Jordskokkesuppe med porreknas

Sikke en dejlig mandag formiddag i høj solskin 🙂
Efter 25 timer på arbejde i weekenden, nyder jeg en formiddag i mit køkken 🙂
Jeg har forberedt maden til i aften, og samtidig fået billeder og stof til bloggen 😉
Ældste søn, som sover længe, har fået serveret morgenmad på sengen bestående af suppe og salat.
Nu var det jo ligesom øst op alligevel med henblik på fotografering.
Maden er vist godkendt 😀

Jordskokkesuppe med porreknas, kikærtesalat og flutes
Jordskokkesuppe med porreknas, kikærtesalat og flutes

Hos os fungerer det rigtig godt med suppe og salat som aftensmad. Oftest får vi også brød til.
Jordskokkesuppe er ikke det mest farverige mad, vi kan forestille os – og netop denne suppe kan nok bedst beskrives ved at være noget grå i kuløren. Smagen er mere farverig – så måske vi bare skal lukke øjnene, når vi spiser den 😉
Grå er faktisk også en farve, og anbefalinger om at spise fra hele farvespektret understøtter, at vi også spiser “grå” jordskokkesuppe 🙂
Suppen er lavet på basis af grøntsager som jordskokker, selleri, løg og hvidløg, som er lutter sunde sager.

En af mine madguruer; Oscar Uhmaro, skriver om jordskokker:
“Jordskokker er en finurlig rod, med en vidunderlig men lidt apart smag og en virkelig skøn sprød konsistens. De er gode for fordøjelsen. Jordskokker indeholder en masse inulin. Inulin er en speciel type fibre der også findes i artiskokker, bananer, løg, porrer og hvidløg. Inulin består en af masse fruktose molekyler, der er sat sammen i lange kæder . De kan ikke fordøjes af mennesker, så derfor har de ingen kalorieværdi. Men inulin smager stadigvæk lidt sødt. Det er derfor at jordskokker smager sødt. For selvom vi ikke kan frigøre fruktosen i inulinen, kan vi delvist smage den. Til gengæld bliver inulinen “spist” af gavnlige tarmbakterier, så tænk på jordskokker og inulinen, de indeholder, som en slags “mælkesyrebakterie-foder”. Og med de 1,5-2 kg bakterier vi har i mavetarmsystemet, så er det en god ide, at sørge for at fodre de “gode” af dem. Det kan du bl.a. med inulinen i jordskokker.”

En anden madguru, Kirsten skaarup, skriver om selleri:
“Den gamle knold hørte tidligere til i naturens eget apotek. Det kan man læse om i gamle skrifter. Middelalderens urtebøger fortæller, at selleri er vanddrivende og udrensende, især for leveren.
Den helt nye forskning fortæller, at selleri har en blodtryks- og kolesterolregulerende funktion, og stofferne lutolin og disomin ser ud til at forebygge Alzheimers sygdom.
Selleri giver god mæthedsfølelse og styrker fordøjelsen, og så indeholder knolden mange vitaminer og mineraler – og den virker antioxidant og antiinflammatorisk.”

Jordskokkesuppe med porreknas, kikærtesalat og flutes
Jordskokkesuppe med porreknas, kikærtesalat og flutes

Kikærtesalaten, som vi skal spise sammen med jordskokkesuppen i aften, er lavet i en lidt udvidet udgave. Jeg havde ikke spidskål og rucola i køleskabet men andre gode sager, og derfor er spidskål og rucola blevet erstattet af savoykål, rødkål og lidt grønkål 🙂
Du kan læse et indlæg og finde en opskrift på kikærtesalat HER

Kikærtesalat
Kikærtesalat

Opskrift på jordskokkesuppe med porreknas:

Jordskokkesuppe med porreknas
Print Recipe
Glutenfri.
Jordskokkesuppe med porreknas
Print Recipe
Glutenfri.
Ingredienser
Sprød porreknas
Antal personer:
Instruktioner
  1. Ingredienser til jordkokkesuppe
  2. Sauter løg og hvidløg for svag varme i en gryde med olien, til de har fået god farve.
  3. Hæld Fino på og sauter løgene til sherryen/portvinen er kogt helt ind.
    jordskokkesuppe
  4. Kom grøntsagsbouillon ved og tilsæt selleriternene.
    jordskokkesuppe
  5. Imens det hele koger lige så fint i ca 15 min. gøres jordskokkerne grundigt rene. Du kan evt skrælle dem, hvis de ikke er økologiske, ellers skrubbes de blot med en lille børste og en masse vand.
  6. Skær derefter jordskokkerne i grove tern og kom dem i suppen. Lad dem koge til de er godt møre, det tager 10-15min.
    jordskokkesuppe
  7. Blend derefter suppen godt igennem med en stavblender. Kog suppen op og smag til med mandelfløde, salt, peber, sukker/birkesød og lidt chili.
    jordskokkesuppe
  8. Skær porrerne i tynde ”strå” og frituresteg dem helt sprøde i en god olivenolie. Brug porreknaset som topping på suppen og spis brød til.
  9. Friturestegning har aldrig været mit speciale 🙂 og porrer, der bare er svitset i mindre olie og ikke bliver sprød smager også dejligt på suppen 🙂
    porretopping
  10. jordskokkesuppe med kikærtesalat
Recipe Notes

Server med salat og brød til. f.eks en kålsalat, eller kikærtesalat, som i øvrigt også er med kål.

Kommentér

Navigate