“Tærte-onsdag” med vegansk lagtærte

Lagkage er festmad – det er lagtærte også.
Veganermor.dk har nu “været i luften” i 5 måneder, og hvis jeg gør status, har jeg haft ca 14.000 besøgende og har tæt på 100 subscribers.
For nylig udbyggede jeg bloggen med instagram, hvor jeg på den første uge har fået 100 følgere.
Jeg er selv imponeret, synes det går rigtig godt, og det skal fejres med lækker lagtærte 🙂

På grund af nogle tekniske problemer er tællingen af delingerne af indlæggene på veganermor.dk blevet nulstillet. Det betyder, at der ved alle indlæg, som tidligere er blevet delt, nu igen står “0 delinger”. Det er super ærgerligt. Håber det løser sig.
Et andet “problem” er, at jeg snart har samlet så mange opskrifter her på bloggen, at de kan blive en smule svære at finde rundt i. Det næste vi (min store søn og jeg) skal arbejde med er derfor at finde en mere overskuelig organisering af opskrifterne.

At blogge om vegansk mad er både sjovt, udfordrende og udviklende.
Veganermor.dk lever op til mine drømme som et forum, hvor jeg kan dele min begejstring for vegansk mad, dele opskrifter, erfaringer, gode ideer, refleksioner og forhåbentlig være til inspiration for andre; det være sig veganere, veganerforældre eller bare nogen med hang til god mad.
Jeg ser stadig op til mine veganske “blogger-kolleger” – har meget at lære endnu – så jeg hænger i 🙂
Veganermor.dk er blevet et familieprojekt, dels fordi familien tit må vente på maden, når der skal tages billeder, og dels fordi vi sammen bedømmer og drøfter maden mere, end vi gjorde før, jeg begyndte at blogge om vegansk mad. Der er langt større variation end nogensinde i den mad, vi spiser. Der opstår hele tiden nye ideer, som MÅ prøves af. Jeg får ingen klager for det 😉

Ideen med lagtærte kom fra min yngste søn en dag, hvor vi fik blomkålspizza med spinat og svampe. “Kunne man ikke lave en lagkage ud af denne blomkålspizzabund? Kunne du ikke forestille dig, mor, at bage flere bunde og stable dem ovenpå hinanden og fylde dem med noget godt?”
Sønnen forestillede sig måske en dessert lagkage, mens min hjerne arbejdede videre med madfyld og tanken om en mad-lagkage. Gennembruddet for lagtærten kom i sommers i forbindelse med, vi grillede fyldte portobellosvampe. Alle var virkelig begejstrede for svampefyldet til portobellosvampene. Hvorfor ikke lave dette svampefyld som en del af fyldet i en lagtærte? Det kan næsten kun gå godt – og således blev det.

Tærten er blevet bagt både med 3 og 4 bunde. I begge tærter er der fyld af svampe, spinat og tomat.
I tærten med 3 bunde, er der kommet spinat i svampefyldet.
I tærten med 4 bunde er der lavet en særskilt spinatstuvning som fyld til det ene lag.
Begge lagtærter er pyntet med mynteærter, tomater og en spiselig blomst.

Vegansk lagtærte med 3 bunde
Vegansk lagtærte med 3 bunde

Vegansk lagtærte med 3 bunde

Lagtærte med 3 lag værsgo og spis
Lagtærte i 3 lag – værsgo og spis
Vegansk lagtærte med 4 bunde
Vegansk lagtærte med 4 bunde

Vegansk lagtærte med 4 bunde

Vegansk lagtærte med 4 bunde - værsgo og spis
Lagtærte i 4 lag – værsgo og spis

Opskrift på vegansk lagtærte:

For overskuelighedens skyld har jeg valgt at lave en opskrift på hver delproces af lagtærten.

Lagtærtebunde med blomkål
Print Recipe
Glutenfri. Lagtærtebundene af blomkål er en opskrift fra "Green Kitchen Stories", jeg gør den vegansk ved at udskifte æg med hørfrøslim og loppefrøskaller.
Lagtærtebunde med blomkål
Print Recipe
Glutenfri. Lagtærtebundene af blomkål er en opskrift fra "Green Kitchen Stories", jeg gør den vegansk ved at udskifte æg med hørfrøslim og loppefrøskaller.
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Bland alle tørre ingredienser og kom hørfrøslimet i et hul i midten. Arbejd nu dejen sammen med hænderne.
  2. Tegn cirkler til lagkagebunde på bagepapir. Pensl med olie og drys med rasp, majsmel eller lignende. (Ellers kan bundene være lidt svære at få hele af papiret - jeg ved det af erfaring:)
  3. Fordel fyldet på de tegnede bunde og klap det til en flad cirkel med fingrene. Lav kanterne af lagtærtebundene lidt højere. Hvis du har tegnet cirklerne for store, har du alligevel en rettesnor til at lave bundene ca. lige store
    Lagtærtebunde med blomkål
  4. Bag lagtærtebundene ved 180 grader varmluft i 25-30 minutter, til de er gyldne. (evt. lidt længere tid, hvis du bager på 3 plader)
    Bagning af lagtærtebunde
  5. Lagtærtebunde med blomkål
  6. Læg en bund på et lagkagefad og kom fyld på. Læg herefter næste bund på osv. (Mindre bunde er helt klart nemmere at "flytte med"). Hvis du gerne vil have lagtærten varmest muligt. Så lav fyld og pynt næsten klar, før du bager bundene.
Recipe Notes

Hørfrøslim laves ved at koge 50 g hørfrø med ½l vand i 5 minutter under omrøring. Kom herefter massen gennem en finmasket sigte, så slimet sies fra, brug en ske til at "presse" så meget slim som muligt gennem sigten. Slimet bruges afkølet (skal være helt koldt), og 50 g slim svarer til 1 æg. Hørfrøene kan kommes i bagværk.

