Blinis med quinoarogn

Blinis med quinoarogn er endnu et bud på en ret til påskebordet.
Jeg vælger derfor at gen-dele mit indlæg om retten og en opskrift, som jeg lavede for tre år siden.

Blinis med quinoarogn

Blinis med quinoarogn
Blinis med drænet sojayoghurt, quinoarogn, citronmarinerede rødløg og purløg.

Ideen til at lave quinoarogn fik jeg midt i mit forårsarbejde i haven i 2016.
Jeg havde flere steder læst om opskrifter på blinis og stenbiderrogn, og min hjerne arbejdede med, hvordan jeg kunne lave en vegansk version af retten.
I dag ved jeg, at jeg kan købe tangkaviar til formålet, men det vidste jeg ikke dengang, og i virkeligheden er hjemmekogte quinoa med rødbede nok mere sundheds-rigtige med gode proteiner.
Til denne ret vælger jeg fortsat selv at lave quinoarogn 🙂
Mine havetanker udfoldede sig ca. sådan: “Hvis nu jeg koger quinoa sammen med en skive rødbede og nogle mandler, for at give den hvide quinoa stenbiderrognfarve, og hvis jeg så tilsætter tamari (soya-sauce) efter kogning for at gøre “rognen” salt. Kan man mon det?” 
Det kan man sagtens, og quinoaen ligner faktisk lidt stenbiderrogn, og mager rigtig dejligt 🙂

En traditionel blinis med stenbiderrogn er ofte lavet med cremefraiche, rogn, rødløg og f.eks. purløg.
Jeg valgte at lave to versioner af blinis med quinoarogn:
– En simpel, hvor cremefraichen blev erstattet af soja-yoghurt (afdryppet i et kaffefilter), Quinoa-rogn, rødløg(som var marineret i citronsaft) og purløg.
– Og en lidt mere kompliceret og pikant, hvor cremefraichen blev erstattet af en sellerimos lavet med mandelfløde og peberrod.
Begge dele smagte dejligt 😀
Jeg smider jo helst ikke noget ud, og derfor mosede jeg de rødbedeskiver, som var kogt sammen med quinoaen, og mandlerne blev hakket fint og blandet med rødbedemos og lidt olie. Mængdemæssigt blev det blev kun til ganske lidt, og det blev brugt til ekstra pynt.
Rødløgene skar jeg i fine skiver og marinerede i citronsaft.

Både sellerimos og marinerede rødløg fandt jeg opskrifter på hos “Mad for livet”:
http://www.madforlivet.com/opskrifter/sund-aftensmad/stenbiderrogn-med-hjemmebagte-blinis/

Blinis’erne er bagt på boghvedemel og rismel. De er glutenfri og super nemme.

Blinis med quinoarogn
Blinis med selleri-peberodsmos, quinoarogn og karse

Opskrift på blinis med quinoarogn:

Veganske blinis med "look a like" stenbiderrogn.
Print Recipe
Glutenfri. Der bliver ca 18 blinis.
Antal personer
8-10
Antal personer
8-10
Veganske blinis med "look a like" stenbiderrogn.
Print Recipe
Glutenfri. Der bliver ca 18 blinis.
Antal personer
8-10
Antal personer
8-10
Ingredienser
Blinis
Quinoa-rogn
"cremefraiche"
  • sojayoughurt 1 spsk Pr. blinis, som afdryppes i kaffefilter.
Pynt
Antal personer:
Instruktioner
  1. Start med blinisdejen, da den skal hvile mindst 1t i køleskabet.
  2. Sigt begge slags mel og salt ned i en skål. Lav et hul i midten og kom 3 dl sojamælk i. Pisk indtil det er godt sammenblandet. Dæk skålen med film og stil den i køleskabet 1t. Pisk herefter 1 dl. vand og lidt olie i dejen. Dejen skal være tykkere end pandekagedej. Bag blinis i kokosolie
    Blinis
  3. Mens dejen hviler i køleskabet. Laves quinoa-rognen.
  4. Skyl 1 dl quinoa i koldt vand og kom dem i en gryde sammen med 2 dl vand, rødbede og mandler samt lidt salt. Koges i 20 minutter. Hold øje med, at de ikke koger tør - tilsæt da lidt mere vand.
  5. Fjern rødbede og mandler og tilsæt tamari. Lad "rognen" køle af. Gerne blive helt køleskabskold.
  6. Mens quinoaen koger, sættes sojayoghurt til at dryppe af i et kaffefilter.
  7. Mariner løgene i citronsaft.
  8. Anret blinis med afdryppet sojayoghurt, quinoa-rogn, rødløg og purløg eller karse. Rødbeden og mandlerne kan evt. moses, hakkes og blandes med lidt olie og bruges til ekstra pynt.
    Blinis med quinoa-rogn
  9. Blinis med quinoa-rogn og citron marinerede rødløg
Recipe Notes

Den nemme quinoarogn, som jeg laver, når rognen skal bruges til topping af en håndmad:
Jeg skærer rødbeden i små stykker, undlader mandlerne. Fisker ikke nødvendigvis rødbederne op efter kogning, men lader dem være en del af pålægget, og ellers gør jeg som beskrevet i opskriften 🙂
Du kan læse et indlæg om quinoarogn på smørebrød HER

Kommentér

Navigate