Granola

Granola

Granola

Ret: Morgenmad, Müsli
Keyword: Glutenfri
Opskriften er stærkt inspireret af Green Kitchen Stories. De laver en version, hvor de kommer tørrede spiselige blomster i. Granola er glutenfri, hvis du vælger glutenfri havregryn + boghvedeflager, hirseflager og andre glutenfri flager. Giver en pæn stor portion.

Ingredienser

Grundingredienser

  • 175 g havregryn (evt. glutenfri)
  • 175 g rug eller speltgryn (evt. boghvedeflager,hirseflager ol.)
  • 150 g mandler eller nødder (Hakket groft)
  • 40 g kokosflager
  • 100 g frø og kerner (f.eks. solsikke og græskarkerner)
  • 1 tsk stødte krydderier (f.eks. kardemomme, kanel, muskat eller nelliker)

Til ristning

  • 4 spsk flydende sødemiddel (f.eks. ahorn- eller agavesirup)
  • 4 spsk jomfrukokosolie (smeltet - eller brug vand)

Tørrede bær

  • 80 g blandet tørret frugt/bær (f.eks. tranebær, abrikoser i tern, rosiner)

Sådan gør du

  • Forvarm ovnen til 180 grader. Læg et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Bland alle grundingredienserne i en stor skål.
  • Smelt kokosolie sammen med sødemiddel i en stor gryde. Kom grundingredienserne i og bland godt rundt, så alt har fået olie og sødemiddel.
    Granola
  • Bred granolablandingen ud på bagepapiret og rist den i ovnen i 15-20 minutter. Vend rundt i blandingen med en træske et par gange undervejs, så den ikke brænder på.
    Granola
  • Tag den ud af ovnen og lad den køle af, inden den blandes med den tørrede frugt/bær
    Granola
  • Opbevar granolaen i et tætsluttende glas ved stuetemperatur. Den kan holde sig mindst en måned. I viste glas har jeg lavet dobbelt portion 🙂
    Granola

Noter

Bruges som drys f.eks på planteyoghurt med frugter og bær.
Smager fantastisk og herhjemme har vi ikke haft granola til en måned - den er spist længe før 🙂
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér






Navigate