Blodsukkerstabil plantekost

Dette indlæg omhandler en kursusaften på min mands arbejde, hvor ialt 10 personer deltog i en temaaften om blodsukkerstabil kost. Der er link til opskrifter på viste retter.

Blodsukkerstabil kost er overskriften på den tredje kursusaften i en serie af fire, som min mand, Steffen har udbudt til sine kolleger. Du kan læse mere om baggrunden for kurset og om første kursusaften med temaet sunde plantestoffer HER
Du kan læse om anden kursusaften med temaet sunde fedtstoffer HER

Alle kursusaftener er en blanding af teoretisk oplæg, praktisk, fælles madlavning og fællesspisning.
Vi mødes ca kl 16 efter arbejde og starter med en sund forfriskning.
Jeg hjælper Steffen på kurset ved at stå for alt omkring maden inklusiv eftermiddagsforfriskningen.
Bob bob… og hvad  kan man så servere, som en blodsukkerstabil eftermiddags-forfriskning?
Efter lidt hovedbrud faldt valget på vand 😀
Til vandet serverede jeg grøntsagsstænger med hummus og sesamdip.
Mine pædagogiske overvejelser for at servere vand gik ud på, at vi skal huske at drikke vand. Vand påvirker ikke vores blodsukker. Vi skal derimod passe på med at drikke sukkerholdige drikke, som modsat vil give et svingende blodsukker.
Gnavegrønt med dip, som er fedtholdigt og fiberigt har en blodsukkerstabiliserende virkning.
Forfriskningen blev heldigvis godt modtaget 😀

Blodsukkerstabil forfriskning
Vand, grøntsager, kikærter og sesamfrø
Forfriskning med grøntsagsstave, sesamdip og hummus
Forfriskning med grøntsagsstave, sesamdip og hummus 

Steffen brugte en lille times tid på at forklare om blodsukker og vigtigheden af at holde sit blodsukker stabilt. Han forklarede, at sukkeret i blodet kommer fra de kulhydrater, vi spiser, og at ca. 40-60% af vores energi ifølge de officielle anbefalinger skal komme fra kulhydrater.
Der findes både simple og mere komplekse kulhydrater. Hvidt sukker, hvidt hvedemel,  hvide ris og hvide pasta er eksempler på simple kulhydrater. Grove grøntsager, rodfrugter og kål er eksempler på mere komplekse kulhydrater. De simple kulhydrater optages hurtigt til blodbanen og giver en hurtig blodsukkerstigning, som hurtigt falder igen, og dermed skaber et ustabilt blodsukker. De komplekse kulhydrater holder blodsukkeret mere stabilt, fordi de er længere tid om at blive nedbrudt og få sukkeret frigivet. Kroppen kan bedre følge med til at omsætte sukkeret fra de komplekse kulhydrater, fordi sukkeret ankommer til blodet i et langsommere tempo.

Steffen fortalte meget mere om blodsukker og insulin samt risiko ved det ustabile blodsukker versus sundhedsfordele ved stabile blodsukker. Han gav gode råd til, hvad vi kan gøre for at holde vores blodsukker stabilt- og hans råd kommer her:
– Undgå det raffinerede sukker
– Undgå det raffinerede hvide mel
– Spis de grove grøntsager
– Spis fuldkornsprodukter
– Spis frisk frugt
– Drik vand eller te i stedet for sodavand
– Spis komplette måltider med fedt, proteiner og kulhydrater
– Kig godt efter på ingredienslisten når vi handler – undlad produkter med tilsat sukker og hvidt mel.
– Lav mad fra bunden, så styrer vi selv, hvad der kommer i.

