Antal: 2
Glutenfri. Opskriften er fra Anette Harbech Olesen, indehaver af bloggen "Mad for livet". Jeg har alle hendes E-bøger. Denne opskrift er i 3 af bøgerne. Det er en "must try". Jeg har gjort den vegansk ved udskifte laks med tynde skiver af melon.
Ingredienser
Aubergine-sandwich
- 1 aubergine
- lidt blandet salat
- 1 avocado
- 1 tomat
- Lidt honning melon (i tynde skiver eller anden melon)
- lidt vegansk mayonnaise eller pesto (eller cashewnødde-mayonnaise)
Cashewnødde-mayonnaise
- 50 g cashewnødder (lægges i blød i vand natten over)
- 2 spsk citronsaft/citrusuniversal
- 1 fed hvidløg (presset)
- 1 gul peber (skåret i små stykker)
- 1-2 spsk olivenolie
- salt og peber
- ½ spsk æblecidereddike
- 1 tsk agavesirup
Sådan gør du
Aubergine-sandwich
- Rengør auberginen og skær den i cirka 1 cm tykke skiver på langs. Pensl med olie og drys med salt og peber.
- Læg aubergineskiverne i på en bageplade, foret med bagepapir og bag dem i cirka 25 minutter ved 160 grader. Du kan også grille skiverne eller stege dem på panden i ekstra jomfruolivenolie.
- Mens auberginerne er i ovnen ( jeg lavede saltmandler samtidig). Gøres fyld og tilbehør klar.
- Lad aubergineskiverne køle af, smør dem med et tyndt lag mayonnaise eller pesto. Evt. cachewnødde-mayonnaise, hvis det er det, du har valgt.
Cashewnødde-mayonnaise
- Blend cashewnødder med hvidløg, peberfrugt, citronsaft og olie.
- Smag til med sirup, salt og æbleeddike.
Bygning af aubergine-sandwich
- Klar til at samle
- Smør med mayonnaise eller pesto og læg salat og avocado på
- herefter tomat,
- melon og evt. mere pesto eller mayonnaise
- Slut af med en skive bagt aubergine. Pynt evt. sandwichen. Velbekomme.
- Det er en sandwich til at spise med kniv og gaffel. Vi bruger gril-kniv.
Noter
Server eventuelt sandwichen på en tallerken med forskelligt grøntsags-frugt-bær-nødder-mandel tilbehør. Så er det en komplet frokostanretning 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!