I dette indlæg er der billeder, beskrivelser og link til opskrifter på vores veganske julemad 2018.
Ved gennemsyn af bloggens juleindlæg faldt jeg tilfældigt over et indlæg fra 28. december sidste år.
I indlægget deler jeg billeder og opskrifter på sidste års julemad, og sidst i indlægget skriver jeg:
“Jeg håber, jeg kan bruge dette indlæg eller dele af indlægget igen, når julen 2019 nærmer sig – og for et års skyld være på forkant med julen”
Og hvorfor egentlig ikke – måske kan det inspirere nogen til deres valg for julemad 😀
Julemaden anno 2018
Kopi af tidligere indlæg med nye kommentarer for 2019:
Dette indlæg indeholder en beskrivelse af vores julemiddag anno 2018, samt link til alle opskrifter.
Det er et indlæg, jeg drømte om at skrive i ugen før sidste jul, men det blev en af de knapper, jeg valgte at skrue ned for i prioriteringen af min TID. TID som blev brugt til at finde gaver, lave mad og nærvær med familien 😀
Jeg forbinder alle disse retter med JUL, Men i virkeligheden udgør retterne bare en skøn vegansk festmenu, der ligeså godt kan serveres nytårsaften, eller til en fødselsdagsfest eller lignende 😀
Først et overblik over 2018’s juleretter, herefter billeder af maden med link til opskrifterne.
Du kan finde yderligere inspiration i forrige års indlæg “På vej mod vegansk julemad 2017” HER
Julemenuen anno 2018:
JULEAFTEN:
Indbagt linsesteg med svampe og hasselnødder
Bagte rodfrugter
Portvins-svampesovs
Grønkålssalat
Rødkålssalat
Julesyltede hokkaido
******
Tiramisu til dessert
JULEDAG:
Rester til frokost
Jordskokkepizza til aften
2.JULDAG:
Julefrokost i familien med medbragte veganske retter.
Fredsfisk
Tærtelet
Salatglas med hummus, kålsalat og falafler.
HELE JULEN:
Julegodter med:
Havregrynskugler, fyldte dadler og konfekt med kokosmynte.
Juleaften:
Både dej og fyld til linsestegen kan laves fra morgenstunden eller dagen før.
Den indbagte steg kan samles i god tid og skal bage ca. 30-40 minutter evt lige før, den skal spises.
Vores brød omkring stegen blev meget sprødt, og lidt svært at skære i uden at presse fyldet ud.
Dejen kan erstattes med butterdej, men det er ikke vores første valg, da vi gerne undgår hvidt hvedemel. Derfor vil vi arbejde på en mere skære-venlig dej til næste års julesteg.
Linsestegen smagte dog som altid super godt 😀
I 2019: Jeg har ikke fået afprøvet en ny dej. Måske siger jeg pyt og bruger butterdej. Men linsestegen er et sikkert valg, som vores allerbedste julesteg.
Rodfrugterne kan tilberedes i god tid med olie og krydderier. Man skal dog ikke komme salt i, før de skal i ovnen, da salten trækker væske ud af grøntsagerne. Rodfrugterne kan bages samtidig med linsestegen på ovnens varmluftprogram.
I 2019 er det indtil videre min plan at vi også skal have bagte rodfrugter – Men hvem ved, måske får jeg en anden ide tættere på juleaften.
Portvinssovsen improviseres hvert år fra ny, da vi endnu ikke har formået at få skrevet mængder og processer ned. Typen af portvin (Ruby port) gjorde sovsen ekstra rød i år.
Min mand indamper portvin til halv mængde, tilsætter bouillon og fløde, og lader det simre sammen. Svampene svitses for sig på en pande, og portvinsblandingen hældes over.
Sovsen jævnes med maizena og smages til med salt og peber.
I 2019 laver vi en mere simpel champignonsovs, som vi har genopdaget og virkelig godt kan li’, og der skal laves en stor portion sovs. Jeg synes ikke portvinssovsen vinder så meget ekstra ved at tilføje en masse portvin, og resten af ingredienserne er de samme som til champignonsovs.
Du kan finde opskriften på en nem champignonsovs HER
Rødkåls- og grønkålssalaterne er vores juleklassikere, Salaterne kan laves i god tid – sagtens dagen før. I 2018 lavede vi begge salater, hvilket vi gør ca hvert andet år, hvorefter jeg som regel evaluerer, at vi det efterfølgende år skal erstatte den ene kendte salat med en ny og mere spændende kålsalat.
I virkeligheden er det rigeligt at servere den ene kålsalat. Men jeg har et motto om:
“At vi Ikke må gå ned på kålsalater juleaften!” – Og rester i juledagene er slet ikke så tosset 😉
I 2019 skifter jeg en af kålsalaterne og nok grønkålssalaten ud med karameliserede rosenkål efter en opskrift fra Kirsten Skaarup. I skrivende stund er den endnu ikke afprøvet, men det bliver den snart.
