt. gemmes til drys)
- 50 g rosiner
- 1 ds kikærter (eller 300 g selvkogte)
- 2 håndfulde spinat (frisk eller frossen)
- 1 dl plantefløde
- 50 g mandler
- salt og peber
Karrybananer
- 3-4 let umodne bananer (alternativt modne bananer - naturel i skiver som topping uden karry og yoghurt )
- 1 spsk jomfrukokosolie
- 1 tsk karry
- 2 dl planteyoghurt naturel
Sådan gør du
- Smelt kokosolie og svits presset hvidløg og krydderier heri.
- Tilsæt auberginer, løg og æble. Grøntsagerne simrer i 5 minutter under jævnlig omrøring.
- Drys melet på og bag op med bouillonen. Tilsæt rosiner, kikærter og evt. kokosmelet (kan også gemmes til drys på den færdige ret). Læg låg på og lad simre 30-40 min., hvor der indimellem røres i gryden, så det ikke brænder på.
- Tilføj hakket spinat, og lad retten simrer 5-10 min. mere.
- Tilføj fløde, varm igennem og smag til. Tilsæt evt. mere salt/peber.
- Mandlerne skæres i grove tern og ristes på en tør pande. Bruges som drys ved servering.
Karrybananer
- Bananerne skæres igennem på langs og på tværs
- Smelt kokosolie på en pande. Karryen tilsættes og brændes af. Steg bananstykkerne et par minutter på hver side.
- Yoghurten tilsættes og varmes igennem.
- Drys gryden med ristede mandler og server f.eks med fuldkornsris, karrybananer og dampet broccoli.
- Drys evt. med kokosmel
Noter
Karrybananerne skal laves frisk.
Min oplevelse af karrybananerne er, at sojayoghurten skiller, og tilbehøret derfor ikke bliver så flot, men det smager dejligt. Jeg kan godt finde på næste gang, bare at skære modne bananerne i skiver og servere som topping sammen med ekstra kokosmel, som ved et ristaffel 🙂