Socca med jordkokker, svampe og spinat

Socca med fyld af jordskokker, svampe og spinat

Socca med jordskokker, svampe og spinat

Ret: Hovedret, Pandekager, Socca
Keyword: Glutenfri
Antal: 2
Glutenfri. Socca er i denne opskrift en tyk pandekage / en tynd omelet / pizzabund - af kikærtemel . Den kan serveres med forskelligt velkrydret fyld. Det er min plan, at jeg med tiden vil tilføje flere opskrifter på fyld til socca.

Ingredienser

Socca

  • 125 g kikærtemel
  • 1 tsk salt
  • 2 spsk ekstra jomfru olivenolie
  • 2 dl vand

Fyld med jordskokker, svampe og spinat

  • 300 g jordskokker (I små tern)
  • 1 lille sød kartoffel (I små tern)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 200 g frossen spinat (optøet / eller 200g frisk spinat)
  • 200 g champignons (eller andre svampe - i skiver)
  • 1 spsk Tamari (eller anden sojasauce)
  • 1/4 tsk støt muskatnød
  • salt og peber
  • 150 g tomater (I tern)
  • 1 håndfuld rucola (kan undlades)
  • ekstra jomfru olivenolie

Sådan gør du

  • Dejen til socca røres sammen og stilles i køleskabet i mindst en time, gerne natten over.
    Socca
  • Tag socca-dejen ud af køleskabet, når du starte på at forberede retten. Lav fyldet, før du bager soccaen.
  • Start med at forberede alle grøntsagerne.
  • Steg først jordskokkerne i lidt olivenolie på en pande i ca 10 minutter.
  • Steg svampene på en anden pande imens, kom soja ved svampene. Steg til svampe-vandet er fordampet. Krydr med peber.
    Soccafyld
  • Tilføj de søde kartofler til jordskokkerne efter 10 minutter, og steg i ca. 15 minutter mere.
    soccafyld
  • Kom rødløgsbådene på panden til jordskokker og søde kartofler. Steg dem let møre 2-3 minutter. Krydr med salt, peber og støt muskat.
  • Tilføj spinat og lad fyldet simre sammen, til de søde kartofler er møre. Jordskokkerne vil have lidt "bid", og bliver ikke helt møre.
    soccafyld
  • Når fyldet virker klar, blandes de stegte svampe i jordskokkefyldet, og panden bruges til at bage soccaen på.
  • Kom en pæn mængde olivenolie på panden, og hæld socca-dejen på, når olien er godt varm (det skal syde og boble lidt i kanterne). Sænk varmen efter et par minutter, og bag soccaen færdig, 5-7 minutter.
    Socca + fyld
  • Skær tomaterne i tern. Skyl og slyng rucola.
  • Vend den færdige socca over på en stor tallerken, eller et fad, med den sprøde bund opad.
  • Fordel fyldet på soccaen og top med tomater og rucola. Skær soccaen ud i trekanter som en pizza og server.
    Socca
  • Velbekomme
    Socca

Noter

Jeg har haft rester af socca med i madpakken. Soccaen og fyldet smager også dejligt koldt 🙂
Det kan man sagtens, hvis man kan spise med kniv og gaffel til sin frokost 😉
Du kan finde en opskrift på mynteærter, som et alternativt socca-fyld HER
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Navigate