Scrambled tofu

Scrambled tofu er fast tofu, som er plukket i stykker og stegt på en pande i en ægge-agtig sauce. Det ligner og minder om scrambled eggs / røræg og kan bruges på sammen måde. Der er en opskrift i dette indlæg.

Selvom jeg har kendt til tofuscramble i 10 år, har jeg ikke været tiltrukket nok til at lave den. Dvs. vi gav det et forsøg for 8-9 år siden, som ikke sagde os noget. At vi så nu, kobler os på retten igen, skyldes dels en inspirerende reel fra Rainbow Plant Life, hvor der forklares, hvad der skal til for at opnå både god smag og lækker cremethed. Og dels at vi er et sted i vores madunivers, hvor vi er nysgerrige på, hvad tofu kan bruges til.

På bloggen Rainbow Plant Life, som drives af Nisha kan du finde en super inspirerende og detaljeret instruktionsvideo (varer ca.10 minutter) til tofuscramble. Følg linket og scroll et pænt stykke ned på siden. Absolut indsatsen værd. I øvrigt en meget inspirerende side 😀

“Men Veganermor smager det så som scrambled eggs?”
“Min mand synes, det minder meget om det. Selv synes jeg mere, det smager af scrambled tofu – det smager super godt og giver en dejlig mæthed.”

Billeder af scrambled tofu:

Scrambletofu
Langtidhævet fuldkornsspeltbrød med pesto, avocado og scrambled tofu
Scrambletofu
Her der den lavet med mørk Tahin…
Scramled tofu
… og her med lys Tahin + serveret på avocadomos med hampefrø.

Hvis du har en periode eller livsstil, hvor du helst undgår brød, kan du erstatte brødet med broccoliboller. Scrambled tofu smager mindst lige så godt på kålbrød, som på kornbrød 🙂

Scrambled tofu
Scrambled tofu på broccoliboller
Broccoliboller
Boller lavet med bl.a. broccoli og mandler. Der bliver 6 stk.
Med inspiration fra Jane Faerber fra bogen Kålhydrater af Anette Sams
Se opskriften
Broccoliboller

Ingredienserne:

Nisha forklarer selv i sin video, at krydderierne dels skal give smag og dels skal give den rigtige kulør til scramblen. Ingen af krydderierne er i overdrevet mængde. Hun kommer “Chipotle chillies” i, som jeg ikke kender til eller har i skuffen. Den har jeg søgt lidt på, og nu ved jeg,at: “Chipotle chillies er røget, tørret Jalapeño peber. Jeg har erstattet det med lidt chiliflager og lidt sød røget paprika. Måske gør det ikke så meget – vores første forsøg var med alm chiliflager.

Kala Namak (sort salt): “En salttype fra Indien, der er karakteriseret ved at dufte og smage som æg grundet svovlindholdet i saltet. Kala Namak salt kan derfor fungere som smagsgiver i meget vegansk mad som eksempelvis veganske røræg eller tærte. Kala Namak salt er også oplagt til brug i mange indiske retter”.  – Google

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Nisha påpeger, at Kala Namak er en vigtig detalje i scramblen. Derfor fik jeg anskaffet Kala namak, inden jeg gik i gang med retten, og samtidig har jeg lært mig at udtale det rigtig. Tidligere har jeg kaldt det Kalamanak 😉

Tahini og Tahin er det samme- nemlig kværnede sesamfrø (sesamfrø-smør). Her i huset har vi altid Urtekrams økologiske Tahin, som er på uafskallede sesamfrø og derfor mørk. Den kommer vi til at bruge mest. Men fordi jeg er lidt nørdet, har jeg afprøvet med en lys Tahin, som er lavet af hvide afskallede sesamfrø – bare for at opleve forskellen. Scramblen bliver absolut en nuance flottere gul + en nuance mindre bitter med den lyse Tahin. Men prøv endelig af med det, du har.

Servering af scrambled tofu:

Vi har selvfølgelig kopieret Nishas ide til scramble-mad, som er med avocado og scramble. Den ser nemlig super lækker ud. Vi har afprøvet forskellige varianter.
– Brød, grøn pesto, avocadoskiver, scramble
– Brød, avocadomos* med hampefrø, scramble
– Brød, soltørret tomatpesto, scramble
– Broccolibolle med nævnte varianter.
Pynter med hvad vi lige har; purløg, brøndkarse, tomater, blomster, syltet rødløg.

