Veganske madvafler – majsvaffel med chili sin carne

At have et belgisk vaffeljern i sin husholdning er sjovt 🙂 Det har jeg købt denne sommer.
Jeg har lavet falafelvafler efter Englerods opskrift, rødbedevafler, som jeg selv har fundet på, og nu har jeg også fundet på en majsvaffel. Vaffeljernet skubber til min fantasi og opfindsomhed, og når resultatet bliver godt, er det ren leg at lave mad.

Jeg kan godt lide at lave mad med farver. Rødbedevaflen blev ret flot rød og smagte dejlig serveret med indisk dhal. Det gav mig lyst til at lave en gul majsvaffel. Majsvaflen er lavet med hvide bønner, majs, gulerod, løg, hvidløg, chili og forskellige krydderier som f.eks. gurkemeje og lidt karry.
Inspireret af min yngste søns forslag om dhal, som tilbehør til rødbedevaflen, blev tilbehøret til majsvaflen chili sin carne. Tilbehøret opstod efter følgende tankerække: Majsvaffel → Tortilla → Mexicansk mad → chili sin carne og så selvfølgelig serveret med guacemole og sojayoghurt. MUMS!

Opskriften på chili sin carne fandt jeg på bloggen, Månebarnet. Månebarnet kalder ganske vist sin gryderet for Chili con kærlighed, og hun skriver følgende om retten:
“Hemmeligheden bag en rigtig god chili er kombinationen mellem gode friske grøntsager, det salte, det syrlige, det søde og det stærke. Derudover er ingredienserne kanel, kakao og spidskommen et must! En chiligryde skal have tid til at stå at simre, og så skal den have masser af kærlighed! …og findes der noget mere kærligt end vegansk mad?”

Måske faldt jeg for netop denne kærligheds-version af chili sin carne, fordi jeg ville forkæle manden med majsvafler på vores 10 års bryllupsdag. Det skulle simpelthen være vores bryllupsdags-middag, og derfor gav jeg kombinationen af mad ekstra meget kærlighed. IH! hvor smagte det dejligt ♥♥♥
Du kan finde opskriften på Månebarnets chili con kærlighed HER

Det er ikke svært at lave veganske madvafler. Man skulle tro, at æg er en vigtig bestanddel i vaffeldejen, men det er det ikke. Vand og mel og bagepulver klarer den sag. Jeg har skelnet til Englerods falafelvaffel-opskrift, hvor hun bruger kikærtemel og vand – formentlig både for, at få vaflerne til at hænge sammen og til at ramme en passende konsistens af vaffeldejen.
Majsvaflen er bagt med majsmel 🙂

Bagning af majsvafler
Bagning af majsvafler
Veganske majsvafler
Veganske majsvafler

Mit næste “projekt” med vaffeljernet, er en dessertvaffel. Jeg går og tumler med en ide om, at jeg må kunne bage vores yndlings blåbærmuffins som vafler og servere dem med bananis og frugt.
Måske et kommende indlæg 😉

Opskrift på veganske majsvafler:

Veganske majsvafler
Print Recipe
Opskriften er glutenfri, fordi den laves med majsmel. Melet kan erstattes med andre typer mel. Der bliver ca 10 vafler.
Veganske majsvafler
Print Recipe
Opskriften er glutenfri, fordi den laves med majsmel. Melet kan erstattes med andre typer mel. Der bliver ca 10 vafler.
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Kom alle ingredienser på nær majsmel, bagepulver og vand i en skål
    Ingredienser til majsvafler
  2. Ingredienser til majsvaffel
  3. Blend ingredienserne med en stavblender og tilføj mel og vand af et par omgange.
    majsvaffeldej
  4. Varm vaffeljernet op til lampen lyser grønt. Kom en stor skefuld vaffeldej på hver plade. Pas på med at komme for meget dej på, så vaflen løber ud over pladen. Så hellere lidt mindre. Luk vaffeljernet og bag til knappen igen lyser grønt. Åbn ikke før, knappen lyser grønt. Tager ca 5 min.
    Bagning af majsvafler
  5. Så er vaflerne fædigbagte. Fortsæt på denne måde til alt dejen er brugt. Der bliver ca 10 stk.
    Veganske majsvafler
  6. Kan serveres som frokost, forret eller hovedret. Evt. med chili sin carne, guacemole og sojayoghurt
    Majsvaffel med chili sin carne
Recipe Notes

Smager mindst lige så godt dagen efter 🙂

2 Comments

  1. Helle Funding Reply

    Du er simpelthen fantastisk!
    Tak for alle de gode ideer💝

    • Helle Reply

      Hej Helle
      Tak for din søde kommentar, den varmer 🙂
      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Navigate