Ti skønne veganske sommersalater

I dette indlæg er der links til flere af bloggens skønne veganske salater. Og da jeg tidligere har lavet et indlæg omkring kålsalater, vil dette indlæg primært være med links til salater, som egner sig godt i sommerhalvåret.

Jeg er så heldig, at jeg elsker alle årstider. For mig har sommer, efterår, vinter og forår hver deres charme. Jeg glæder mig over hver årstid, og især for det præg årstiderne sætter på vores mad.
Sommer forbinder jeg i særdeleshed med let mad og masser af salater med friske grøntsager, forskellige salattyper, spinat, bær, melon osv. 😀

Jeg har lige lavet sæsonens første lækre “salat a la Tobbers”, som for mig er indbegrebet af en skøn og let sommer-servering. Som tilbehør fik vi bruchetta og kålchips (ok måske ikke så sommerligt 😉 )
Denne servering har givet mig lysten til at gendele opskriften på Tobbers salaten, samt samle og gendele opskrifter på bloggens øvrige skønne sommersalater.
Håber det kan være en god inspiration 😀
Her kommer først en række billeder af vores Tobbers-salat, som vi fik til aftensmad sidste fredag, og herefter kommer links til 9 andre sommersalater. Du kan finde links til opskrift i billedernes undertekst.

Salat a la Tobbers er inspireret af Tobbers Madbar i Kolding, hvor jeg har fået serveret denne salat flere gange. Salaten indeholder både bagte grøntsager, forskellige salatyper, spirer o.l., og på toppen er der en stor skefuld hummus. Salaten kan serveres med lækkert brød. Du kan finde opskriften HER

Salat a la Tobbers
Salat a la Tobbers

Salat a la Tobbers

Salat a la Tobbers

Salat a la Tobbers

 

Ni skønne veganske sommersalater:

Farvet quinoa med bagte grøntsager, rucolatopping og mandler
Farvet quinoa med bagte grøntsager, rucolatopping og mandler

Farvet quinoa med bagte grøntsager, rucolatopping og mandler er en salat, som både kan serveres lun eller afkølet. Det charmerende ved denne salat er, at mens quinoaen koges, bager man en hel plade fuld sommergrønt: tomater, rød peber og rødløg + rister mandler, ja selv citronen, som skal i dressingen kommer en tur i ovnen. Herefter blander man det hele sammen og topper med rucola og avocado. Salaten udgør en komplet og fyldig servering.

Sommersalat med jordbær
Sommersalat med jordbær og hyldeblomst

Sommersalat med jordbær og hyldeblomst er en vinder, når jordbæreren er i sæson. Vi har haft stor succes med at servere denne salat som en del af en buffet – f.eks til studentergilder og lignende sommerfester.

Kold kartoffelsalat med rucola, citronolie og pinjekerner
Kold kartoffelsalat med rucola, citronolie og pinjekerner

Kold kartoffelsalat med rucola, citronolie og pinjekerner er indbegrebet af en sommersalat – med nye velsmagende danske kartofler. Kartoffelsalat er altid et hit som ledsager til grillmad og andet sommermad.

Salat med krydrede nødder

Salat med krydrede nødder er nok den salat, som går mest igen hos os gennem sommerhalvåret. En super nem og frisk salat, som får et fantastisk lækkert modspil af de krydrede nødder. Mums!

Årstidens salat
Årstidens salat

Årstidens salat er en skøn og komplet sommerkålsalat med rød og grøn sommerspidskål, fennikel, gulerødder, blomkål, rød peber og meget mere. Spidskålens yderste blade er meget dekorative til brug ved servering.

Bolsjebedecarpaccio
Bolsjebedecarpaccio

Bolsjebedecarpaccio er både flot og velsmagende. Jeg er så heldig både at have bolsjebeder og rucola i mit højbed. Derfor kan jeg på no-time  og lige når jeg har lyst kreere denne smukke salat til vores frokost eller aftensmad. Siden sidste sommer har vi anskaffet os et mandolinjern – så i år bliver salaten endnu hurtigere og bedre 😀

Salat med perlebyg i urtepestodressing
Salat med perlebyg i urtepestodressing

Salat med perlebyg i urtepestodressing er en nærings- og proteinrig salat og et skønt tilbehør til den øvrige sommermad. Egner sig godt på en sommerbuffet. I tillæg til perlebygsalaten er der i indlægget en nem opskrift på vandmelonsalat med mynte og græskarkerner.

Kikærtesalat
Kikærtesalat

Kikærtesalat er en helårs-salat, som ledaget af ovnristet brød, tit udgør et komplet aftensmåltid hos os. Salattyperne varieres med årstiden. Om sommeren bruger vi ofte romainesalat, sommerspidskål og rucola, og om vinteren forskellige kål og rucola.

Salat med squashnudler og glaserede mandler
Salat med squashnudler og glaserede mandler

Salat med squashnudler og glaserede mandler er en anderledes og dejlig salat med sommergrøntsager som squash, gulerødder, peberfrugter, forårsløg og ja, lige hvad man har 🙂
Denne salat har jeg faktisk ikke lavet i lang tid, og den er en af bloggens ældste opskrifter. Derfor kommer den på vores madplan til den kommende uge 😀

God weekend!

Kommentér

Navigate