“Tærte-onsdag” med vegansk champignonpaté-tærte

Hele mit voksne liv har jeg samlet på gode opskrifter. Kun de aller bedste opskrifter er kommet gennem nåleøjet. For at komme med i min opskriftsamling skal en ret (bedømt af mig) opnå 4 stjerner, hvilket er det højeste, den kan opnå – og ellers duer den ikke.

Jeg har længe taget tilløb til at få ryddet op og sorteret i min håndskrevne opskriftsamling, som omfatter alle favoritterne gennem tiden. Eftersom det kun er et år siden, vi begyndte at lave vegansk mad, indeholder de fleste af mappens opskrifter enten kød, mælk eller æg.
Opskrifter – der ikke længere anvendes i vores køkken.
Gennemgangen af opskrifterne har været en rejse tilbage i tiden, fuld af gode minder.
Det er svært at smide noget ud, og jeg ender nok med at beholde mappen, som den er.
Mappen bruges ikke aktivt længere, da jeg jo “gemmer” mine veganske opskrifter her på bloggen.

I min gennemgang af mappen har jeg fundet en håndfuld opskrifter, som, jeg tror, nemt kan gøres veganske. En af disse opskrifter – en opskrift på champignonpaté – er en opskrift, jeg har haft i mappen siden en gang tilbage i 80’erne. En ret, jeg lavede tit engang, og som nu er gjort vegansk.
Champignonpatéen er oprindeligt en vegetarisk ret –  ikke vegansk, da den indeholder fløde og æg.
For at gøre patéen vegansk skal fløde og æg erstattes med veganske alternativer. En løsning kan være at anvende en vegansk æggemasse bestående af kikærtemel, vand og krydderier, som jeg har haft succes med at bruge i mine grøntsagstærter.
Med tanker på tærter fik jeg ideen til at afprøve patéen som tærtefyld, og det med en klar ide om, at det kan smage godt. Nu er det afprøvet, og min fornemmelse holder stik. Det smager super dejligt, og den veganske æggemasse giver en rigtig god konsistens til champignonpatéen, både når den bages som tærte og som selvstændig paté.

Da jeg afprøvede tærten, fik jeg lavet for meget champignonpatéfyld, derfor fyldte jeg også to små ramekiner med champignonpaté og bagte dem samtidig med tærten. De blev rigtig gode.
Jeg har allerede besluttet, at jeg vil bage patéen igen i små ramekiner til et frokostbord eller til tapas.
Faktisk kan denne opskrift på champignonpaté hele tre ting:
– Den kan bages som en stor paté.
– Den kan bages i portionsstørrelse i små ovnfaste skåle.
– Den kan bages som en tærte.

Min yngste søn har lanceret begrebet “TÆRTE-ONSDAG”.
Smart, som han er, fik han mig på den måde lokket til at bage tærter hver uge 😉
Tærter er dejlig onsdagsmad, og jeg har de sidste to onsdage her på bloggen skrevet indlæg med opskrifter på tærter. Jeg har beskrevet, hvordan jeg er kommet frem til en vegansk æggemasse, som giver tærtefyldet en god og sammenhængende konsistens.
Du kan læse om vegansk æggemasse og få en opskrift på vegansk spinattærte HER
Du læse et indlæg med opskrift på vegansk gulerods-løgtærte HER
Denne onsdag kommer opskriften på vegansk champignonpaté-tærte

Vegansk champignonpaté-tærte
Vegansk champignonpaté-tærte

Jeg har valgt at toppe champignonpaté-tærten med tomater, da det lige nu er højsæson for danske tomater.

Hvis du har en bestemt tærtebund, du plejer at bruge, når du laver tærter, kan du sagtens fortsætte med at lave den. Jeg har gennem tiden lært mig selv at lave tærtebunde uden hvedemel. Mine tærtebunde består primært af cashewnødder og bygmel, (hvilket kræver FiberHusk / loppefrøskaller til at binde dejen sammen). Cashewnødder kan erstattes af hasselnødder og mandler.
Hvis du gerne vil lave en glutenfri tærte, kan du prøve at erstatte bygmelet med en glutenfri mel-type. F.eks. glutenfri havremel, boghvedemel, fuldkornsrismel eller andet glutenfri mel.
Jeg har valgt i dette indlæg at bringe både en opskrift på den hvedemelsfri tærtebund og en opskrift på en mere almindelig og nem tærtebund med hvedemel, som jeg lavede engang.

