Antal: 2
Jeg har hentet inspiration til denne frokostsalat på Tobbers madbar i Kolding 🙂 Glutenfri ved servering med glutenfrit brød. Erstat gerne de foreslåede bagte grøntsager med andre grøntsager f.eks. rød peber, champignon, løgbåde, aubergine, squash, grønne bønner, knoldselleri, broccoli, rødbede og lignende.
Ingredienser
- 75-100 g blandet babysalat
- 4 grønne asparges
- lidt rød/grøn spidskål
- lidt rød/grøn grønkål
- 1/4 blomkål
- ½ sød kartoffel
- 1 pastinak
- evt. langtidsbagte tomater (evt. færdigkøbte på glas.)
- 1 avocado
- Hummus (hjemmelavet eller købe)
- spirer/karse/brøndkarse/blomster (til pynt)
- evt. oliven
- ekstra jomfruolivenolie
- balsamikoeddike
- æblecidereddike
- lidt salt
Sådan gør du
- Start med de ovnbage grøntsager: Vask, skræl og snit rodfrugterne i ½cm skiver, del blomkålen i små buketter.
- Læg grøntsagerne på en bageplade med papir, pensl med olivenolie og drys med lidt salt. Bages ved 180 grader varmluft i ca. 15 minutter. Tage dem ud af ovnen og lad dem køle af.
- Lav en hummus, der er link til en god hummus i opskriftnoten. Hummus kan også laves dagen før - eller købes færdig 😀
- Snit spidskål og rødkål fint og bland det med en dressing af 1 spsk olivenolie og 1 spsk balsamicoeddike
- Vask de grønne asparges, knæk enden af og skær dem på skrå i aflange stykker. Kom dem i en dyb tallerken, og kom kogende vand over. Lad dem trække et minut, og hæld vandet fra.
- Skyl og slyng babysalaten, og bland det med en dressing af 1 spsk olivenolie og 1 spsk æblecidereddike.
- Skyl spirer, karse eller spiselige blomster 😉
- Avocadoen halveres og skæres i fine skiver, brug ½ avocado pr salat.
Samling af salaten
- Salaten portionsanrettes i to dybe tallerkener. Start med at komme nogle af de bagte grøntsager på tallerkenen.
- Herefter halvdelen af babysalaten, kålsalat og grønne asparges.
- Kom igen bagte grøntsager på og tomater.
- Resten af kålsalat, babysalat og asparges.
- Fordel avocadoskiver rundt i yderkanten af salaten, og kom en stor klat hummus i midten. Pynt med oliven og spirer.
- Serveres med lækkert brød. Velbekomme 🙂
Noter
Du kan varierer denne salat i det uendelige - virkelig - brug lige hvad du har, og har lyst til 😀
Jeg har også lavet salaten med følgende ovnbagte grøntsager: grønne bønner, rødløgsbåde, broccolibuketter og knoldselleri. Det smager dejligt.
Du kan finde en opskrift på hummus HER
Jeg fik lidt bagte grøntsager og lidt kålsalat til overs. Det kom jeg i små glas i køleskabet, og har brugt til pynt på madderne i madpakken i løbet af ugen 🙂
Jeg har også lavet salaten med følgende ovnbagte grøntsager: grønne bønner, rødløgsbåde, broccolibuketter og knoldselleri. Det smager dejligt.
Du kan finde en opskrift på hummus HER
Jeg fik lidt bagte grøntsager og lidt kålsalat til overs. Det kom jeg i små glas i køleskabet, og har brugt til pynt på madderne i madpakken i løbet af ugen 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!