Vegansk chili goji gryde

Chili goji gryde er en super sund, velsmagende gryderet med mange forskellige grøntsager, bønner og gojibær. Som et stort symfoniorkester, hvor musikerne udgør de forskellige grøntsager, som tilsammen spiller et dejligt stykke musik 🙂
Serveret med et godt stykke brød, udgør chili goji gryden et komplet måltid.

Opskriften er hentet fra bogen “Optimalt immunforsvar”, der er skrevet af  en amerikansk læge, Joel Fuhrman. Det er en bog, jeg har læst flere gange. Først lånt på biblioteket og genlånt til max-grænsen – og så lånt igen 🙂 En god veninde har sidenhen foræret mig bogen, så jeg har mit eget eksemplar. Den er god som opslagsbog, og så indeholder den opskrifter på særlig sunde veganske retter.
Dr. Joel Fuhrman helbreder syge mennesker på sin klinik ved hjælp af frisklavet plantebaseret kost. Hvis man, som jeg, har sundhed som et højt prioriteret interesseområde, er det en interessant bog at læse.

Når man læser bogen, bliver man bevidst om, hvor vigtigt planters mikronæringsstoffer (mikronutrienter) er for et godt helbred.
Fuhrman bruger betegnelsen “mikronutrienter” om vitaminer, mineraler, fytokemikalier og enzymer, som er bestanddele af plantebaseret kost. Han lægger særlig vægt på det, han kalder fytokemikalier, som er planternes farverige stoffer.

Plantemad.dk skriver følgende:
“Ordet “fytokemikalier” betyder kemikalier, der findes i planter (græsk phyto = plante).
I modsætning til vitaminer og mineraler anses fytokemikalier ikke for at være direkte livsnødvendige, men de har utallige sundhedsfordele.
Planterne producerer først og fremmest fytokemikalier for deres egen skyld: til beskyttelse og overlevelse. Nogle af fytokemikalierne giver planterne deres farve, smag, konsistens og duft, og de spiller en afgørende rolle ved at tiltrække bestøvende insekter samt fugle og dyr, der spreder deres frø. Andre fytokemikalier fungerer som indbygget forsvarssystem, som beskytter planterne mod skadedyr og sygdomme og andre trusler fra miljøet.
Når vi spiser planterne, får vi sundhedsmæssig gavn af disse stoffer.
Forskerne vurderer, at der må være op mod 100.000 forskellige slags fytokemikalier. Der er ofte mere end hundrede forskellige stoffer i en enkelt plante med store mængder af hvert stof, og man forventer at finde mange flere stoffer i fremtiden. Fytokemikalierne er sunde for mennesker, fordi de mindsker risikoen for kroniske sygdomme og bekæmper igangværende sygdomme. De har utallige virkemekanismer, som gør hvert enkelt fytokemikalie til et lille mirakel.”

Du kan læse resten af Plantemads indlæg om fytokemikalier her:
http://www.plantemad.dk/fytokemikalier.html

Fuhrman siger følgende: “Koncentrationen af fytokemikalier understreges ofte af de strålende sorte, blå, røde, grønne og orange farver. De forskellige grupper af fytokemikalier indeholder vidt forskellige strukturer og har hver deres enestående helbredsgavnlige virkninger. Derfor er et varieret udsnit det mest gavnlige.”

En god tommelfingerregel kan derfor være at forsøge at spise planter fra hele farvespektret. Med denne bevidsthed er jeg blevet tilbøjelig til at screene mine måltider for indholdet af mikronutrienter.
Planteriget udgør en kæmpe palette af farver: Røde tomater, bordeaux auberginer, rødløg, rødbeder, vindruer, kirsebær, brombær, solbær. Grønne grøntsager i forskellige grønne nuancer, som bønner, salater, broccoli, spidskål, grønkål, rosenkål, squash med sit grønne ydre og lysegule indre. Orange gulerødder, butternutsquash, græskar, gule majs, hvidløg, pastinakker, selleri. Tørrede bønner/linser i alverdens farver… altså bare for at nævne et lille udsnit af paletten 🙂
Jeg glædes virkelig over farverig plantemad og vil gerne gøre PR for fytokemikalierne 😉
Der vil komme flere indlæg med vægt på farverig plantemad her på bloggen.

Chili goji gryden er et måltid, der består af friske grøntsager og bær i forskellige farver. Gryden er derfor et godt eksempel på en ret fuld af mikronutrienter. Det, at den samtidig smager godt, er så bare en Win-win 🙂

Chili goji gryden indeholder disse forskelligfarvede grøntsager:

Friske grøntsager til chili goji gryde
Friske grøntsager til chili goji gryde

Broccolien og squashen er begge grønne men i forskellige nuancer, og skærer du squashen over, er den lysegul i squashkødet. Rødløgene er nærmest lilla i de yderste lag, og skærer du dem over, er de helt hvide i de inderste lag.

Opskrift på vegansk chili goji gryde

Vegansk chili goji gryde
Print Recipe
Opskrift fra bogen "Optimalt immunforsvar" af Joel Fuhrman
Antal personer
4 -6
Antal personer
4 -6
Vegansk chili goji gryde
Print Recipe
Opskrift fra bogen "Optimalt immunforsvar" af Joel Fuhrman
Antal personer
4 -6
Antal personer
4 -6
Ingredienser
Antal personer: -6
Instruktioner
  1. Ingredienser til chili goji grydeIMG
  2. Vask og tilbered grøntsagerne. Kom dem i en stor gryde.
    Chili goji gryde
  3. Chili goji gryde
  4. Chili goji gryde
  5. Chili goji gryde
  6. Ingredienser til chili-goji-gryde
  7. Lad alle ingredienser simre under låg i 20-30 minutter bortset fra de kogte bønner eller dåsebønner. Tilsæt bønnerne og varm det igennem.
    Chili goji gryde
  8. Server med en skive godt brød til
    Chili goji gryde serveret
Recipe Notes

Fuhrman bruger hverken olie eller salt i sine opskrifter - lidt spooky - men retten kan bære det.
Vi laver den, som Fuhrman anbefaler. Du vælger selvfølgelig selv, om den skal saltes 🙂
Jeg servere et godt fuldkornsbrød til retten.

Kommentér

Navigate