Æbletærte med nøddesoftice

Æbletærte med nøddeis

Æbletærte med nøddesoftice

Ret: Dessert, Is, Kage, Tærte
Keyword: Glutenfri
Antal: 4 Personer
Glutenfri ved brug af glutenfri tærtebund. Opskriften passer til en tærteform på 26 cm. Smager virkeligt skønt i kombinationen med hasselnøddenicecream. Nøddeis-opskriften er fundet hos Colombani.dk

Ingredienser

Glutenfri tærtebund

  • 60 g usaltede cashewnødder (finthakkede)
  • 120 g glutenfri havremel
  • 1 spsk FiberHUSK
  • lidt salt
  • 3 spsk olie
  • dl koldt vand

Tærtebund med hvedemel

  • 150 g grahamsmel (eller fuldkornsspeltmel)
  • 100 g hvedemel (eller sigtet speltmel)
  • lidt salt
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk rørsukker
  • 3 spsk olie
  • dl koldt vand

Æblefyld

  • 4-8 æbler (afhængig af størrelse)
  • 1 lille håndfuld hasselnødder (grofthakkede)
  • 2-3 spsk ahornsirup (eller anden sirup)
  • 30-40 g mørk chokolade (grofthakket)

Nøddesoftice

  • 100 g hasselnødder
  • 3-4 frosne bananer (i skiver)
  • 1 lille tsk vaniliepulver
  • 1 lille nip salt
  • 1 dl mandelmælk

Sådan gør du

Tærtebund

  • Tærtebund
  • Bland alle tørre ingredienser og lav et hul i midten af melblandingen.
    Tærtebund
  • Kom olie og vand i og rør det hele sammen, saml evt. med fingrerne til sidst.
    Tærtebund
  • Det er en fordel, hvis dejen er til den fugtige side.
    Tærtebund
  • Tryk dejen ud i en u-smurt tærteform - evt. med lidt mel på fingrerne. Prik huller i bunden med en gaffel. Tærtebunden skal ikke forbages.
    Tærtebund

Æblefyld

  • Skræl æblerne og skær dem i kvarte. Skær dem herefter i smallere både.
  • Anret dem på tærtebunden ved først at lægge en krans af æblebåde rundt på det yderste af tærtebunden og bagefter rundt i midten af tærten - som på billedet.
    Æblebåde anrettet på tærten
  • Fordel 2-3 spsk ahornsirup over æblerne.
  • Bages ved 185 grader varmluft først i 15 minutter. Drys grofthakkede nødder over tærten, og reducer ovnens varme til 150 grader varmluft. Bag tærten færdig yderligere ca. 15 minutter, til æblerne bliver lidt gyldne, og bunden ser færdigbagt ud.
    Fransk æbletærte i vegansk version
  • Når tærten er færdig, drysses mørk chokolade over, som smelter på den varme tærte.
    Vegansk æbletærte
  • Server tærten afkølet eller lun f.eks. sammen med friskrørt nøddeis

Nøddesoftice

  • Start med at fryse bananerne dagen før, du skal bruge dem. Det må gerne være gode overmodne bananer, da de har et meget højt sukkerindhold.
  • Rist hasselnødderne i ovnen ved 160 grader i ca. 10-15 minutter. Hold godt øje med, at de ikke bliver brændte, og rør rundt undervejs. Lad dem køle lidt af, og gnub derefter skallen godt af i et viskestykke. Blend så hasselnødderne i en blender, indtil de bliver til en helt glat og ensartet masse. Lad nøddesmøret køle helt ned
    Nøddesmør
  • Denne nøddesmør kan med fordel forberedes i god tid og kommes i et glas med låg.
  • Blend de frosne bananer med nøddesmør, vanilje, salt og mandelmælk til en ensartet softice. Stop evt. nogle gange undervejes og skub massen ned.
  • Nøddesoftice smager super godt sammen med æbletærte
  • Eller nyd isen for sig selv med lidt hakkede nødder, chokolade og evt. bær
    Nicecream med hasselnødder

Noter

Hvis jeg bager tærten samme dag, som den spises, lader jeg den stå ved stuetemperatur til, den skal serveres. Bages tærten en eller flere dage før, kommes den i køleskabet, og så opvarmer jeg den let inden servering - men den kan også spises køleskabskold.
Jeg forbereder nøddesmørret dagen før eller timer i forvejen og lader det stå ved stuetemperatur, til det skal bruges. Umiddelbart inden servering laver jeg nødde-"softicen". Bananerne kan med fordel tages op og hældes i blender/foodprocessor 10-15 minutter, før de blendes
Isen kan spises selvstændig evt. portionsanrettet og pyntet med hakket chokolade, nødder og bær.
Evt. overskydende is kan fryses.
Har du prøvet opskriften?Nævn @veganermor.dk på instagram!

Kommentér

Opskrift Vurdering




Navigate