Indbagt linsesteg med svampe og hasselnødder – Årets julesteg :)

Det store valg – om årets julesteg – er endelig truffet 🙂
Jeg er blevet meget inspireret af Englerods linsesteg med svampe og hasselnødder, som yngste søn sendte mig et link til.  I Englerods udgave er linsestegen indbagt i butterdej – hvilket ikke dur i mit køkken, da jeg jo ikke bruger hvedemel i min madlavning.
Derfor bliver vores steg indbagt i en gærdej lavet med groft durummel (Kamutmel) og rødbede.
Til dejen henter jeg faktisk også inspiration fra Englerod. Dejopskriften er nemlig fundet i hendes E-bog, “Grøn grillfest”. Vi anvendte denne dej i sommers til burgerboller, og jeg blev meget fascineret af den røde “julefarve”, dejen får, når der kommes fintrevet rødbede i.
Helt oplagt at bruge denne dej til vores julesteg 🙂
Vi ændrer en lille smule i linsefarsen – kommer lidt flere svampe og hasselnøder i og tilføjer tamari-sojasauce og gærflager.

Hjerternes jul

Hermed er årets julemenu hos os langt om længe faldet på plads.
Julemenu 2016:
Indbagt linsesteg med svampe og hasselnødder
Salat med sorte ris og sprødstegte jordskokker
Portvins svampesovs – Vi komponerer opskriften på dagen 😉
Rødkålssalat
Grønkålssalat
Risalamande med kirsebærsovs

Da vi afprøvede linsestegen, fik vi rødbedegærdej til overs. Det udnyttede vi dagen efter til at lave “julepizzaer” med. Dejen overnattede uden problemer i køleskabet og blev rigtig fin og sprød som pizzabund.
Når vi skal lave indbagt linsepostej juleaftensdag, vil vi igen lave for meget dej. Så kan vi nemlig lave nogle hurtige pizzaer juledag, hvor der står afslapning og hygge på programmet.
Her er et forslag til en nem og hurtig julepizza med jordskokker:

Julepizza med rødbedejsbund og jordkokker
Julepizza med rødbededejs-bund og jordskokker

Fyld på pizzaen: Pesto, fintskårne jordskokker, rosmarin, salt, peber, et drys olivenolie og vegansk parmesan (cashewnødder, gærflager og lidt røget paprika -> en tur i hurtighakkeren).
Bages ca. 16 minutter ved 200 grader.

Hjerternes jul

Opskrift på indbagt linsesteg med svampe og hasselnødder:

Indbagt linsesteg med svampe og hasselnødder
Print Recipe
Inspireret af Englerod. Glutenfri tip: Erstat dejen med en glutenfri variant og benyt glutenfri havregryn.
Antal personer
5
Antal personer
5
Indbagt linsesteg med svampe og hasselnødder
Print Recipe
Inspireret af Englerod. Glutenfri tip: Erstat dejen med en glutenfri variant og benyt glutenfri havregryn.
Antal personer
5
Antal personer
5
Ingredienser
Rødbede-dej
Antal personer:
Instruktioner
  1. Start med dejen:
  2. I en skål røres gæren ud med salt og lunken vand.
  3. Olivenolie og sukker tilsættes.
  4. Rødbeden skrælles, rives fint og røres med i skålen.
  5. Tilsæt herefter rigeligt med mel under omrøring, indtil dejen kan æltes med hænderne.
  6. Drys rigeligt med mel på et rent bord og ælt dejen godt igennem med hænderne, indtil den er smidig og homogen.
  7. Har du en røremaskine, kan du også ælte dejen deri et godt stykke tid.
  8. Lad dejen hæve tildækket i en skål ved stuetemperatur en times tid.
  9. Lav fyldet imens: Skyl og kog de grønne linser i rigeligt vand sammen med grøntsagsbouillon i ca. 20 minutter.
  10. Hak løg, hvidløg, porre og champignon fint og steg det i en stor gryde i kokosolie sammen med tamari og krydderier.
  11. Gulerødder rives og hasselnødder hakkes fint. Det hele blandes sammen med plantefløde og gærflager og koges op under omrøring.
  12. Når linserne er kogt færdig, sies vandet fra, og linserne blendes groft med en stavblender i en skål for sig selv.
  13. Den blendede masse tilsættes i gryden med grøntsagerne, og det hele blandes godt sammen.
  14. Havregryn tilsættes. "Farsen" smages til og tilføjes evt. ekstra salt og peber. Det hele tages af varmen og stilles til afkøling.
  15. Når fyldet er kølet af. Gøres dejen klar til indbagning: Ælt dejen igennem. Tag ca 1/4 af dejen fra og gem den i køleskabet til pizzabagning i morgen. 🙂
  16. Rul dejen ud til en rektangel. Læg den på bagepapir, og læg linsefarsen henad midten - brug evt. hænderne til at forme den med.
    Indbagt linsepostej
  17. Skær sidedejen i strimler, som peger fremad. Læg endestykkerne af dejen over farsen og flet med sidestrimlerne. Det kan evt blive nødvendigt at fjerne nogle strimler til sidst. (fik desværre ikke taget billede af "fletteprocessen" - så de må komme på senere)
    Indbagt linsepostej
  18. Pensl med olie og drys med timian og flagesalt.
    Indbagt linsepostej
  19. Bag linsestegen i ovnen i ca. 30 minutter ved 185 grader varmluft.
    Indbagt linsepostej
  20. Skær den færdige linsesteg ud i ca. 2 cm skiver (evt. ved bordet) og server med grønt, eller det du normalt ville servere til en ”steg”.
    Indbagt linsesteg
  21. Linsesteg kan med fordel serveres i juletiden.
Recipe Notes

Årets julesteg hos os anno 2016.
Du kan finde Englerods opskrift på linsesteg med svampe og hasselnødder indbagt i butterdej HER

Hjerternes jul
Rigtig glædelig jul 🙂

 

Kommentér

Navigate