Vegansk julepie

Vegansk julepie er en ny julelivret anno 2020 🙂

JulepieGlutenfri julepie med fyld af linser, svampe og hasselnødder.

Det er ret taknemmeligt at blive en favoritret, når vi tager vores yndlings juleaftens steg (indbagt linsesteg), og laver om til en pie. Jeg havde dog ingen forestilling om, at det ville blive SÅ godt.
Ideen, til at omskabe vores indbagte linsesteg til pie, opstod ud fra et ønske om at indbagningsdejen i år helst skal være glutenfri. “Er vores glutenfrie tærtebund mon egnet til formålet?”
Du kan læse et indlæg finde en opskrift på indbagt linsesteg HER 
Der er en opskrift på julepie og salat med grønkål, fennikel og citrus i dette indlæg.

At julestegen nu har fået form som en pie, skyldes helt sikkert, at jeg her i efteråret har arbejdet på en lille tærtebog med opskrifter på alle vores bedste tærter. Jeg har været ret meget i et tærteunivers.

E-bogen “Veganermors veganske tærter” skulle have været en julegave til bloggens subscribers.
Udgivelsen er udskudt til januar, fordi min uundværlige hjælper, webmaster og ældste søn lige nu har højt arbejdspres på sin uddannelse. Han investerer i stedet sin juleferie i projektet.
I må gerne glæde jer til en nytårsgave i januar 😀
Julepien er ikke med i bogen – måske udgør den starten til en version 2 😉

Tærtebog
Næsten færdig forside til min kommende e-bog med opskrifter på veganske tærter

Tærtebogen indeholder opskrifter på syv gode hverdagstærter, to festanretninger, en tærtelet og en æbletærte med hasselnøddesoftice. Her ud over er der opskrifter på otte salater, der egner sig fortrinligt som tilbehør til tærte. Selv elsker jeg madtærter, som jeg opfatter som komplet og sund mad i én ret.

Vegansk julepie med salat af grønkål, fennikel og citrus.

Jeg lavede julepien første gang i slutningen af november, og serverede den med en frisk salat af grønkål, fennikel, appelsin, grape, granatæblekerner og mynte.
En super lækker og sund salat, som er skøn i kombination med den mere bastante julepie.

salat med grønkål, fennikel og citrus
Salat med grønkål, fennikel, appelsiner, grape, granatæble og mynte.

Juleaften bliver tilbehøret til pien noget mere klassisk juletilbehør. Det bliver enten bagte rodfrugter eller hasselbagte søde kartofler, svampesovs og rødkålssalat, samt noget surt (f.eks. julesyltet hokkaido).

Julepie
Julepie med hasselbagt sød kartoffel, bagte rosenkål, svampesovs, rødkålssalat og syltede squash

OBS! Du har måske en anden fortrukken juleaftenssteg, hvilket er super godt.
Du skal bare vide, at denne pien har potentiale til meget mere end at være en fravalgt juleret.
Pien er forkælelsesmad såvel i juledagene eller nytårsaften som til festlige “komsamner” året rundt. 😀

Opskrifter på julepie og salat med grønkål, fennikel og citrus:

Julepie

Vegansk julepie

Ret: festmad, Hovedret, højtid, Jul, Tærte
Antal: 6
Glutenfri ved brug af glutenfri gærflager. Opskriften passer til en 30 cm tærteform.

Ingredienser

Fyld

  • 100 g grønne linser
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 porre
  • 200 g champignon
  • 1 spsk jomfrukokosolie (til stegning)
  • tsk stødt koriander
  • tsk stødt spidskommen
  • salt og peber
  • 2 spsk Tamari (eller anden sojasauce)
  • 150 g gulerødder (fintrevet)
  • 100 g hasselnøder
  • dl plantefløde
  • 3-4 spsk gærflager (obs glutenfri)
  • 50 g havregryn

Bund

  • 80 g cashewnødder (el. mandler, hasselnødder ol)
  • 160 g havremel
  • spsk FiberHusk
  • ½ tsk salt
  • 4 spsk olivenolie
  • 2 dl koldt vand

Top

  • 60 g cashewnødder
  • 120 g havremel
  • spsk FiberHusk
  • lidt salt
  • 3 spsk olivenolie
  • dl koldt vand
  • lidt olivenolie eller mælk (til pensling af dejen)
  • Timia og flagesalt (til drys på tærten.)