 

Spinatstuvning til lagtærtefyld
Print Recipe
Ved en 4-lags lagtærte kan denne spinatstuvning udgøre fyldet på et af lagene. Ved en 3-lags lagtærte kan spinaten med fordel tilføjes til svampestuvningen (er anvist i opskriften på svampestuvning)
Spinatstuvning til lagtærtefyld
Print Recipe
Ved en 4-lags lagtærte kan denne spinatstuvning udgøre fyldet på et af lagene. Ved en 3-lags lagtærte kan spinaten med fordel tilføjes til svampestuvningen (er anvist i opskriften på svampestuvning)
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Svits løg, hvidløg og chili i olien og kom spinaten ved. Lad simre nogle min.
  2. Kom sojafløden ved og lad simrer 5-10min.
  3. Smag til med salt, peber, muskat og evt. birkesød. Vigtigt at smage til 🙂
  4. Nu er stuvningen færdig til at blive anvendt som lagtærtefyld ved lagtærte i 4 lag.
    Spinatstuvning som lagtærtefyld

 

Svampestuvning til lagtærte
Print Recipe
Ved lagtærte med 3 bunde tilføjes evt. 200g frossen spinat til svampestuvningen.
Svampestuvning til lagtærte
Print Recipe
Ved lagtærte med 3 bunde tilføjes evt. 200g frossen spinat til svampestuvningen.
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Kom løg, champignon og tamari soja på en pande og svits det sammen, til væden fra svampene næsten er fordampet fra panden.
  2. Kom hvidløg, persille og pinjekerner (evt spinat ved lagtærte med 3 bunde) ved og steg dem med i yderligere et par minutter.
    Svampefyld til portobellosvampe
  3. Kom nu sojafløde og gærflager i og smag til med peber og evt. mere salt. Konsistensen af fyldet er som en "tyk" sovs.
    Svampefyld til portobellosvampe
  4. Nu er stuvningen klar til at blive anvendt som lagtærtefyld.
  5. Ved 3 lags lagtærte
    Svampe-spinatstuvning til lagtærte
  6. Ved 4 lags lagtærte
    Svampestuvning til lagtærte

 

Tomatsauce til lagtærtefyld
Print Recipe
Samme tomatsauce kan bruges til pizza og til farserede grøntsager. Til farserede grøntsager fordobles mængden af tomater dvs. brug 4-600g tomater
Tomatsauce til lagtærtefyld
Print Recipe
Samme tomatsauce kan bruges til pizza og til farserede grøntsager. Til farserede grøntsager fordobles mængden af tomater dvs. brug 4-600g tomater
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Kom olie, tomater, løg, hvidløg, chili og oregano i en lille gryde og lad det simre 10-15 minutter under jævnlig omrøring.
  2. Tilsæt tomatkoncentrat og kog yderligere 5min
  3. Smag til med salt, peber og evt birkesød/rørsukker
    tomasauce som fyld i lagtærte
  4. Fyldet er nu klar til at blive anvendt i en lagtærte
    Tomatsauce som fyld i lagtærte
  5. Eller server saucen til vegansk farserede grøntsager.
    Vegansk farserede grøntsager med tomatsauce

 

Mynteærter
Print Recipe
Mynteærter er dejlig grønt tilbehør til varme retter. Fungerer også fantastisk som tilbehør til frokostbordet til diverse smørepålæg og i madpakken.
Mynteærter
Print Recipe
Mynteærter er dejlig grønt tilbehør til varme retter. Fungerer også fantastisk som tilbehør til frokostbordet til diverse smørepålæg og i madpakken.
Ingredienser
Antal personer:
Instruktioner
  1. Svits løgene nogle minutter i olivenolie for middel varme
  2. Tilsæt en pose frosne ærter, hakket mynte og salt og peber. Rør rundt nogle minutter.
  3. Læg låg på gryden, og lad ærteblandingen simre ved svag varme 15-20 minutter eller længere, rør ind imellem i blandingen . Smag til med ekstra salt og peber om nødvendigt.
  4. Ærterne kan laves med oregano i stedet for mynte.
    Mynteærter
  5. Mynteærterne er nu klar til at bruge som pynt på en lagtærte.
    Mynteærter til lagtærtepynt

Samling af lagtærten:

Spinatstuvning som lagtærtefyld
1. Spinatstuvning (ved 4 lag)
Svampestuvning til lagtærte
2. Svampestuvning
Tomatsauce som fyld i lagtærte
Tomatsauce
Færdig lagtærte
Mynteærter + andet pynt

Lagtærten forekommer måske sværere at lave, end den egentlig er. Hvis du er alene om at lave den, kan det være en fordel at lave de forskellige fyld og pynten først. Herefter lave og bage bundene. Mens de i ovnen, kan der ryddes op og dækkes bord. Fyldet varmes, når bundene er ved at være færdigbagte, og vupti er der varme bunde og varmt fyld til at samle lagtærten med.

Rester af tærten smager også dejlig koldt.
Rigtig god appetit 🙂

Kommentér

Navigate