Dagens indlæg kan opfattes som reklame for Alsbrogaard Bed & Breakfast (vegansk bed & breakfast), og det er det bestemt også. Når det så er sagt, skal vi have helt på det rene, at denne blog er NON-profit, og at mine anbefalinger til Alsbrogaard kommer fra hjertet. Her på “Veganermor.dk” har jeg et værdisæt om, at jeg kun deler og inspirerer, når noget er godt. De allerbedste delinger er mad og situationer, hvor jeg slet ikke kan lade være med at uddele roser. Sådan forholdt det sig for min mand og mig, da vi for nyligt opholdt os fire dage / tre overnatninger på Alsbrogaard Bed & Breakfast. Vi blev begge så begejstrede, at dette indlæg nærmest skriver sig selv.
Jeg fik opholdet i julegave af min mand. Et såkaldt “vibrerende ophold”, som indeholdt to overnatninger og en kursusdag med fuld forplejning. Vi bookede, så vi skulle komme onsdag i uge 16 til aftensmad, torsdag var kursusdag med helpension, Og fredag var med morgenmad. Vi havde begge ferie hele ugen, og tilkøbte derfor en nat mere. Dvs. at vi ankom om tirsdagen. Wauu! siger jeg bare 😀
Jeg har valgt at lade inspirationen flyde via de billeder, jeg har taget af vores mad på stedet.
Veganske måltider på Alsbrogaard Bed & Breakfast:
Alsbrogaard Bed & Breakfast:
Alsbrogaard Bed & Breakfast ligger ved Bramming nær Ribe i Vestjylland / Sønderjylland.
Du kan læse mere om Alsbrogaard HER
Alsbrogaard er en smuk gammel rødkalket gård med stråtag. De indvendige rum er nænsomt renoveret og meget flotte. Beliggenheden er midt i naturen med marker og dyreliv omkring sig. Parret, som står for Alsbrogaard Bed & Breakfast, Jette og Michael, beskæftiger sig med det, de brænder for, og det mærkes i høj grad. De skriver på deres hjemmeside:
“Vi brænder for bæredygtighed og økologisk plantebaseret livsstil, og vi ønsker at give dig den skønneste oplevelse med de bedste råvarer i køkkenet og et varieret udbud af vores anpriste kulinariske evner. Vores signatur er at formidle plantebaseret mad, dels som de traditionelle danske retter, dels som sjove, spændende, iøjnefaldende, hotte delikatesser.”
Alle overnatninger på gården er med morgenmad. Man kan bestille madpakker to-go, hvis man ønsker det. Og man kan tilkøbe helpension i lavsæsonen. Vores aftensmad var inkluderet i det “Vibrerende ophold”. Alt kan i øvrigt fås glutenfrit.
Vi havde fire dage med fuld sol, og blev fyldt op med ren luft, skøn mad og masser af inspiration. Det er første ferie i vores tid som plantespisere, at vi ikke selv har stået for noget af maden. Vi har fået alle måltider – og kun god mad serveret. Virkelig skønt og inspirerende!!! Da vi tog hjem følte vi begge, at vores verden er forandret til det bedre. Vi er både fyldt op med masser af inspiration og har vildt meget lyst til at fylde os med vitalt ukrudt. Virkelig spooky at kigge på sin have nu og tænke: “Hvorfor har vi ikke flere mælkebøtter og skvalderkål….” 😉
Jeg er overraskende vild med de fritterede mælkebøttehoveder, og særlig når de ledsages af tatarcreme. Tænker der flyder en opskrift på bloggen inden længe 🙂
Øvrige måltider på vores ferie:
På Onkel A i Vejle købte vi endvidere vegansk hippiesandwich til tirsdagens aftensmad.
Afsluttende kommentar:
Jeg behøver vel ikke at sige, at alt smagte fantastisk. Det gjorde det. Jeg synes, jeg har fået et håb for Syddanmark, hvad angår plantebaserede muligheder og måltider, som bare smager godt.
Der er nødt til at være et udbud af plantebaseret mad på restauranterne, før vores meddanskere flytter sig i en grønnere og mere klimakærlig retning – de fleste vil det nemlig gerne. De skal bare have muligheden og en kærlig hånd.
Jeg har vel bare tilbage at sige:
KOM SÅ KOLDING!