Vegansk mad til pinsekomsammen i familien

Pinselørdag, altså i går, holdt min mand og jeg pinsefest for hele min familie i et stort telt i haven.
Vi havde inviteret mine søskende, svoger, svigerinde, niecer, nevø, egne børn med flere 🙂
Anledningen til festen var, at min/vores mor døde sidste sommer. Mens hun levede, var hun et oplagt samlingspunkt for os søskende og vores børn. Nu må vi have fokus på, at skabe nogle nye samlingspunkter i familien, og hvorfor ikke holde en pinsefest?

Min mand og jeg stod for denne fest og al maden, som selvfølgelig skulle være 100% vegansk.
Det er første gang, siden vi er begyndt at spise vegansk mad, at vi holder en større fest, og derfor også første gang, vi laver vegansk mad til så mange. Vi var ialt 22 mennesker og en lille hund 😉
Jeg har arvet min mors festtallerkener, hendes skønne blå voksdug m.m., og her var en helt oplagt lejlighed til at dække op med mors ting 🙂

Pinsefest i haven
Pinsefest i haven

Jeg har været ret spændt på, hvordan min min familie ville reagere på al vores plantemad, og at der kun blev serveret plantebaseret mad. Faktisk havde jeg overvejet at kalde dette indlæg for “Tur-retur til månen”, fordi jeg forestillede mig, at familien ville synes, maden var så fremmedartet, som om de var landet på månen. Men sådan blev det bare slet ikke 😀
Alle gik friske “til fadet”, og maden blev stort set spist op – rub og stub 😮
Faktisk er der kun rester af kage til overs. Jeg havde nemlig lavet rigeligt af kage i tilfælde af, at familien stadig ville være ret sultne, når vi nåede til desserten.

I dette indlæg er der ingen nye opskrifter, men der er link til alle opskrifter fra menuen, og en beskrivelse af, hvordan vi har grebet det an 😉
Vi valgte at sammensætte festmenuen dels efter vores egne favoritretter, og dels efter, hvilke retter vi synes var mest festegnede, og nemme at stå med til så mange gæster. Vi ville jo også gerne selv være en del af festen og ikke kun stå i køkkenet hele aftenen.

Festen startede kl 16, hvor der blev serveret en snack, mens en lokal musiker optrådte live med sin musik – hvilket var privilegeret 😀
Festmenuen bestod af: 
Eftermiddagssnack: Veganske nachos med tomatsalsa, guacemole og sojayoghurt.
Forret: Ærtetærte med vegansk tunsalat
Hovedret: Buffet med fyldte portobellosvampe, årstidens salat, salat med krydrede nødder, hurtigt suppebrød, glutenfrie kerneboller, pesto, olivenoliesmør i to variationer, smørbar fra Naturli og saltede mandler.
Dessert: Chokoladeblondie med valnødder, sortbønnebrownies, søde kartoffelmuffins med kirsebær, frisk melon i skiver og bananis med mango og bær.

Forberedelse og servering af festmenuen:

Indeholder en beskrivelse og en evaluering af vores forberedelser til festen:

På torvet efter friske grøntsager
På torvet efter friske grøntsagerPå torvet efter friske grøntsager

Fredag havde jeg sørget for at få en fridag. Jeg handlede friske grøntsager på torvet, inden jeg gik i gang med at lave forberedelser til vores festmenu 🙂

Veganske nachos med tilbehørVeganske nachos med tilbehør

Tomatsalsa og yoghurt kan købes eller laves flere dage i forvejen. ÅHst kan tilberedes i god tid. Guacemole skal laves kort tid før servering for at undgå, at den bliver mørk af iltning.
Nachos gøres klar i de fade, de skal bages i og bages, når gæsterne begynder at komme.
Nachos skal kun bages 10-12 minutter. Det fungerer godt og er nemt at servere nachos til mange 🙂

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Ærtetærte med vegansk tunsalat
Ærtetærte med vegansk tunsalat

At servere ærtetærte med vegansk tunsalat viste sig at være genialt (= nemt for værtsparret 😉 ). Tærten smager super godt koldt – kunne derfor bages dagen før og blev serveret direkte fra køleskabet. Jeg havde skåret tærten for, så der med sikkerhed var et stykke til hver.
“Tun”salaten lavede jeg også dagen før – den vinder i smag ved at trække et døgns tid.
Da forretten skulle serveres bestod vores arbejde blot i at sætte tærte og vegansk tunsalat på buffeten, og præsentere retten 😀

Vegansk buffet til pinsefest
Vegansk buffet til pinsefesten

Salater:
Vi forberedte salaterne samme formiddag.
– Årstidens salat blev lavet i en stor skål og blandet med dressing. Græskarkernerne ristet og opbevaret i et glas med låg. Ved servering var det blot at hælde salaten ud på to fade, drysse med græskarkerne, tørrede tranebær og et drys brøndkarse.
– Salat med krydrede nødder forberedte vi ved at skylle, slynge og  rive salatbladene i passende størrelse, blande dem og kommet dem i en plastikpose / skål. Dressingen lavede vi i et glas med låg. De krydrede nødder blev lavet og rullet i madpapir som beskrevet i opskriften. Det hele blev opbevaret i køleskabet. Ved servering blev salaten blandet med dressing, anrettet på to fade og drysset med krydrede nødder.

Brød og tilbehør:
– Brødene kan bages dagen i forvejen eller endnu før og kommes i fryseren. Brødet varmede vi i ovnen inden servering – sammen med svampene.
– Pesto og olivenoliesmør lavede jeg dagen før.
– De saltede mandler var et spontant indput, som blev lavet på dagen, men de kan laves i god tid, og de er ret populære 😉

Fyldte portobellosvampe:
– Portobellosvampene er en af min mands spidskompetencer. De er VIRKELIG gode 😀
Svampene blev lavet på dagen, men oprindeligt var det planen at lave dem dagen før.
I opskriften tilberedes svampene på en grill. Men min mand lavede dem i ovnen. Først grillede han svampene med toppen op ad i 3  minutter på grill-program, hvorefter de blev vendt, fyldt og bagt ved 180 grader varmluft i 8 minutter og kølet af.
De færdiglavede, afkølede svampe kom i køleskabet direkte på bagepladen, og ved servering satte vi pladen direkte i ovnen, hvor de blev opvarmet ca. 10 minutter og herefter sat på serveringsfade.
Min mand overvejer næste gang blot at fylde svampene og lade dem færdigbage i forbindelse med opvarmningen 😉

Pinsekomsammen i familien
Pinsekomsammen i familien

Desserten fik jeg slet ikke taget billeder af. Dels var det for mørkt i teltet, og dels tog det lang tid at lave bananis til 22 personer. Jeg havde mange søde hjælpere, som bar kaffe, te, kage, melon og portions-anrettet bananis ud i teltet efterhånden, som det blev klar til servering. Da jeg selv bar de sidste portioner is ud, var det meste af desserten heldigvis blevet spist 🙂
Min erfaring til næste fest er, at jeg finder på en anden dessert end bananis 😉

I ønskes en dejlig pinse
Hilsen Helle

Kommentér

Navigate