Opskrift på vegansk champignonpaté-tærte:

Vegansk tærtebund
Print Recipe
Tærteforme har forskellige størrelser. Mine foretrukne tærteforme er 28-30cm i indre diameter. Opskriftens mængdeforhold angives til disse tærteforme. En mere normal størrelse tærteform er måske 26cm - Her skal opskriftens mængder være ca 1/4 mindre. Du kan fint vælge at bruge den tærtebundsopskrift, du plejer at bruge 🙂 Tærtebunden kan gøres glutenfri ved brug af glutenfri havremel i opskriften med cashewnødder.
Antal personer
5
Antal personer
5
Vegansk tærtebund
Print Recipe
Tærteforme har forskellige størrelser. Mine foretrukne tærteforme er 28-30cm i indre diameter. Opskriftens mængdeforhold angives til disse tærteforme. En mere normal størrelse tærteform er måske 26cm - Her skal opskriftens mængder være ca 1/4 mindre. Du kan fint vælge at bruge den tærtebundsopskrift, du plejer at bruge 🙂 Tærtebunden kan gøres glutenfri ved brug af glutenfri havremel i opskriften med cashewnødder.
Antal personer
5
Antal personer
5
Ingredienser
Tærtebund uden hvedemel (evt. glutenfri)
Tærtebund med hvedemel
Antal personer:
Instruktioner
  1. For begge tærtebunde gælder: Kom alle tørre ingredienser i en skål. Bland dem og lav et hul i midten.
    Dej til tærtebund
  2. Kom olie og vand i hullet. Rør dejen hurtig sammen først med en ske, og saml herefter dejen med hænderne. Dejen må gerne være til den fugtige side. (Hellere fugtig end tør). Hvis bygmelsbunden er for våd, kan den hvile nogle minutter, hvorefter FiberHusk har suget væske til sig. Hvis hvedemelsbunden er lidt for våd, kan du komme mel på fingrene, når du trykker den ud i tærteformen.
    Tærtebunds-dej
  3. Tryk dejen ud i tærteformen med fingrene. Det er IKKE nødvendigt at smøre formen først. Prik huller i bunden med en gaffel.
    Tærtebund
  4. Forbag tærtebunden i 12 minutter ved 185grader varmluftovn
Recipe Notes

Jeg bruger samme tærteopskrift til søde tærter men udlader saltet og tilføjer 1 tsk bagepulver og 1spsk ahornsirup/agavesirup eller Birkesød (brug evt. rørsukker)
Ingredienserne til tærtebunden kan varieres efter smag og hvad, du har.
Bygmelstærten kan nemt gøres glutenfri ved at udskifte bygmelet med f.eks. glutenfri havremel, som kan købes i Rema. Alternativt rismel eller boghvedemel. Cashewnødderne kan erstattes af hasselnødder eller mandler.

 

Vegansk champignonpaté-tærte
Print Recipe
Glutenfri, hvis tærtebunden laves glutenfri (se hvordan i tærtebundsopskriften)
Antal personer
5
Antal personer
5
Vegansk champignonpaté-tærte
Print Recipe
Glutenfri, hvis tærtebunden laves glutenfri (se hvordan i tærtebundsopskriften)
Antal personer
5
Antal personer
5
Ingredienser
Kikærtedej
Pynt
Antal personer:
Instruktioner
  1. Kog risene efter anvisningen på emballagen. Lad risene køle af.
  2. Rens og hak champignon, løg, hvidløg, hasselnødder, spinat og timian. Bland dem sammen i en skål.
    Til champignonpaté
  3. Svits af to omgange blandingen på en pande med tamari. Da svampene afgiver væske er det ikke nødvendigt at bruge olie. Svits til væsken er fordampet.
    Blanding til champignonpaté
  4. Hæld blandingen i en skål. Tilsæt risene og bland det hele godt sammen. Tilføj salt og peber.
Kikærtedej
  1. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Kom vandet ved og rør det sammen. Konsistensen er en tyk pandekagedej
  2. Bland kikærtedejen i fyldet og bland godt. Smag til og fornem, om der skal mere salt og peber i.
Samling af tærten
  1. Kom fyldet i en forbagt tærtebund og bred det ud. Evt. overskydende fyld kan bages selvstændigt i små ramekiner (ovnfaste skåle)
Pynt
  1. Små tomater skæres i både, store tomater i skiver og lægges ovenpå fyldet
    Champignonpaté-tærte klar til bagning
  2. Bages i ovnen ved 185 grader varmluftovn i 25-30 minutter.
  3. Serveres med salater i matchende farver 🙂
    Champignonpaté-tærte med tilbehør
Recipe Notes

Champignonpaté-fyldet kan alternativt bages i en patéform og anvendes som paté. Eller bages i små portions ovnfaste skåle - ramekiner og bruges til tapas.
Tærterester er perfekt i madpakken

2 Comments

  1. Heidi Sanna Jensen Reply

    Lækker tærte. Vi (min datter og jeg) er nødde allergikere. Har du et godt alternativ?

    • Helle Reply

      Hej Sanna.
      I virkeligheden er der kun 50 g hasselnødder i champignonpatéen, og jeg vil mene, at du sagtens kan lave tærtefyldet uden nødder, uden at det går ud over den gode smag.
      I min foretrukne tærtebund, bruger jeg cashewnødder. Men der har du måske i forvejen en god tærtebund, som du bruger, og så fortsætter du bare med den, og ellers er der en opskrift på tærtebund uden nødder også.
      Hvis du giver det et forsøg, er jeg nysgerrig på, hvad du synes om tærten 🙂
      Kærlig hilsen Helle

Kommentér

Navigate