Antal: 4
Glutenfri. Med inspiration fra bloggen Neohippie.
Ingredienser
- 300 g kogte sorte bønner (eller en dåse (250g))
- 2 dl peanutbutter
- 1 dl ahornsirup (eller anden sirup)
- 3 spsk kakao
- ½ tsk bagepulver
- ½-1 dl vand (evt. aquafaba (kikærtevand))
- 100 g mørk chokolade + 50 g til pynt (min. 70%)
- 50 g hasselnødder (grofthakkede)
Sådan gør du
- Blend/stavblend sorte bønner, peanutbutter, ahornsirup, kakao og bagepulver sammen. Tilsæt evt. lidt vand, hvis massen er for sej at blende.
- Vend chokolade og nødder i bønnedejen.
- Hæld dejen i et usmurt kagefad på ca. 20×30 cm (hvis du har et fad, som nemt brænder på, kan du beklæde det med bagepapir først).
- Fordel dejen, evt. med en kniv 🙂
- Bag i 30-35 min. ved 200 grader / 185 grader varmluft
- Lad køle af. Hvis du vil gøre den ekstra appetitlig at se på, kan du smelte 50 g. mørk chokolade og hælde i streger ud over kagen, inden du skærer den.
- Server evt. med frugt, eller endnu bedre bananis og frugt 🙂
Noter
Du kan finde en opskrift på bananis HER
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!
3 Comments
endnu en gang mange tak for inspiration og lækker opskrifter
Hej veganermor. Vi er simpelthen SÅ nysgerrige på, hvilken betydning de smukke flag i kagen har? God vegansk weekend til dig og fred på jord
Hej Maria
Det blå,grønne og hvide flag er små “veganer flag”, som jeg selv har klippet og klistret på tandstikkere 🙂
Jeg har ikke flere små rød-hvide fødselsdagsflag… og ja, så var det oplagt at lave veganerflag.
Kærlig hilsen Helle