Jeg vil ikke gå mere i dybden med emnet i dette indlæg, men varmt anbefale bogen “Sandheden om sukker” af Anette Sams. Bogen er let læselig, meget oplysende og handlingsrettet mod at hjælpe læseren til at blive “sukkersmart”.
Heldigvis er Anette Sams enig med Steffen i det meste, og hun anbefaler også varmt at spise kål:

“− Jeg anbefaler at prioritere kulhydrater med lavt glykæmisk indeks og dem, som er ‘godt pakket ind’ i plantefibre, fordi de er længere tid om at blive nedbrudt og omsat til sukker, og vi kan bedre nå at lagre sukkeret, uden at blodsukkeret stiger. Kål er særligt godt fordi plantecellerne har en solid fibervæg, som først bliver nedbrudt af vores tarmbakterier længere nede i tyndtarmen. 
Når vi fodrer tarmens bakterier med kål og andre grove grøntsager producerer de til gengæld aminosyrer og kortkædede fedtsyrer. De interagerer med receptorer i tarmen, der sørger for, at der frigives tarmhormoner (f.eks. GLP-1 og GIP). De påvirker vores appetitregulering, fremmer vores evne til at frigøre tilstrækkeligt insulin og øger cellernes modstandsdygtighed over for et forhøjet blodsukker.”
– Anette Sams

Blodsukkerstabil
Plantebaserede råvarer til aftenens menu med fokus på at fodre de gode tarmbakterier og holde sit blodsukker stabilt

Den vågne læser (og jeg tilgir’, hvis du er faldet i søvn – det er en lang svada i dag 😉 ) vil se, at der er portvin, rørsukker og tørrede frugter som abrikoser og svedsker på billedet.
Hører det hjemme i en blodsukkerstabil plantekost?
Egentlig ikke nej – MEN det er Steffens og min holdning, og også det som vi selv praktiserer, at hvis vi ved at tilsætte nogle få søde råvarer opnår at spise mange flere sunde grove grøntsager, så er det godt. Samlet set er aftenens måltid komplekst sammensat med både kulhydrater, fedt og proteiner. De grove grøntsager og ristede kikærter sørger for det stabile blodsukker.

Aftenens menu:
Forfriskning med vand, grøntsagstave med sesamdip og hummus
Jordskokkesuppe med porretopping
Kikærtesalat og ristet rugbrød.

Jordskokkesuppe
Jordskokkesuppe med porretopping
Ristede kikærter
Ristede kikærter
Kikærtesalat
Kikærtesalat
Jordskokkesuppe med porreknas, kikærtesalat og ristet rugbrød
Aftenens menu: Jordskokkesuppe med porretopping, kikærtesalat og ristet rugbrød
Jordskokkesuppe med porreknas, kikærtesalat og ristet rugbrød
Velbekomme

Igen havde vi en skøn aften med glade og aktive kursister.
Denne tredje kursusaften løb vi dog ind i forskellige udfordringer. Først var suppen ca. 100 år om at komme i kog, fordi kogepladen ikke var særlig effektiv, og det opdagede vi først, da vi forventede, den var klar til at blive blendet. Gryden blev flyttet til en mere effektiv kogeplade. Det gav en del ventetid.
Da suppen skulle blendes, løb stavblenderen tom for strøm, og vi måtte finde køkkenets store blender. Vi fandt aldrig proppen til blenderlåget, og brugte et dl-mål, som en kursist holdt nede i låget, mens en anden stod for at blende.
De omkring 6 liter suppe, måtte selvfølgelig blendes af flere omgange. De første to omgange gik fint, men ved tredje blendning blev blenderteamet lidt for kåde – der kom lidt mere suppe i blenderglasset, og der blev startet på højere hastighed med det resultat, at den skoldhede suppe sprøjtede ud i lokalet. Jeg fik suppe i håret, på brillerne og kjolen…. Knap så godt… men godt det var mig – Lærerigt!
Eventyret endte heldigvis godt, suppen kom på bordet, og maden smagte dejligt.
Undskyld til de kursister, som fik ekstra uro og luft i tarmene efter denne menu 😉

Kommentér

Navigate