Vegansk Tiramisu

Vegansk Tiramisu –  Mmmm!
Jeg har virkelig glædet mig til at dele denne opskrift 😀
Selv smagte jeg kagen første gang i september i år på en ferie i byen Tavira i Sydportugal.
Min mand og jeg havde fået anbefalet en vegansk restaurant, “Bio.tequim”, hvor vi fik serveret lækre veganske, økologiske retter, og bl.a. denne Tiramisu. – Jeg var helt solgt.
Jeg var stålsat på, at jeg ville blive siddende, lige til jeg fik en opskrift. “Jeg går aldrig hjem, jeg går aldrig hjem..” Indehaverne havde heldigvis et gavmildt vegansk mindset og ville gerne dele opskriften. Jeg fik deres visitkort og kunne bare maile til dem, når jeg kom hjem. Det har jeg gjort 😀

Vegansk Tiramisu
Vegansk Tiramisu serveret på restaurant Bio.Tequim, Tavira, Portugal

Første lejlighed til at lave kagen var til Mortens aften, hvor vi skulle have gæster.
Da jeg fik nærstuderet opskriften, var den selvfølgelig med engelske mål, hvilket satte mig på en længere omregningsproces. Først skulle ingredienslisten omregnes fra måleenheden cups til deciliter. Størrelsen på opskriftens springform var angivet til at måle 6 “. Jeg måtte “google” mig frem til at tegnet ” betyder inches, og at 6 ” er det samme som 15 cm. Men min springfrom måler 25 cm i diameter, og derfor blev jeg nødt til at omregne arealet af en 15 cm springform til arealet af en 25 cm springform med pi, radius og det hele, og at opregne ingredienslistens mål efter en forholdsberegning mellem arealerne af de to forme. Lidt ingeniør er man vel altid, hvis det er vigtigt nok 🙂
I dagens opskrift er nogle af ingredienserne både angivet i deciliter og i gram. Jeg føler mig lidt knyttet til dl-angivelserne efter alle disse omregninger, men tænker andre ville finde det mere praktisk med angivelser i gram 😉

I første forsøg på at lave Tiramisu, blev der alt for meget fyld og især for meget bund til kagen. Jeg måtte lave to kager, som så blev knap så høje, som den Tiramisu, vi smagte på vores ferie.
Efter hele dette store forabejde og en usikkerhed på resultatet blev jeg selvfølgelig SUPER glad for, at opnå en Tiramisu, som var TOP velsmagende og vellykket. Min Tiramisu smagte akkurat lige så skønt, som jeg huskede det. Jeg forstår til fulde stadig, at det var en opskrift, jeg måtte anskaffe. Kagen er bestemt alt  mit store forarbejde værd 😀
Nu er kagen lavet igen, og målene rettet til. Den nedskrevne opskrift er afprøvet og godkendt. Hvis nogen skulle finde på at lave den, er jeg vildt nysgerrig efter at vide, hvad I synes?? Giv mig gerne en tilbagemelding 😀

Vegansk Tiramisu
Vegansk Tiramisu

Tiramisu opbevares i fryseren, og ca. 20-30 minutter før servering hentes den op/ud af fryseren, og der skæres portionsstykker af den frosne kage. Evt. rester fryses igen med det samme.
Kagen står og tøer op, f.eks mens hovedretten spises. Inden servering drysses portionsstykkerne med kakao og cacaonibs. Fantastisk nem dessert, når den først er i fryseren, og med rester er det nemt at forkæle uventede gæster 🙂

Vegansk Tiramisu

Vegansk Tiramisu
Vegansk Tiramisu serveret Mortens aften

Vores gæster Mortens aften, som ikke er veganere, var lige så begejstrede for desserten som os.
Vegansk Tiramisu er enstemmigt valgt til at blive årets juledessert hos os i stedet for risalamande.
Vi fejrer hvert år nytårs aften med to hold venner, og i år er det os, som står for desserten til nytårsmenuen, hvilket er et nemt valg. Vi vil selvfølgelig lave vegansk Tiramisu.
Jeg har glædet mig SÅ meget til at dele opskriften, som jeg håber vil gøre lykke.

