Vegansk vinterforråd

September og oktober er travle måneder i min husholdning, hvor jeg udover at lave dejlig hverdagsmad også ordner forskellig frugt, bær, grøntsager og krydderurter, som jeg fryser for at bruge det henover vintermånederne. Jeg samler så at sige vinterforråd 🙂
I dette indlæg er der en lille nem opskrift på æblepuré, som er et nyt tiltag i mit køkken.

Sommeren 2017 var kold og regnfuld, og det har sat sit præg på udbyttet fra køkkenhave og drivhus. Det betyder, at jeg ikke får så mange grøntsager og krydderurter i boksen i år som sidste år.
Jeg har nu alligevel haft travlt. Vi kender et dejligt ældre ægtepar på landet, hvor vi kan hente forskellig frugt og bær, og hos dem har vi plukket brombær, blommer og æbler. Brombær skylles og fryses som de er. Blommerne skylles og udstenes før frysning. Brombær og blommer bruger vi bl.a, når vi laver “Bagte bær”, som er vores forkælelses weekend-morgenmad. Æblerne koges til æblegrød, fryses og bruges henover året som fyld i spinatpandekager / spinatvafler og til gammeldags æblekage i en vegansk udgave, eller til at komme på vores morgengrød.

I år har jeg som et nyt tiltag lavet og frosset 14 små glas æblepuré 🙂
Inspireret af den engelske veganske blogger, Deliciosly Ella, lavede jeg sidste året et lille “pilot-forsøg”, hvor jeg kom 5 små glas æblepuré i fryseren. Æblepuré kan bl.a erstatte æg i nogen slags bagværk.

Æblepuré er en basisting i Deliciously Ellas køkken, som hun varmt anbefaler.
Ella bruger æblepuré i mange af sine opskrifter og skriver bl.a.:
” It does two particularly awesome things – firstly, it adds sweetness to whatever you’re cooking in a very natural way and secondly, it works as the perfect egg replacement to stick everything together.  I love using it on its own as a spread, though it tastes especially amazing stirred into porrigde og piled into pancakes or waffles”. – Ella Woodward.

Jeg har brugt sidste års 5 små glas æblepuré som ægge-erstatning i mit “hurtige suppebrød” og rester af puréen, som ikke kom i brødet, er brugt ovenpå vores morgengrød. Æblepuréen har fungeret super godt i denne sammenhæng, og med 14 glas æblepuré i boksen i år, skal jeg helt bestemt prøve flere af Deliciosly Ellas opskrifter + eksperimentere yderligere med at erstatte æg med æblepuré i bagning.

Ananasæbler i haven
Ananasæbler i haven

Vi har et gammelt æbletræ i haven med ananasæbler, som er en tidlig æblesort. Det har de sidste par år givet vældig mange æbler, og flere end vi kan spise i dagligdagen, og æbletærter bager vi ikke nok af til at bruge alle æblerne. Det er derfor helt oplagt at omsætte disse æbler til æblepuré og eksperimentere med, hvilket potentiale der er i denne puré.
Jeg er kun lige begyndt at opdage mulighederne med æblepuré i det veganske køkken 😀
Måske har du lyst til at være med i disse opdagelser, og du kan sagtens nå at fryse nogle glas æblepuré. Det er en meget enkelt proces, og opskriften kommer efter disse relevant links:  🙂

Du kan læse et indlæg om sidste års indsamling af vinterforråd HER
Du kan finde en opskrift på bagte bær HER
Du kan finde indlæg om og opskrift på spinatpandekager og spinat vafler HER
Du kan finde en opskrift på dejlig morgengrød HER
Du kan finde en opskrift på “hurtigt suppebrød” HER
Du kan finde en opskrift på vegansk æbletærte HER
Du kan læse mere om Deliciously Ella på hendes blog HER

Deliciously Ellas opskrift på æblepuré:

Æblepuré
Print Recipe
Opskriften er fundet i bogen "Deliciously Ella" skrevet af Ella Woodward. At der står til 4 personer giver ingen mening i denne opskrift 😉
Æblepuré
Print Recipe
Opskriften er fundet i bogen "Deliciously Ella" skrevet af Ella Woodward. At der står til 4 personer giver ingen mening i denne opskrift 😉
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Jeg går ikke så højt op i om det lige er 20 æbler, men skræller de æbler, jeg har.
    Ananasæbler
  2. Skræl æblerne, udtag kernehus og skær i mindre stykker.
    Ananasæbler
  3. Kom et par cm vand i bunden af gryden.
  4. Kog ved lav varme i 20-40 minutter (med låg på ). Indtil æblerne er meget bløde. Rør jævnligt i gryden.
    Æblepuré
  5. Hæld evt. overskydende vand fra.
  6. Tilføj ahornsirup og evt. kanel. Blend æblerne til puré. Smag til om sødmen er passende (hvis du som jeg bruger flere æbler end angivet). Jeg bruger ikke kanel. Køl puréen af.
    Æblepuré
  7. Kom i en lufttæt beholder og opbevar i køleskab i op til 5 dage. Eller kom på glas og frys puréen.
    Æblepuré
Recipe Notes

Hos os fungerer det godt at fryse puréen i små glas, fordi det tit er mindre portioner puré, der er brug for, hvis det skal bruges til ægge-erstatning. Eller hvis vi vil bruge æblepuré til at komme på vores morgengrød, så er et lille glas også passende til 2 x morgengrød.
Foruden æblepuré fryser vi også større portioner af usødet æblegrød, kogt på Philippa-æbler, som vi bruger til regulær æblegrød og gammeldags æblekager m. m.

Kommentér

Navigate