Syltede hokkaido blev 2018’s nyhed til hovedretten. Dejligt syltet tilbehør, som har en sprød konsistens.
I 2019 gentager jeg måske at sylte hokkaido – jeg har ikke helt besluttet mig.
Hverken min mand, mine sønner eller jeg er særligt forbundne til risalamande som fast juledessert. Yngste søn bryder sig faktisk slet ikke om risalamande og har altid været lidt udenfor, når vi nåede til den del af julemiddagen. Vi eksperimenterer derfor med at finde vores allesammens foretrukne juledessert, og denne Tiramisu er et vældigt godt bud.
Tiramisuen skal laves minimum 7 timer, før den skal spises, men kan sagtens laves længe før.
Jeg lavede vores Tiramisu dagen før. Tiramisu opbevares i fryseren, og 20-30 minutter før servering skal den tages ud af fryseren og portionsanrettes. De skårne stykker Tiramisu skal tø op ca 20 min. før de pyntes og serveres.
Mandelgaven raflede vi om, og det blev faktisk ret sjovt.
I 2019 vil vi rafle om mandelgaven igen, og så gentager vi HELT sikkert Tiramisu som juleaftens dessert. Tiramisu er nemlig vores uovertrufne dessert, som alle er enige om 😀
Juledag:
En rest rødbededurumdej fra indbagt linsesteg blev for 3 år siden på juledag forvandlet til de skønneste jordskokkepizzaer, og siden har det været et “must have”. Vi laver nu ligefrem ekstra dej d. 24.12, for at kunne lave pizzaer d. 25.12. Grønkålspestoen er lavet uger forinden af havens grønkål og frosset ned. Grønkålspesto er blevet en af mine vigtige juleforbedredelser 😉
I 2019 holder vi fast i traditionen med at spise jordskokkepizza juledag. Jordskokkepizza er i den grad blevet en familiefavorit-ret.
2. juledag:
En tradition med julefrokost i min mands familie er blevet til en tradition om at medbringe veganske retter til os selv og de af vores veganerbørn, som deltager i julefrokoksten. Med årene fjerner jeg mig fra behovet for, at vores mad skal ligne de øvrige deltageres traditionelle julefrokostmad.
I 2018 fik vi følgende menu:
Mens det øvrige selskab spiste sild, spiste vi fredsfisk.
Da det blev tartelet-tid, fik vi denne tærtelet, som er en tærte med tarteletfyld. Det er en ny ret, som jeg ikke har lavet før, men fundet i en af mine mange lånte mad-bøger, “Go’ og nem veganermad” af Signe Lykke. Tærtelet er en helt oplagt julefrokostret.
Da det øvrige selskab spiste hamburgerryg med brunede kartofler og grønlangkål, fik vi disse salatglas med hummus, kålsalat og falafler.
Herudover havde jeg lidt vegansk konfekt med (se senere i indlægget). En af min mands døtre bidrog med småkager, knækbrød, cashewnøddeost og vindruer.
Alt i alt en ganske fin vegansk julefrokost 😀
I 2019 har jeg endnu ikke helt besluttet, hvad vi skal medbringe til julefrokost i familien.
Jeg er fast besluttet på, at det ikke må tage hele min juledag, da det gerne skal være en “fridag”.
Jeg tror, jeg bager en stak miniærtetærter i god tid til fryseren, og medbringer vegansk tunsalat, som smager super godt til ærtetærte, samt laver en gang makrelsalat, som vi kan spise, når de andre spiser sild. Herudover er jeg selv spændt på, hvad jeg ender med at finde på.
Resten af familien får klassisk julefrokostmad “udefra”, fra et sted, hvor der ikke laves vegansk mad.
Julegodter:
Disse tre slags konfekt tegnede 2018’s juleslik hos os.
Skal jeg være helt ærlig, er det faktisk svært, at finde tiden til at spise konfekten.
Vi spiser os nemlig ret godt mætte til hovedmåltiderne og har vænnet os fra at spise indimellem måltiderne. Men julekonfekt hører sig til – osse hos os 😉
Jeg laver mindre portioner af julegodterne, og de skal også nok få ben at gå på 😀
I 2019 kan havregrynskuglerne være helt sikre på at blive genvalgt. Faktisk har jeg allerede lavet dem 3 gange, og får det helt sikkert gjort et par gange mere inden jul.
Havregrynskugler er en familiesvaghed, og jeg laver hellere små portioner ofte, for de forsvinder alligevel på en gang. Vi skal jo helst ikke risikere at blive trætte af dem 😉
Resten af årets juleguf er endnu ikke helt besluttet.