Opskrift på vegansk Tiramisu:

Vegansk Tiramisu
Print Recipe
Glutenfri. Raw. Opskriften passer til en springform på 25 cm i diameter. Desserten rækker til mellem 8-12 personer og portionsanrettes ved servering. Kan laves i god tid og opbevares i fryseren. Opskriften er en foræring fra restauranten Bio.tequim i Portugal.
Antal personer
10
Antal personer
10
Vegansk Tiramisu
Print Recipe
Glutenfri. Raw. Opskriften passer til en springform på 25 cm i diameter. Desserten rækker til mellem 8-12 personer og portionsanrettes ved servering. Kan laves i god tid og opbevares i fryseren. Opskriften er en foræring fra restauranten Bio.tequim i Portugal.
Antal personer
10
Antal personer
10
Ingredienser
"Ladyfinger"
Chokolademousse-lag
Creme-lag
Pynt ved servering
Antal personer:
Instruktioner
Dagen før:
  1. Start mindst 4 timer før med at udbløde valnødder og cashewnødder til chokolademousselaget og cremelaget - eller udblød gerne i køleskabet natten over. Hæld vandet fra og afdryp godt inden brug.
Ladyfinger
  1. Vegansk Tiramisu
  2. Start med at lave bunden (ladyfinger-laget): Opløs instantkaffen i vandet. Smelt kokosolien evt i en mikroovn. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, og blend godt til du har en sammenhængende masse.
    Vegansk Tiramisu
  3. Vegansk Tiramisu
  4. Kom massen i en springform (25 cm), og tryk den ud, til den dækker hele bunden. Lav gerne en lille forhøjet kant yderst. Hvis den er meget fedtet, kan du bruge en ske til at fordele med.
    Vegansk Tiramisu
  5. Sæt formen i fryseren, mens du laver chokolademoussen.
Chokolademousse-laget
  1. Brug foodprocessoren igen uden at vaske den af først. De to første lag i Tiramisuen har ca samme ingredienser.
    Vegansk Tiramisu
  2. Kom alle ingredienserne i foodprocessoren. Smelt kokosolie og kakaosmør og opløs instantkaffen i lidt vand, før det kommes i.
    Vegansk Tiramisu
  3. Blend grundigt til du opnår en blød, ensartet chokolademousse.
    Vegansk Tiramisu
  4. Fordel chokolademoussen over ladyfinger-laget.
  5. Sæt springformen tilbage i fryseren, mens du tilbereder cremelaget.
    Vegansk Tiramisu
Creme-lag
  1. Vask nu foodprocessor-skålen af, så cremen kan forblive cremefarvet 😉
    Vegansk Tiramisu
  2. Kom alle ingredienserne til cremelaget i foodprocessoren, og blend til du opnår en ensartet blød masse.
    Vegansk Tiramisu
  3. Vegansk Tiramisu
  4. Smør forsigtigt cremelaget over chokolademoussen uden at blande de to lag.
    Vegansk Tiramisu
  5. Sæt kagen i fryseren i mindst 6 timer eller natten over.
    Vegansk Tiramisu
Servering
  1. Tag kagen op af fryseren i så god tid, at den kan nå at tø op inden servering. Tøer relativt hurtigt op 20-40 min. alt efter om den har været frosset 6 timer eller nogle uger 😉
    Vegansk Tiramisu
  2. Mens kagen er frossen skæres passende portions-stykker, som sættes på desserttallerkener. Er der overskydende kage tilbage, når der skåret stykker til alle, sættes kagen tilbage i fryseren med det samme.
    Vegansk Tiramisu
  3. Inden servering drysses med kakaopulver og strøes med cacaonibs og desserten præsenterer sig godt med et mynte- eller citronmelisseblad. FIF: Jeg bruger en lille te-si, når jeg drysser kakaopulveret over kagen - Super nemt!
    Vegansk Tiramisu
  4. Kagestykkerne står og tør op, f.eks. mens hovedretten spises.
  5. Velbekomme
    Vegansk Tiramisu
Recipe Notes

Kagen opbevares i fryseren, og hvis der er rester af Tiramisu, fryses det igen med det samme, og med disse rester har man altid en lækker dessert i baghånden til uventede gæster - eller til selvforkælelse på en regnvejrsdag 😀
TIPS:
- Hvis du har glemt at udbløde nødder, kan det gøres hurtigere ved at overhælde dem med kogende vand og udbløde i 15 minutter - ifølge opskriften er en langtidsudblødning at foretrække.
- Hvis dadlerne er hårde, kan de udblødes i vand i 2 timer før brug.

Kommentér

Navigate