Grønkålschips med gærflager og røget paprika

Grønkålschips

Grønkålschips med gærflager og røget paprika

Ret: Snack, Tilbehør
Keyword: Glutenfri
Glutenfri og vanedannende 🙂 Føl dig fri til at krydre grønkålen, som du har lyst til. Illustreret mængde kål svare til en dobbelt portion.

Ingredienser

Til en bageplade

  • 4-6 grønkålsblade (rød eller grøn grønkål)

Krydderiblanding

  • 3 spsk ekstra jomfru olivenolie
  • 3 spsk gærflager (giver en osteagtig smag kan evt. undlades)
  • ½ tsk røget paprika
  • lidt salt

Sådan gør du

  • Grønkålschips
  • Rib grønkålen og pluk den i mundrette stykker, skyl evt. kålen, og slyng den tør i en salatslynge + dup den ekstra tør med et viskestykke. Kom kålen i en skål
    Grønkålschips
  • Rør olivenolien sammen med røget paprika, gærflager og uraffineret salt. Krydderiblandingen virker ret tør, men kan sagten fordeles på kålstykkerne.
    Grønkålschips
  • Hæld nu olieblandingen over kålstykkerne og bland det grundigt, så olien fordeles over det hele. Brug hænderne.
    Grønkålschips
  • Fordel dem på bagepapir på en bageplade. De må ikke ligge oven på hinanden, da der helst skal være plads omkring dem. Derved bliver de nemmere sprøde.
    Grønkålschips
  • Bag dem i ovnen ved 150 gr (varmluft) i 10-15 min. Hold øje med at de ikke brænder på.
    Grønkålschips
  • Grønkålschips
  • Kan spises som snack, lige som de er, eller bruges som topping på supper, sammenkogte retter eller måske på en sandwich, som det sprøde element.
    Grønkålschips med gærflager og røget paprika
  • Smager også dejligt sammen med kimbap (sushi)
    Grønkålschips og kimbap

Noter

Grønkålschipsene kan sagtens opbevares i et glas eller en dåse og holde sig sprøde i et par dage. Brug dem som chips eller som topping på supper, sammenkogte retter eller måske på en sandwich, som det sprøde element.
Køkkennote: Hvor meget kål, der skal bruges for at passe til en bageplade kan være forskellig fra ovn til ovn. Jeg har efterhånden erfaret, at hvis jeg fylder en skål i en given størrelse, svarer mængden af kål til en plade, og hvis jeg fylder en anden og større skål svarer det til 2 plader 😉
 
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate