Sidste sommer købte vi en yoghurtmaskine, hvilket vi bestemt ikke har fortrudt.
Hvis man, som os, helst vil bruge så rene råvarer som muligt, er det et hit at kunne lave sin egen yoghurt. Når vi laver yoghurt, kan vi selv bestemme, at yoghurten skal være uden sukker, olier og andet tilsætning. Samtidig kan vi være trygge ved, at kunne skaffe en yoghurt naturel, når vi har brug for det.
Før, vi selv begyndte at lave yoghurt, oplevede vi ved flere lejligheder, at vi ikke kunne skaffe “sojade-naturel”, som er en neutral og økologisk sojayoghurt uden tilsætningsstoffer – den var tit udsolgt. Sojade er vores foretrukne købe-planteyoghurt, fordi den direkte kan erstatte både cremefraiche og yoghurt naturel. Faktisk måtte vi ved to festlige lejligheder bruge skyr til en ret, selvom menuen ellers skulle være helt vegansk. Heldigvis var retten kun en lille tilbehørsting, men alligevel ærgrede det mig.
Det kunne lade sig gøre at anvende skyr, fordi vores gæster – nemlig min mands og mine kolleger – ikke er veganere, og fordi min mand og jeg endnu kun var 95% veganere i vores madvalg.
Men det vil ikke kunne gå i dag 🙂
Løsningen på dette dilemma blev, at vi købte en lille yoghurtmaskine og selv gik i gang med at lave vores egen yoghurt. Vi har lavet yoghurt hver uge lige siden 😀
Det er nemt at lave yoghurt, men det kræver lidt planlægning.
Det tager kun ti minutter at lave selve yoghurten, hvis der altså bruges langtidsholdbar plantemælk. Herefter skal den syrne 9 timer i maskinen, og modnes 10-12 timer i køleskabet.
En yoghurtmaskine er et lille varmeapparat med tilhørende små glas. Apparatets funktion er at holde yoghurt-massen ved en konstant temperatur (ca. 45 grader) i 9 timer, hvor den syrner.
Jeg har ikke selv prøvet, men har læst flere steder, at man godt kan lave yoghurt uden at købe en yoghurtmaskine. Yoghurten kan alternativt syrnes i en køletaske med varmt vand i bunden eller i ovnen ved 45 grader. Det vigtige er, at temperaturen skal være konstant 42-45 grader i den tid, det tager at syrne.
Vi har købt vores yoghurtmaskine ved “Dansk Hjemmeproduktion” sammen med en vegansk yoghurt startkultur. Hvis du overvejer at købe en maskine, er det en god ide samtidig at købe et termometer, samt undersøge, om du kan købe et sæt ekstra glas med fra start.
Dansk hjemmeproduktion medsender informationsark til at lave vegansk yoghurt og skriver bl.a.:
“Historisk baggrund:Yoghurt har eksisteret så langt tilbage, man kan huske. Produktionen begyndte ved den tilfældige syrning af mælk. Kontrolleret syrning af mælk begyndte med opdagelsen af mælkesyrebakterien og udforskning af dens egenskaber. Bulgarerne introducerede yoghurt i Europa i det 7. århundrede. Biologen Metschnikoff tildelte bulgarernes foretrukne spise æren for deres lange levealder. På grund af dette er yoghurt ofte beskrevet som ”Det lange livs mælk”.”
Vi bruger yoghurt til:
Yoghurt med optøede bær, pærer i tern eller anden frugt, kværnede hørfrø og sesamfrø og granola.
Bagte bær
Raita, en slagt myntetaziki, som vi bruger til falafler i spidskålswraps.
Vegansk tunsalat – opskrift fra “Kærlighed og kikærter”.
Coleslaw
Cremefraiche til frugttærter
Nachos
Vegansk gulerod-chili-suppe med umamidrys
Peberodscreme
Blinis med vegansk stenbiderrogn
Og andre ting 🙂
Opskrift på hjemmelavet yoghurt:
Ingredienser
- 1-1½ l plantemælk (eks. sojamælk eller anden plantemælk)
- 1 brev yoghurtkultur (ved første portion yoghurt)
- 1 glas youghurt (eller 3 spsk. yoghurt ved følgende tillavninger af yoghurt)
Sådan gør du
- Vores lille yoghurtmaskine kan rumme yoghurt lavet af 1 l plantemælk. Købe-yoghurtkulturen kan strække til 1½ l plantemælk, men dur også til 1 l.
- Ved hjemmelavet og andet korttidsholdbar plantemælk gælder, at mælken skal varmes op tæt på kogepunktet (85-90°C) for at forhindre mulig forurening af fremmede mikro-organismer. Køles herefter ned til 42 grader
- Med langtidsholdbar plantemælk er dette dog ikke nødvendigt. Mælken varmes blot op til 42-45 grader og tages af kogepladen.
