Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa

Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa er super tilfredsstillende morgenmad. Et andet ord for en kålskål er bowl. Denne bowl er bygget op med 150 g spidskål i bunden, som er vendt i 1 spsk pesto. Kålen er toppet med ½ avocado, kogt quinoa, marineret stegt tofu og pynt, f.eks. i form af brøndkarse, spirer eller andet godt.

Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa
Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa

Kan spises til morgenmad, frokost eller aften…. Og er absolut en genial morgenmad. Tænk at starte dagen med > 200 g grønt. Kålskålen er en opskrift fra bogen “Kålhydrater” af Anette Sams. Og igen en opskrift fra Jane Faerber. Bowlen er veganiseret ved at bruge tofu i stedet for ost, og pestoen er vegansk med gærflager fremfor parmesan.

Jeg marinerer tofuen aftenen før og lader den trække i køleskabet. Indtil videre har jeg stegt den lige før servering, men i næste uge skal den afprøves på en arbejdsdag. Jeg har ikke meget morgentid på arbejdsdage. Jeg forestiller mig derfor at stege tofuen aftenen før, og at lade den stå på køkkenbordet fremfor i køleskabet, så den er tempereret, når den skal spises. Quinoa koger jeg også dagen før. Pestoen har jeg heldigt nok i fryseren fra i sommers. Vegansk pesto kan købes (f.eks. Urtekram). Og ellers er den nem at lave selv. Du kan finde en opskrift på forskellige pestoer HER

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 
Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa
Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa

Er du mere sulten, når du har spist denne bowl, anbefaler Anette Sams, at du spiser dig mæt i kålsalat. Hav derfor altid en kålsalat i beredskab, som du kan spise som ekstra tilbehør til dagens tre store måltider. Anette anbefaler tre solide kål-rigtige hovedmåltider og ingen mellemmåltider. Hvis du bliver nysgerrig efter hvorfor, forklarer hun det knivskarpt i bogen “Kålhydrater”. Og det handler om vores krops biologik.

Opskrift på kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa:

Kålskål med tofu, avocado og quinoa

Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa

Ret: Morgenmad
Keyword: Glutenfri
Antal: 2
Kålmorgenmad som kan spises på øvrige tider af døgnet også.
Med inspiration fra Jane Faerber fra bogen Kålhydrater af Anette Sams

Ingredienser

  • 150 g kogt quinoa
  • 200 g tofu (neutral)
  • 1 avocado
  • 300 g spidskål (eller hvidkål)
  • 3-4 spsk grøn pesto

Marinade til tofu

  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk Tamari (sojasauce)
  • 1 tsk sød røget paprika (mindre hvis den er hot)
  • 1 spsk sød chilisauce (udelades i kompromisløs blodsukkerstabil uge.)

Pynt

  • ærteskud, karse, brøndkarse osv...

Sådan gør du

  • Kålskål med tofu, avocado og quinoa
  • Afdryp tofu, og skær den i tern. Rør ingredienserne til marinaden sammen og vend tofuen i. Lad evt. tofu trække fra aftenen før i køleskabet.
    Kålskål med tofu, avocado og quinoa
  • Kålskål med tofu, avocado og quinoa
  • Kog quinoaen efter anvisning på pakken og lad den køle af.
    Kan med fordel forberedes dagen før.
  • Steg tofutern og marinade på en pande, til tofuen er gylden.
  • Snit kålen fint, og anret den i bunden af 2 serveringsskåle.
    Vend 1 spsk pesto i hver portion kål.
  • Fordel de øvrige ingredienser ovenpå kålen og drys med den sidste skefuld pesto.
    Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa
  • Velbekomme
    Kålskål med marineret tofu, avocado og quinoa

Noter

Opskriften er til to personer. Hvis det kun er til dig, og du vil have den anden portion i morgen, kan du sagtens snitte kål, komme pesto i og fordele quinoa på. Vent med avocado. Lad stenen blive i den halve avocado, kom lidt madpapir omkring og opbevar den i køleskabet. Formentlig skal du lige skære et par milimeter iltet avocado fra næste morgen, men resten vil være fin. Du kan evt lune tofuen, før den kommes på.
Kålskålen fungerer selvfølgelig også fint som frokost eller aftensmad.
du kan finde en opskrift på vegansk pesto HER
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

 

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate