Antal: 6
Glutenfri. Denne opskrift er måske mere en vejledning, end en præcis opskrift. Er der for meget 'æblekagerasp', kan det bruges som myslidrys, er der mere eller mindre chiagrød i forhold til æbler eller omvendt, så er det bare sådan desserten bliver denne gang 😉
Ingredienser
chiagrød
- 500 ml usødet mandelmælk
- 6 spsk chiafrø
- lidt vaniliepulver
- 1 lime (skal og saft)
Æblegrød/mos
- ca 3/4 l sødet æblegrød/æblemos (hjemmelavet eller købe)
Æblekagerasp
- 1 håndfuld mandler
- 1½ dl rugryn (eller havregryn)
- ½ håndfuld rosiner
- ½ tsk støt kanel
- lidt jomfrukokosolie
- 1 spsk ahornsirup
Topping
- sojafløde, piskbar
- Hindbær
- evt. citronmelisse
Til bunden
- 1 dl ribs (sødet med ahornsirup)
Sådan gør du
- Lav chiagrøden: Pisk ingredienserne sammen, og rør løbende i grøden de første 10 minutter for at undgå, at chiafrøene klumper sammen. Grøden sættes i køleskabet mindst 4 timer og gerne natten over.
- Kom revet skal og saft af en lime i chiagrøden og rør det rundt.
- lav æblekageraspen: Blend mandlerne og kom de øvrige tørre ingredienser ved og blend lidt mere, til det er godt blandet.
- Smelt kokosolie med ahornsirup og kom mandelgryn-blandingen ved. Rist raspen under omrøring ca 5 minutter og stil til afkøling.
- Hvis du vælger at bruge ribs, kan evt frosne ribs tøs op med ahornsirup for at give noget sødme. Friske ribs er måske søde nok i sig selv?
Samling af desserten
- Hvis du bruger ribs, så start med at fordele ribsene i bunden af glassene
- Kom 1 - 1½ spsk chiagrød i hver glas og herefter 1 - 1½ spsk æblegrød i hver glas.
- Kom æblekagerasp over.
- Kom så igen først 1 spsk chiagrød og herefter 1 spsk æblegrød i glassene.
- Så langt kan desserten forberedes flere timer før servering og opbevares i køleskab.
- Før servering: Pisk flødeskummet og kom en god skefuld på hver dessert. Pynt med friske hindbær eller andre bær og citronmelisse.
Noter
I stedet for sojafløde, kan man piske kokosfløde af det tykke fra en dåse kokosmælk. Men det vil fungerer bedre til færre personer, da der ellers skal mange dåser til 😉
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!