Salat med grønkål og bagt hokkaido

Dette indlæg handler om en salat med stærke, flotte farver – propfuld af sundhed 😀
Vi henter alle inspiration forskellige steder fra og påvirker hinanden. Personligt har jeg hentet rigtig meget inspiration fra Anette Harbech Olesen og hendes hjemmeside “Mad for livet”.
Anette beskæftiger sig med mad og sundhed og har gjort det i mere end 15 år.

Dagens salat blev ligesom sagt ud i rummet af Anette til et foredrag i efteråret, hvor jeg var heldig at deltage. Hun ville illustrere, hvor nemt vi kunne lave et sundt tilbehør til vores aftensmad.
“I snitter lige lidt grønkål og kommer en dressing over med olivenolie og citronsaft. Så bager I en hokkaido i skiver og lægger over grønkålen, og måske drysser I lige nogle granatæblekerner udover – så har I en sund salat, som smager dejligt.” Det er da klart, at den madhjerne, jeg render rundt med, samlede en så enkel og appetitlig opskrift op, og allerede få dage efter foredraget lavede jeg salaten første gang.

Salat med grønkål og bagt hokkaido passer fantastisk ind i en beslutning om at spise flere farver i 2017. Derfor har vi lige fået den igen 🙂
Jeg lavede salaten som tilbehør til blomkålspizza med spinat og champignon – eftersom jeg et stykke tid havde lovet yngste søn, at ville lave blomkålspizza, som er en af hans største livretter.
Jeg tænker, salaten kan gå til rigtig mange forskellige retter; som selvstændig frokostsalat med flutes til, som tilbehør til rugbrød og smørepålæg, som tilbehør til middagsretter, suppe, postejer, tærter, grøntsagsfrikadeller osv.

Blomkålspizza med spinat og champignon
Blomkålspizza med spinat og champignon (bunden er bagt med blomkål :))

Opskrift på salat med grønkål og bagt hokkaido:

Salat med grønkål og bagt hokkaido
Print Recipe
Glutenfri. Udover grønkål kan du tilføje andre kål / salater efter smag, og hvad du har i dit køleskab.
Salat med grønkål og bagt hokkaido
Print Recipe
Glutenfri. Udover grønkål kan du tilføje andre kål / salater efter smag, og hvad du har i dit køleskab.
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Start med hokkaidoen. Vask den grundigt, da skrællen sagtens kan bibeholdes, dersom græskaret ser friskt ud. Halver, tag kerner ud og skær hokkaidoen i ½-1 cm tykke skiver. Læg dem på en bageplade og pensl med olivenolie, drys med salt, peber og paprika.
    Hokkaidostykker
  2. Bag hokkaidoskiverne i 15 - 20 min ved 180 grader varmluft. Køl dem af.
  3. Skyl grønkål og fjern de grove ribber i midten. Hak grønkål meget fint og kom det i en skål / fad (Her en blanding af grøn og rød grønkål)
    Grønkål
  4. Fjerne de yderste blade af rosenkålen. Halver dem og skær i meget fine strimler. Tilføj rosenkål til grønkålen.
    Grønkål og rosenkål
  5. Lav nu dressingen. Kom den over kålen og masser den godt ind i blandingen af grønkål og rosenkål med fingrene.
  6. Skyl, slyng og snit babysalaten, og kom den ved kålen. Bland rundt.
    Grønkål, rosenkål og babysalat
  7. Hvis du har blandet salaten i en skål, kan du nu lægge det på et fad og pynte med det bagte hokkaido og drysse med kernerne fra et granatæble.
    Salat med grønkål og bagt hokkaido
  8. Velbekomme 🙂
  9. Salat med grønkål og bagt hokkaido
Recipe Notes

Jeg valgte at bage ½ hokkaido i skiver til salaten og den anden halvdel i grove tern til hokkaidohummus.
Det var ligesom to fluer med et smæk 🙂
Salaten kan være en frokostsalat med flutes eller ledsaget af rugbrød og smørepålæg. Den kan også serveres til aftensmad f.eks. sammen med suppe, tærte, pizza, postej eller hvad du har lyst til.

Kommentér

Navigate