Vegansk spinattærte

Spinattærte

Vegansk spinattærte

Ret: Hovedret, Tærte
Tærteforme har forskellige størrelser. Mine foretrukne tærteforme er 28-30cm i indre diameter. Opskriftens mængdeforhold angives til disse tærteforme. En mere normal størrelse tærteform er måske 26cm - Her skal opskriftens mængder være ca 1/4 mindre.

Ingredienser

Tærtebund uden hvedemel

  • 80 g usaltede cashewnødder (finthakkede)
  • 160 g bygmel
  • ½ tsk salt
  • spsk FiberHUSK
  • 3 spsk olivenolie
  • 2 dl koldt vand

Tærtebund med hvedemel

  • 200 g grahamsmel
  • 150 g hvedemel
  • ½ tsk salt
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 dl koldt vand

Spinatfyld

  • ps ca 600g frossen helbladet spinat (Tøes op)
  • 1-2 løg (Skåret i fine tern)
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 lille ds majs (eller 150g frosne)
  • salt og peber
  • lidt revet muskatnød
  • 1 tsk birkesød / rørsukker

Vegansk "ægge"masse

  • 150 g kikærtemel
  • 3/4 tsk bagepulver
  • 3/4 tsk salt
  • ½ tsk støt chili
  • peber
  • dl koldt vand

Pynt

  • 3-4 tomater (i skiver)

Vegansk parmesan

  • 1 håndfuld usaltede cashewnødder
  • 3-4 spsk gærflager
  • ½ tsk groft havsalt
  • lidt hvidløgsgranulat (kan udelades)
  • lidt røget paprika

Sådan gør du

Tærtebund

  • For begge tærtebunde gælder: Kom alle tørre ingredienser i en skål. Bland dem og lav et hul i midten.
  • Kom først olie i og herefter vandet. Rør det hurtigt sammen med en ske og ælt det herefter med hænderne. Dejen må gerne være til den fugtig side. Hvis bygmels-bunden er for våd, kan den hvile få minutter, hvorefter FiberHusk har suget væsken til sig.
    Tærtebunds-dej
  • Tryk dejen ud i tærteformen med hænderne. Det er IKKE nødvendigt at smøre formen først. Prik huller i bunden med en gaffel.
    Tærtebund
  • Forbag tærtebunden i 12 minutter ved 185 grader varmluft.

Spinatfyld

  • Svits løg i olivenolie på en pande.
  • Pres vand af den optøede spinat og kom den ved løgene. Svits spinaten nogle minutter sammen med løgene og kom majsen ved.
  • Smag til med salt, peber, muskat og "sukker"
    Spinattærtefyld

"Æggemasse" Kikærtedej

  • Bland alle tørre dele og kom vandet ved. Rør det hele sammen. Konsistensen skal være som en tyk pandekagedej.

Samling af tærten

  • Rør spinatblandingen i kikærtedejen og bred det ud i den forbagte tærtebund.
    Spinattærtefyld
  • Spinattærte
  • Top tærten med tomater i skiver, og drys vegansk parmesan over tærten, eller top tærten med Englerods osteFRIsovs 🙂
    Spinattærte klar til bagning
  • Bag tærten ved 185 grader varmluft i 25-30 minutter
  • Vi vælger oftest at toppe tærten med tomatskiver i stedet for den osteFRIsovs, da det er en hurtigere løsning.
    Spinattærte
  • For ekstra luksus drysser vi gerne vegansk parmesan over tomatskiverne. Cashewnødderne hurtighakkes med gærflager og røget paprika og hvidløgsgranulat til det ligner parmesan.
    spinattærte

Noter

Opskriften på Englerods osteFRIsovs finder du HER
Server tærten med salater i supplerende farver
Velbekomme 🙂
Tærte-rester er perfekte til madpakken.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Navigate