I dag anmelder jeg en vegansk bagebog, nemlig bogen “Vegansk bagebog – Lækkert bagværk uden smør, æg, gluten og sukker”. Bogen er skrevet af den svenske kostvejleder og holistiske rawfoodkok, Mekto Ganic og udgivet af forlaget Turbine. Du kan læse mere om Mekto HER
Jeg deler en opskrift på solsikkepesto fra bogen 🙂
Fra bagsiden af bogen:
“At bage uden æg, smør og mælk? Jo det kan man sagtens! Flere og flere mennesker vælger den veganske livsstil, og lysten til at bage vegansk vokser. Her kommer den første bog på dansk, som alene fokuserer på vegansk bagværk.
Mekto Ganic deler sine bedste opskrifter i bogens seks kapitler:
– Dyppelse, puré, chokolade & marmelade
– Morgenmad & brunch
– Appetizers & småbrød
– Brød & tungt bagværk
– Småt godt & til kagedåsen
– På kagefadet & tærter
Bogen indeholder et afsnit om fødevarer og ernæring og er fuld af gode råd om bagning og bageredskaber.”
Jeg fik bogen tilsendt i november og glædede mig rigtig meget til at læse den og bage efter den. “Lækkert bagværk uden smør, æg, gluten og sukker” måtte simpelthen være en bog skrevet til mig 😀
“Vegansk bagebog” er en superflot, velskrevet og faglig bog, som jeg har elsket at læse.
Desværre rammer Mektos smags-univers ikke mine smagspræferencer, hvilket selvfølgelig er super ærgerligt. Jeg har siden november prøvet en del forskellige opskrifter fra bogen, men både min mand og jeg må erkende, at Mekto og vores smags-verdener bare er forskellige.
De sidste to aftener har vi spist disse burgere, hvor brødet er bagt med teffmel og hampemel, og bøffen lave med rodfrugter og quinoa. Mecto foreslår hummus og spinatblade som burgerfyld. I stedet for spinatblade har vi kommet decembersalat i burgeren sammen med hummus.
Jeg har haft det dilemma, at jeg har lyst til at anmelde Mektos flotte bog, men jo kun deler opskrifter på bloggen, som er kommet gennem mit nåleøje / min smagsdommer. Jeg er taknemmelig for at have modtaget bogen og har lært en del af at opleve, at opskrifterne i bogen generelt ikke connecter med min smag. Wow! tænker jeg, der er sikkert mange, som har besøgt bloggen, “veganermor”, som måske har tænkt, hvor er det flot mad, og hvor er det ærgerligt, at min smag er helt anderledes 🙂
Derfor skal I vide, at der findes en andet smagsunivers, og måske rammer det lige dig 😀
Solsikkepesto, som er en opskrift fra “Vegansk bagebog”, er en pesto på basis af udblødte solsikkekerner. Konsistensen minder overraskende meget om “flødeost”, og den smager dejligt med f.eks purløg og vindruer på eller rød peber, agurk o.l.
Jeg har ideer til, at den kan udvikles til en flødeoste-erstatning f.eks med hvidløg og persille, eller måske krydres som en pikantost. Det har jeg lyst til at arbejde videre med.
Opskrift på solsikkepesto:
Ingredienser
- 2 dl solsikkekerner (lagt i blød natten over)
- ½ dl vand
- 4 spsk ekstra jomfruolivenolie (eller rapsolie)
- 3-4 spsk citronsaft/citrusuniversal
- 1 håndfuld frisk (timian eller 1 spsk tørret)
- 1 tsk hvidløgspulver
- lidt friskrevet ingefær
- 1 knivspids urtesalt
Sådan gør du
- Skyl solsikkekerner og blend det hele sammen.
- Kom i rene glas med tætsluttende låg, og sæt på køl.
Noter
Kan fryses.
6 Comments
Spændende med din udvikling af smøreoste af solsikkekerner. De økologiske veganske smørepålæg, som sælges i Aldi, er baseret på solsikkekerner. De to jeg spser af disse minder rigtigt meget om smøreoste. Glæder mig til at prøve dine opskrifter. 🙂 Kh Annette
Hej Anette
Tak for din dejlige kommentar. Jeg skal nok dele opskrifterne 🙂
Kærlig hilsen Helle
Jeg har prøvet flere af dine opskrifter og de er ihvertfald lige i min smag. Superlækkert og dejligt at du vil dele opskrifterne med en “opstarter veganer” som mig. Tusind tak herfra
Hej Berit
Tak for en sød kommentar 🙂
Det er simpelthen dejligt at få at vide, at du sætter pris på opskrifterne 😀
Måske falder Mekto Ganics mad heller ikke i din smag?
Kærlig hilsen Helle
Hej Veganermor.
Er du ikke betænkelig ved at spise solsikkefrø? Fødevarestyrelsen siger kernerne indeholder blåsyre, som ikke er sundt.
Med venlig hilsen
Pia💐
Hej Pia
Tak for dit spørgsmål.
Mht. solsikkekerner skal jeg ærligt indrømme, at jeg ikke har sat mig så meget ind i problemerne omkring blåsyre, cadmium etc.
Jeg bruger altid økologiske kerner og laver mad med solsikkekerner ud fra et princip om ikke at overdrive en fødevare. Dvs. at jeg kun en gang imellem laver solsikkepesto, og så er det alligevel begrænset, hvad hver person spiser af solsikker på et par stykker brød.
Her kommenterer Oscar Umahro sundhedstyrelsens anbefalinger:
http://umahro.blogspot.dk/2008/09/usaglige-kommentarer-og-oplysninger-om.html
Kærlig hilsen
Helle 🙂