- Første gang du laver yoghurt: Tilsæt 1 pose yoghurtkultur. Rør indtil indholdet er grundigt opløst.
- Ved efterfølgende yoghurtproduktion anvendes 3 spsk yoghurt, eller 1 glas yoghurt til podning i stedet for opstartkulturen.
- Hæld den podede mælk i yoghurtapparatets glas og luk omhyggeligt. Yoghurtapparatet med glas kan evt. forvarmes i ca. ½ time inden.
- Syrn den første portion i yoghurtapparatet ved 42°C i 9 timer for ret konsistens. Tilstrækkelig syrningstid i alle følgende portioner er 8-9 timer.
- Evt. overdækket.
- Jo længere yoghurten syrner, jo mere mælkesyre produceres der, og desto mere intens bliver smagen. Undgå under syrningen at få portionen i bevægelse.
- Lad den syrnede yoghurt modne og udvikle sig i køleskab i 12 timer. Herefter kan yoghurten nydes. NB! Ønskes resultatet tilsat frugt, gøres dette ved at blande frisk frugt eller marmelade i den færdige yoghurt.
- Hos os er sojayoghurt et morgenmadshit med bær, pære og granola
Noter
Gem 2-3 spiseskefulde (eller det sidste glas) fra hver portion til podning af den næste 1-1½ mælk i stedet for at anvende nyt syrningspulver. Denne procedure kan gentages mindst 24 gange.
6 Comments
Jeg har længe leget med ideen om selv at lave yoghurt, tror jeg må i gang. Kan man dræne Soya yoghurt, så det bliver sådan lidt mere tykt og ‘græsk’ i det?
Hej Mette
Det kan man godt. Jeg har drænet yoghurten enkelte gange (vha kaffefiltre) til taziki og til blinis. 😀
Kærlig hilsen Helle
Hejsa.
Nu er det godt nok et gammelt indlæg, men jeg prøver alligevel.
Jeg lavede yoghurt igår af soyamælk, med vegansk ferment og yoghurt maskine fra dansk hjemmeproduktion. Har opvarmet til 42 grader, pisket ferment i, på glas, 9 timer i maskinen og 12+ i køleskab.
Jeg oplever at al vallen ligger i bunden af glassene, eller i midten af yoghurten. Og samtidig er den meget meget syrlig.
Har du oplevet det? Den kan vel stadig spises?
Kh Christina
Hej Christina
Øv!! hvor ærgerligt.
Det har jeg heldigvis ikke oplevet.
Din beskrivelse af fremgangsmåden lyder helt rigtig. Med ferment går jeg ud fra, at du mener yoghurtkultur?
Da jeg i sin tid købte min yoghurtmaskine fulgte der en vejledning med, hvor man bl.a. kunne se, hvad der typisk kunne gå galt, og hvorfor. Pt ved jeg ikke, hvor jeg har den seddel – men har du den, og beskriver den problemet?
Er det en neutral sojamælk, du bruger ( jeg lykkes godt med både den grønne og blå sojamælk fra Naturli’) eller er den tilsat nogle kemiske stoffer?
Selv er jeg stoppet med at piske kulturen/podningsyoghurten i mælken men rører den i med større bevægelser – det skaber mindre eller ingen skum. (tænker dog ikke, det har noget med det at gøre)
Man kunne også tænke, at yoghurtkulturens duelighed ikke er god nok?
Jeg synes, du skal skrive til dansk hjemmeproduktion og høre, om de har et bud på en årsag.
jeg håber, du fortsætter med at lave yoghurt – for når det lykkes, er det både nemt og godt.
Pøj, pøj, pøj – og skriv gerne, hvis du finder en årsag.
Kærlig hilsen Helle
det lyder fantastisk!!! jeg køber sådan en fætter 🙂 ved du om man kan bruge rismælk? eller4 hvordan ved man hvilke mælk der kan bruges?? Tak 🙂
Hej Camille
Jeg har med succes brugt Naturli’s grønne sojamælk, som er helt uden tilsætning og kun indeholder soja og vand.
Jeg er også lykkedes med den blå sojamælk med calcium.
Faktisk har jeg ikke prøvet hverken havre- eller rismælk – derfor bliver jeg dig svar skyldig…
….Jeg googler lige….
Nina fra plantepusherne har prøvet, og hun skriver:
“Jeg har prøvet at syrne havremælk og rismælk og det bliver noget tyndt surt sjask. Kokosmælk ses nogle gange brugt til hjemmelavet yoghurt. Det kan godt syrnes, men grunden til at det føles lidt som yoghurt i konsistensen er egentlig mest at kokosmælk i forvejen er tykt. Det skyldes ikke kun selve syrningen.”
Hvis du tåler sojamælk, så bliver du glad for yoghurtapparatet 🙂
Kærlig hilsen
Helle