Sådan gør du

Fyld

  • Start med at lave fyldet, og mens det køler ned forberedes bund og top.
    julepie
  • Skyl og kog de grønne linser i rigeligt vand sammen med grøntsagsbouillon i ca. 20 minutter.
  • Hak løg, hvidløg, porre og champignon fint og steg det i en stor gryde i kokosolie sammen med tamari og krydderier.
    julepie
  • Julepie
  • Gulerødder rives og hasselnødder hakkes fint. Det hele blandes sammen med plantefløde og gærflager og koges op under omrøring.
    julepie
  • julepie
  • Julepie
  • Når linserne er kogt færdig, sies vandet fra, og linserne blendes groft med en stavblender i en skål for sig selv.
    Julepie
  • Den blendede masse tilsættes i gryden med grøntsagerne, og det hele blandes godt sammen.
    Julepie
  • Havregryn tilsættes. "Farsen" smages til og tilføjes evt. ekstra salt og peber.
    julepie
  • Tages af varmen og stilles til afkøling.
    Julepie

Bund og top

  • Start med bunden.
    Julepie
  • Hak cashewnødderne fint i en minihakker. Bland de tørre ingredienser.
    Julepie
  • Lav en fordybning i midten til olie og vand i.
    Julepie
  • Rør dejen sammen. Den skal helst være til den fugtige side, og hvis den skønne for våd, lader du den hvile 1-2 min, mens FiberHusk suger væske til sig.
    Julepie
  • Tryk dejen ud i en usmurt tærteform og godt op af siderne.
  • Lav dejen til toppen på samme måde.
  • Dejen kan rulles ud mellem to stykker bagepapir. Aftegn tærteformens størrelse på det ene stykke bagepapir, og vend den tegnede streg væk fra dejen.
    Julepie
  • Rul dejen ud over blyantstregen. Det overskydende dej kan bruges til pynt..
    Julepie
  • Marker med en kniv den tegnede cirkel ned i dejen. Tag det øverste papir af, og skær toppen til.
    Julepie
  • Fyldet hentes ind, røres rundt og smages til.
    Julepie
  • Fordel fyldet i bunden og pres det godt sammen.
    Julepie
  • Løft toppen op vha bagepapiret, og vend det ovenpå tærten. Skulle det lande skævt, kan det godt flyttes på plads 🙂
    Julepie
  • Pynt evt toppen med det resterende dej. Rul ud og skær eller tryk hjerter, juletræer, eller hvad du har lyst til og placer ovenpå toppen.
    Julepie
  • Pensel med olie eller plantemælk og drys med flagesalt og timian.
    Julepie
  • Bages i 30 minutter ved 185 gr varmluft (200gr alm. ovn).
    Julepie
  • Spises f.eks med salat....
    Julepie
  • .....eller juletilbehør som rodfrugter, sovs, rødkål m.m.
    Julepie

Noter

Dejen bliver ret tør pga FiberHusk, og er nemmest at arbejde med, lige når den er rørt sammen. Derfor vælger jeg at lave top og bund i to ombæringer. Skulle du vælge en anden type tærtedej eller butterdej, kan du sikkert sagtens lave al dejen på én gang.
Pien kan laves dagen før, opbevares i køleskabet, og bages på dagen.
Fyldet kan laves i god tid og fryses. Efter optøning kan det være nødvendigt at tilsætte lidt ekstra havregryn, hvis konsistensen er blevet mindre fast, samt at smage farsen godt til igen. Jeg har ikke prøvet at fryse den færdige pie. Men tænker sagtens, det er muligt. Måske så bage den kortere tid f.eks. 20 min. før frysning, og så igen, 20 min. ved opvarmning i optøet tilstand.
Smager dejligt kold, og rester kan fint spises til frokost eller som luksus i madpakken.
Du kan indbage farsen til en steg i butterdej eller en gærdej. Se hvordan HER
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!
salat med grønkål, fennikel og citrus

Salat med grønkål, fennikel og citrus

Ret: Salat
Antal: 4
Sund og dejlig frisk vintersalat.

Ingredienser

  • 100 g grønkål
  • 1 fennikel
  • 2 appelsiner
  • 1 rød grape
  • ½1 granatæble
  • 1 lille bundt frisk mynte (kan udelades)

Sådan gør du

  • Skyl kålen og del den i mindre blade.
  • Halvér fennikel, fjern stokken - gem lidt af toppen til pynt. Skær fennikel så tyndt som muligt, f.eks på en mandolin.
    Salat med grønkål. fennikel og citrus
  • Skræl appelsiner og grapefrugt og skær i fileter. Massér granatæblet, halvér det - eller skær i både for at få kernerne ud. Eller hvad du plejer med granatæbler. Kom kerner og saft ud i en skål.
  • Hak evt. myntebladene let.
  • Vend fennikel med appelsin, grapefrugt, mynte og granatæblekerner. Få endelig al saften med fra granatæble og citrusfrugterne.
    Salat med grønkål. fennikel og citrus
  • Anret grønkålen i bunden af en skål/et fad og top med salaten. Drys hakket top af fennikel over.
    Salat med grønkål. fennikel og citrus
  • Velbekomme!
    Salat med grønkål, fennikel og citrus

Noter

Skøn og frisk vintersalat - en rigtig vitaminbooster 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

2 Comments

  1. Det hele ser vidunderligt ud, så festligt og festligt. Jeg vil prøve disse opskrifter på min familie juleaften. Det har været et langt, vanskeligt år, og jeg håber, at vi på en eller anden måde kan få en sikker, glad familiejul.

    Tak, Helle.

    Andy Mooney

    [sender hilsner fra England] (tak Google translate!)

    • Helle Reply

      Hej Andy
      Thanks for your comments.
      It’s a really nice christmas-pie. Hope you can translate the recipe.
      Hope for you the very best christmas 🙂
      Greatings from Helle

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate