“Tærteonsdag” med vegansk rødbedetærte

I sidste uge var jeg til et foredrag, “Sunde skridt i hverdagen”, med Anette Harbech Olesen.
Min mand og to veninder gjorde mig selskab, og vi havde en dejlig og lærerig aften sammen.
Anette Harbech Olesen blogger om mad og sundhed på madforlivet.com.
For hende er sundhed en hjertesag. Hun er dybt overbevist om, at sund mad har afgørende betydning for vores helbred og velvære. Jeg er af samme overbevisning og læner mig meget op af hendes store viden om sundhed. Anette vil gerne inspirere sine læsere til at lave mere plantebaseret mad uden dog på nogen måde at være fortaler for vegansk livsstil.

Som optakt til foredags-aftenen lavede jeg mad efter nogle af Anettes vegetariske opskrifter.
Vores “før-foredrags-menu” bestod af rødbedetærte og grønkålssuppe.
Begge opskrifter er fundet i bogen, “Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse”.
I rødbedetærten skal der både æg i tærtebunden, og æg i rødbedefyldet, samt gedefeta på toppen.
Det betød, at tærten måtte gennemgå et par forandringer på sin vej til at blive serveret som vegansk tærte på vores middagsbord. Suppen blev nemt gjort vegansk ved at bruge grøntsagbouillon og plantefløde.

Det er altid lidt eksperimentelt at ændre i andres opskrifter, men jeg har efterhånden god erfaring med at bage grøntsagstærter, hvor jeg erstatter æg med en vegansk æggemasse bestående af kikærtemel, bagepulver, krydderier og vand/plantefløde. Tærtetopping med ost plejer jeg enten at undlade eller erstatte af en vegansk ostetopping. Jeg valgte at forsøge med cashewnøddeost.
Tærtebunden består overvejende af sorte bønner. Den er flot, sprød, overraskende velsmagende og et godt proteintilskud til retten. Det er en tærtebund, som jeg fremover også vil afprøve på andre tærter.
Det blev en VIRKELIG velsmagende tærte, som jeg har lyst til at servere for gæster – eventuelt som en del af en frokost- eller middags-buffet. Tærten er et hit både for øjet og for ganen 🙂

Plantebaseret mad med pang i farverne  er mad lige efter min smag  🙂
Min familie kan helt sikkert høre mig sige, at det er “potent mad”. Det siger jeg nemlig tit 😉
Med “potent” mener jeg, at det er et måltid, som med sine stærke farver repræsenterer en masse vigtige plantestoffer, også kaldet fytokemikalier eller mikronutrienter. Farverige plantestoffer gavner vores helbred, og det er godt at spise mange forskellige farver.
Rødbedetærte og grønkålssuppe……   Så kan det næsten ikke blive mere potent 🙂
Opskriften på grønkålssuppe kan du finde i “Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse.”
Du kan også vælge at ledsage tærten med en kålsalat i stedet for suppe. F.eks. Grønkålsalat.

Min yngste søn har lanceret begrebet “TÆRTE-ONSDAG”.
Smart, som han er, fik han mig på den måde lokket til at bage tærter hver uge 😉
Tærter er dejlig onsdagsmad, og nu har jeg efterhånden delt en del tærter her på bloggen.
Du kan læse et indlæg med opskrift på vegansk spinattærte HER
Du kan læse et indlæg med opskrift på vegansk gulerods-løgtærte HER
Du kan læse et indlæg med opskrift på vegansk champignonpaté-tærte HER
Du kan læse et indlæg med opskrift på vegansk auberginetærte HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på vegansk kantareltærte HER
Du kan læse et indlæg med en opskrift på vegansk porretærte HER
For ikke at glemme de søde tærter:
Du kan læse et indlæg med opskrift på vegansk æbletærte med hasselnødder HER
Du kan læse et indlæg med opskrift på vegansk pæretærte med marcipan HER

Opskrift på rødbedetærte:

Vegansk rødbedetærte
Print Recipe
Glutenfri. Opskriften er fundet i Anette Harbech Olesens bog, "Hjernegod mad" og gjort vegansk. Portionen passer til en lille tærteform på 23-24 cm i diameter.
Vegansk rødbedetærte
Print Recipe
Glutenfri. Opskriften er fundet i Anette Harbech Olesens bog, "Hjernegod mad" og gjort vegansk. Portionen passer til en lille tærteform på 23-24 cm i diameter.
Ingredienser
Bund af sorte bønner
Rødbedefyld
Vegansk æggemasse - kikærtedej
"Oste"-topping
Antal personer:
Instruktioner
  1. Start med at sætte cashewnødder i blød.
Bund med sorte bønner
  1. Start med at lave et chiaæg: Kom chiafrø og vand i en lille skål. Rør det sammen. Lad det trække i køleskab i 15 minutter.
  2. Blend alle ingredienserne (inklusiv chiaæg) til bunden.
  3. Smør en tærteform på 23-24 cm med kokosolie og fordel dejen, som har en blød konsistens i formen.
    Tærtebund med sorte bønner
  4. Bunden forbages ved 175 grader i 15 minutter. (160 grader varmluft)
Rødbedefyld
  1. Rengør og hak løget fint.
  2. Skræl og riv rødbederne groft
    Fyld til rødbedetærte
  3. Svits løget let i kokosolien, tilsæt de groftrevne rødbeder og krydderier og svits med i et minuts tid.
    Rødbedetærte
  4. Kikærtedej: Bland de tørre ingredienser sammen. Kom plantefløde og vand i og rør dejen godt sammen.
  5. Kom de svitsede rødbeder og løg i kikærtedejen og bland godt.
  6. Kom rødbedefyldet på den forbagte tærtebund.
    Rødbedetærte
  7. Rødbedetærte
"Oste"-topping
  1. Hæld vandet fra cashewnødderne. Kom alle ingredienser i en blender / minihakker / foodprocessor. Og hak godt. Skub evt. ned fra siderne med en ske nogle gange.
  2. Fordel "osten" over tærten. enten i "klatter" eller som jeg gjorde: Rullet ud mellem to stykker bagepapir/madpapir der er smurt med olie.
    Rødbedetærte
  3. Bag tærten ved 175 grader (160 grader varmluft) i cirka 30 minutter
    Rødbedetærte
  4. Spis tærten drysset med persille og med salat eller suppe til 🙂 Velbekomme.
    Rødbedetærte
Recipe Notes

Jeg øver mig i at lave en flot "oste"topping. Når jeg ruller cashewnødde-massen ud mellem to stykker bagepapir med olie, er det nemt nok at fjerne øverste stykke papir. Det går også godt med at vende ostelaget ovenpå tærten, men det er lidt svært at fjerne det underste stykke papir... Så det øver jeg mig på. Men skulle det gå lidt i stykker - så er det kun kosmetisk - Tærten smager stadig super godt 🙂

Kommentér

Navigate