Farverige måltider

Dette indlæg omhandler en kursusaften på min mands arbejde, hvor ialt 11 personer deltog i en temaaften om sunde plantestoffer. Der er link til opskrifter på viste retter.

Min mand, Steffen tager sideløbende med sit arbejde en uddannelse som kostvejleder på Kostakademiet i Silkeborg.
I denne sammenhæng udbyder han fire kursusaftener for sine kolleger henover efteråret.
Hver kursusaften har sit tema, som omhandler kost og sundhed.
Efterårets temaer er:
1. Sunde plantestoffer
2. Sunde fedtstoffer
3. Blodsukkerstabil kost
4. Hvordan omsætter vi vores viden om sunde plantestoffer, sunde fedtstoffer og blodsukkerstabil kost til dejlig julemad?

En kursusaften er struktureret således, at kursisterne først får en sund forfriskning – de mødes nemlig lige efter arbejde – Herefter  holder Steffen en lille times oplæg om aftenens tema, hvorefter alle går i skolekøkkenet og laver mad sammen / omsætter teori til dejlig plantebaseret mad.
En kursusaften er således en blanding af teoretisk oplæg, praktisk udøvelse og fællesspisning.
Steffen har bedt mig om at hjælpe med maden, og det gør jeg super gerne. Samtidig danner vi os en fælles ide om, hvorvidt det er noget, vi skal udvikle og gøre mere af i fremtiden.

Farverige grøntsager
Farverige råvarer til aftenens madlavning

Første temaaften om sunde plantestoffer:
Jeg har fået frie hænder til at stå for planlægning og alle forberedelser omkring maden – under forudsætning af, at jeg selvfølgelig holder mig til aftenens tema 😉
Temaet om sunde plantestoffer ligger lige til mit højreben 😀
At sammensætte et måltid, så det indeholder mange farver og dermed forskellige plantestoffer, er et vigtigt omdrejningspunkt, når jeg selv laver mad. Et andet omdrejningspunkt er at lave så “NATURLIG MAD” som muligt. Det vil sige at lave mad med så hele og uforarbejdede råvarer og med så få kunstige tilsætningsstoffer som muligt. Samt med en bevidsthed om, hvilke kemiske tilsætningsstoffer og forarbejdede ingredienser, som alligevel finder vej til vores gryder.
Jeg har aldrig før prøvet at strukturere et madlavningsforløb, og jeg er overrasket over, hvor meget logistik, det kræver, at skulle planlægge skolekøkkenegnede retter, handle, lave opskrifter, koordinere og uddelegere opgaverne. Som ekstra bonus, blev resultatet super godt, og deltagerne udtrykte begejstring for maden. Jeg har virkelig elsket opgaven.

Farverige råvarer
Farverige råvarer i køleskabet
Bilen pakket med farverige ingredienser
Bilen pakket med farverige ingredienser

Aftenens menu:
Forfriskning: Grøn smoothie
Hokkaidosuppe med lilla sesamkål
Rødbedecarpaccio
Ovnristet rugbrød med hjemmelaver basilikumpesto.

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Farverige grønne ingredienser til smoothie
Som forfriskning lagde vi ud med en grøn smoothie med bl.a masser af grønkål og spinat.

I Steffens oplæg om sunde plantestoffer, tog han udgangspunkt i sundhedstyrelsens anbefalinger om at spise mindst 600 g grøntsager, bær og frugt hver dag. Dette blev underbygget med viden om planternes sundhedsfremmende, beskyttende og opbyggende virkninger. Vi blev klogere på de plantestoffer, som giver planternes deres mange forskellige farver, og at disse plantestoffer hver især repræsenterer forskellige specifikke mikronæringsstoffer, som er gavnlige helt på celleniveau i vores krop.

Med klare anbefalinger om at spise en variation af farverige planter hver dag og mindst 600g, gik vi fælles i køkkenet for at lave mad med orange, lilla, vinrød, gul, hvid og grønne farver 😀

Mad med sunde plantestoffer
Mad med sunde plantestoffer
Hokkaidosuppe med sesamkål og persille
Hokkaidosuppe med sesamkål og persille
Rødbedecarpaccio
Rødbedecarpaccio
Ovnristet rugbrød med basilikumpesto eller olie og gærflager
Ovnristet rugbrød med basilikumpesto eller olie, salt og gærflager
Velbekomme
Velbekomme

En kursusaften med positive, glade kursister, som er hjemmevante i et køkken og derfor nemme at guide til at lave sunde, farverige og plantebaserede retter.
Resterne af maden blev sat på køl til næste dags frokost, så Steffen og hans kolleger kunne lade madpakken blive hjemme + der blev en smagsprøve til andre kolleger, som ikke deltog i kurset.
Super dejlig oplevelse. Jeg glæder mig til næste tema om sunde fedtstoffer 😀

Kommentér

Navigate