* Avocadomos: En avocado, som moses og tilsættes 1 spsk afskallede hampefrø + lidt citronsaft

Jeg har afprøvet at lave scramblen dagen før og opvarme den i mikroovn. Det fungerer fint, hvilket vil gøre det nemmere med en stor portion til brunch med familie og venner, hvor jeg dog vil opvarme den i ovnen. Vi har til gode at afprøve en klassisk servering med scramble og plante-pølser og bacon.

Herudover har jeg til gode at tænke helt ud af boksen og servere scramblen i nytænkte sammenhænge. Det skal nok komme. Og det er jo det, der er sjovt i et madunivers uden regler 😀

Opskrift på scrambled tofu:

Scramled tofu

Scrambled tofu

Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Ret: Brunch, Frokost, Morgenmad
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Tofu krydret og pandestegt med en æggeagtig sovs.
Et værdigt plantebaseret alternativ til scrambled eggs / røræg
Opskriften er inspireret af Rainbow Plant Life

Ingredienser

  • 400 g fast tofu
  • 1 spsk olivenolie
  • 1/4 tsk gurkemeje
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • ½ tsk løgpulver
  • 1/4 tsk paprika
  • ½ tsk chiliflager /pulver (Chipotle, eller evt 1/4 tsk chiliflager + 1/4 tsk røget paprika)
  • ½ tsk Kala Namak (indisk salt/sort salt) (+ ekstra til finish. Eller alm salt.)
  • friskkværnet peber
  • 1 stor spsk Tahin
  • 2 spsk gærflager
  • 120 ml plantemælk
  • ekstra salt til tilsmagning

Sådan gør du

  • Scramled tofu
  • Dræn tofuen + sæt den i pres i 15 min.
    Dette gøres nemt ved at pakke den i et viskestykke, lægge den på en tallerken med en tallerken ovenpå sig, hvor du kan placere nogle dåser af hvad du har, eller noget andet lidt tungt.
    Scramled tofu
  • Scramled tofu
  • Lav imens sovsen: Kom alle krydderierne i en skål tilføj Tahin og gærflager. Rør det godt sammen til en tyk "pasta", og kom mælk i. Pisk blandingen sammen til en homogen masse.
  • Crumble den pressede tofu i mindre stykker med hænderne. Ikke for store og ikke for små. Der er link til instruktionsvideo i "Opskriftnoter" underst.
    Scramled tofu
  • Varm en stor nonstick pande over medium med olien. Når den er varm tilføjer du den scramblede tofu og steger det, indtil det er let brunet, 5 - 7 min. rør jævnligt men ikke for ofte for at tillade fladerne at få lidt farve. Brug spatlen til at gøre for store stykker mindre - bare ikke for fint.
    Scramled tofu
  • Hæld sovsen over og vend den ind i tofuen f.eks med en silicone spatel, for at dække hvert stykke tofu med sovs. fortsæt med at stege indtil du opnår den ønskede tekstur og konsistens.
  • Hvis du foretrækker dine scramble tør, steg da nogle minutter, hvis du ønsker den mere våd, skal du nøjes med 30-60 sek.
    Scramled tofu
  • Afslut med et drys Kala Namak, og smag til med ekstra salt ved behov.
  • Velbekomme 😀
    Scramled tofu
  • Viste mad med scrambled tofu er lavet med fuldkornsspeltbrød, avocado most med lidt limesaft og blandet med en spsk hampefrø. Der er toppet med purløg, brøndkarse og en cikorie blomst 🙂
    Scramled tofu
  • Scrambletofu
  • Forskellen på scramblen på de sidste to billeder er, at der er brugt lys Tahin i den første og mørk Tahin i den anden.
  • Erstat evt brødet med broccoliboller.
    Scrambled tofu

Noter

Rester kan opbevares i køleskab og  bruges koldt i madpakken eller opvarmes på pande, i ovn eller mikroovn.
Kan laves på forhånd og opvarmes, når den skal serveres.
Du kan se en rigtig inspirerende step-by-step video fra Rainbow Plant Life HER
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate