Rødkålssalat – ugens kålsalat

Endelig er det blevet årstid til at lave kålsalater. Ikke at jeg har afholdt mig fra at lave salater med kål hele sommeren og efteråret, men jeg besluttede i foråret at vente med at dele mine opskrifter på kålsalater på bloggen, til det ligesom mere var sæson for dem. Og det er det nu 🙂
Vi har en håndfuld kålsalater i vores repertoire, som vi holder meget af og veksler imellem henover vinteren. Det er min plan at dele en kålsalat på bloggen om ugen, så længe lageret af opskrifter rækker.

Kål tilhører de korsblomstrede grøntsager og er en dejlig og sund spise.
Anette Harbech Olesen skriver følgende om kål på sin blog, madforlivet.com:
” kål indeholder ikke alene fibre, som har betydning for tarmsundheden, og som øger udskillelsen af brugt kolesterol og østrogener. De indeholder også en lang række gavnlige næringsstoffer som vitaminer, flavonoider og andre plantenæringsstoffer. Mange typer kål kan hjælpe kroppen til afgiftning og være med til at forebygge sygdom. Jo mere kål der er på middagsbordet, jo mere jubler fordøjelsen, jo hurtigere bliver vi mætte og jo sundere bliver vi.”

Hvis du ikke er vant til at spise kål, kan det godt være, din mave lige skal vænne sig til det. Nogen oplever at have mere luft i maven, når de begynder at spise meget kål. Jeg vil varmt anbefale, at du begynder at spise kålsalater, der er nemlig flest gode grunde til at gøre det 🙂
I vores familie er alles maver tilvænnet kålspisning, og det er endnu ikke lykkedes at lave for meget kålsalat. Mens vores unge mennesker boede hjemme, blev salaterne altid spist op til måltiderne, selvom vi gang på gang forsøgte at lave så store portioner, at der også kunne blive salat til madpakkerne. Det skyldes selvfølgelig, at kålsalaterne smager rigtig godt 🙂 Jeg tror næsten, de er vanedannende.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

I dette indlæg kommer en opskrift på rødkålssalat. Det er oprindeligt vores jule-rødkålssalat, som er blevet ophøjet til hverdags-salat, fordi vi gerne vil forkæle os selv med noget godt 😉
Denne rødkålssalat indeholder mange lækre ingredienser, og er en rigtig luksussalat.
Du kan heldigvis variere ingredienserne efter, hvad du har, hvad du kan lide, og hvad du vil spendere. En hel enkel salat med rødkål, søde appelsiner og valnødder smager nemlig også rigtig godt.
Du kan servere rødkålssalat til næsten hvad som helst: Til varm mad, til suppe, sammen med rugbrødmadder til frokost, eller spise den alene som et mellemmåltid.
Hos os hører salaten til på julebordet. Vi går nemlig ikke ned på salater til jul 🙂

Rødkålssalat
Rødkålssalat

Opskrift på rødkålssalat:

Rødkålssalat

Rødkålssalat

Ret: Salat, Tilbehør
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Glutenfri. Luksus-rødkålssalat. Basisting i salaten er rødkål, appelsin og nødder samt dressing. De øvrige ting kan varieres efter, hvad du har lyst til. Vi har oftest lyst til lidt af det hele 😉

Ingredienser

  • ½ lille rødkål
  • 1 æble
  • 1 appelsin (eller 2 clementiner)
  • blå vindruer (e. grønne) (halverede og udkernede)
  • 2 spsk dadler (skåret i små stykker)
  • 2 spsk rosiner
  • 2 spsk tørrede tranebær
  • 1 håndfuld hasselnødder el. valnødder (groft hakket)
  • 2 spsk græskarkerner (ristede)
  • ½ granatæble (kan udelades)

Dressing

  • 2 spsk ekstra jomfruolivenolie
  • 2-3 spsk æblecidereddike (eller balsamicoeddike eller kirsebæreddike)
  • lidt salt

Sådan gør du

  • Snit kålen fint i hånden eller foodprocessor.
    Rødkålssalat
  • Skær de øvrige ingredienser i passende små stykker.
    Rødkålssalat
  • Vend delene sammen.
  • Bland dressingen og hæld den over salaten. Bland det hele godt.
    Rødkålssalat
  • Server salaten til alt, hvad du har lyst til. Prøv f.eks. med en god suppe, rødkålssalat og ristet rugbrød.

Noter

Du opnår den allerbedste salat ved at være kræsen med råvarerne. Hvis appelsinen er sød, æblet og druerne smager godt - smager salaten helt fantastisk.
Rødkålssalat kan laves i god tid og holder flere dage i køleskabet.
Skøn  som madpakke-salat.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Navigate