Vegansk auberginetærte

Vegansk aubergine tærte

Vegansk auberginetærte

Ret: Hovedret, Tærte
Keyword: Glutenfri
Antal: 4
Glutenfri, hvis tærtebunden laves glutenfri (se hvordan i tærtebundsopskriften) Opskriften er inspireret af en opskrift på auberginequiche fra bogen "Grøn gastronomi" af Paul Holt.

Ingredienser

  • 1-2 auberginer (alt efter størrelse)
  • olivenolie
  • salt og peber
  • 250 g champignons
  • 1 spsk Tamari (sojasauce)
  • ½ kg tomater (eller 2 dåser)
  • ½ tsk timian
  • 2-3 tsk citronsaft/citrusuniversal

Vegansk æggemasse - kikærtedej

  • 100 g kikærtemel
  • ½ tsk bagepulver
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk chilipulver
  • 1 dl vand
  • peber

Toppings

  • 1 portion cashewnøddeost

Sådan gør du

  • Auberginerne skæres i 1 cm tykkeskiver på langs, drysses med salt og trækker en time. (ved ikke om det er nødvendigt, men jeg har fulgt bogens opskrift)
    Aubergine
  • Skyl eller dup væsken af aubergineskiverne. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med olivenolie og krydr med salt og peber. Bag skiverne 15 minutter ved 185 grader varmluft.
  • Champignon renses, og store champignon halveres, små forbliver hele.
  • Sauteres på en pande med 1 spsk tamari - sojasauce og drysses med peber.
    Champignon
  • Tomaterne skæres i kvarte eller mindre stykker og dampes, indtil der er en ret tør puré. Tilsæt timian og citron og muligvis en anelse salt.
    Tomatpuré

Kikærtedej

  • Bland alle de tørre ting, kom vandet i og rør det hele sammen.

Samling af tærten

  • Fordel kikærtedejen i en forbagt tærtebund.
    Kikærtedej
  • Ovenpå lægges aubergineskiverne. De trykkes let ned i dejen.
    Bagte aubergineskiver
  • Derpå champignon
    Sauterede champignon
  • Derpå tomatblandingen
    Tomatblanding
  • Til sidst et lag cashewnøddeost. Jeg valgte at rulle osten ud mellem to stykker bagepapir, der er smurt med olie.
    Cashewnøddeost rullet ud til tærtelåg
  • Jeg havde ikke fået smurt det ene stykke papir ordentlig med olie, så det gik lidt i stykker til sidst. Bedre held næste gang 🙂
    Cashewnøddeost rullet ud til tærtelåg
  • Bages ved 185 grader varmluft i 25-30 minutter. Trækker 5-10 minutter før servering.
  • Serveres med en matchende salat
    Auberginetærte og salat med krydrede nødder

Noter

Opskrift på cashewnøddeost finder du HER
Tærten skulle efter sigende være endnu bedre dagen efter.
Tærterester er perfekt til madpakken.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Veganermors Veganske Tærter
Få min e-bog!

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få Veganermors Veganske Tærter

Invalid email address
Der kan gå lidt tid, før du får mails (bekræftelse + download link). 
Du kan afmelde nyhedsbrevet til enhver tid. 

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate